Ejrnæs og Bruun: Naturstyrelsen mis­forstår biodiversitet i Brombærhelvedet

DEBAT: I Bjergskov i Sydjylland er et samarbejde om vildere naturforvaltning mellem Verdens Skove og Naturstyrelsen brudt sammen. Naturstyrelsen var ikke mentalt og fagligt parat til en omstilling i retning af mere vild natur, skriver Rasmus Ejrnæs og Hans Henrik Bruun.

Af Rasmus Ejrnæs & Hans Henrik Bruun
Seniorforsker, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, og lektor, Biologisk Institit, Københavns Universitet

5. februar skrev Altinget, at natur-NGO'en Verdens Skove har trukket sig fra et formaliseret samarbejde med Naturstyrelsen om en vildere naturforvaltning på det offentligt ejede overdrev Bjergskov nær Aabenraa – nok Sydjyllands fineste græslandslokalitet.

Verdens Skove havde bidraget med en flok vilde konikheste, men Naturstyrelsen og Forsvaret vurderede ikke, at hestene kunne holde brombærkrattene i skak og sendte derfor tungt materiel ind for at rydde kratværket.

Vi vil ikke blande os i årsagerne til det kuldsejlede samarbejde, men føler, at der er behov for at nuancere det negative billede af brombær, som males frem i artiklen.

Forsvaret, Naturstyrelsen og Aabenraa Kommune er alle enige om problemets kerne, som italesættes som ”brombærhelvedet” eller ”den tornede plage”. Myndighederne begrunder desuden indgrebet med tilstandsvurderingen i forbindelse med Natura2000-planen, som peger på tilgroning som den største trussel mod den beskyttede overdrevsvegetation, som er omfattet af habitatdirektivet.

Brombær & biodiversitet
Tilgroning af lysåbne overdrev, enge, strandenge, heder og moser er en stor udfordring for vore dages naturbeskyttelse. Tilgroningen skyldes, at der mangler græssende pattedyr i vores natur. De vilde dyr er for fåtallige, og de tamme dyr er stort set alle opstaldet eller går på naturfattige græsmarker omkring gården. Når dyrene en sjælden gang kommer ud på en naturplejemission, er det normalt en sommerforeteelse, med det resultat, at dyrene aldrig får spist af buske og træer, fordi de ikke er pressede til det af vinterens knaphed på frisk græs. Uden sultne dyr må man sende maskinerne ind for at holde vedplanterne i skak.

Problemet opstår, når de naturforvaltende myndigheder tager udfordringen for bogstaveligt og forveksler symptomer og mål. I dette tilfælde rydder man altså brombærkrattet for at forbedre overdrevsnaturen, men kommer derved til at overse, hvor vigtig en plante brombær er for den samlede biodiversitet.

Brombær blomstrer yppigt og længe i den danske natur og bliver dermed en væsentlig resurse for blomstersøgende insekter, som eksempelvis bier, svirrefluer og sommerfugle. Om sommeren sætter fugle og pattedyr de saftige bær til livs, mens brombærrene fortsætter med at blomstre og sætte bær, og den næste generation tørrer ind på planten og ender som klumper af brombærfrø, som vinteren igennem er en vigtig føde for frøspisende fugle, for eksempel dompap og grønirisk.

Og så har de fleste brombær grønne blade vinteren igennem og bliver dermed en vigtig fødekilde for store planteædere under vinterens fødeknaphed, ikke mindst i vintre med snedække på jorden.

Buske og små træer er helt afgørende for, at planteæderne kan klare sig gennem vinteren, indtil overdrevets græsser og bredbladede urter begynder at vokse igen om foråret. Brombærkrat er desuden en nøglebiotop for et af Danmarks sjældneste pattedyr, den lille hasselmus, som sover vintersøvn nu, men foretrækker lyse kratskove med tætte brombærkrat.

Flere hundrede småarter
Der er desuden den sjove detalje, at brombær laver frø uden befrugtning og har en ekstremt hurtig evolutionsrate. Det betyder, at brombær i virkeligheden ikke blot er en enkelt art, men mere end hundrede forskellige småarter med forskellig bladform, bærstørrelse og smag. Et diversitetshotspot for brombærarter er i Slesvig-Holsten, så i Danmark er Sønderjylland den region med den største diversitet af brombær.

Alene i det 5x5 kilometer kvadrat, hvor Bjergskov ligger, er der fundet hele 14 arter af brombær, heraf er flere arter meget lokale og sjældne. Det er altså skæbnens ironi, at staten løber en risiko for at decimere bestanden af en eller flere sjældne brombærarter ved den gennemgribende rydning, for eksempel arterne slesvigsk hasselbrombær, Langes brombær og Drejers brombær.

Fælles for de vedplanter, som tegner det meste af tilgroningen i danske naturtyper, er, at de er smækfulde af insekt- og svampearter. I top-5 af de bedste værtsplanter for planteædende insekter finder vi pil, eg, birk, skovfyr og bævreasp, og kigger man videre i top-20, finder man arter som gyvel og brombær, som hyppigt lægges for had i lighed med arter af pil, som tegner sig for en stor del af tilgroningen i moser og enge.

Ikke mentalt og fagligt parat
Vi vil derfor gerne endnu en gang minde om, at tilgroning med buske og træer i de lysåbne naturtyper bør ses som et symptom på, at der mangler naturlig dynamik i form af oversvømmelser, forsumpning, kystdynamik og især store planteædende dyr som heste, kvæg, hjorte, bisoner og elge.

Hvis man tror, at vedplanterne er onde arter fra helvede, som ikke bør findes i den lysåbne natur, så begår man en lige så stor fejl, som dengang man besluttede at formene græssende dyr adgang til skovene og plante skovlysningerne til med træer. Bare med omvendt fortegn.

Og hvis de store dyr skal virke, er det helt afgørende, at de – som alle vilde dyr – går ude i naturen hele året, og at de ikke fodres, medmindre det er strengt nødvendigt.

På Molslaboratoriet har man eksperimenteret med helårsgræssende gallowaykvæg og exmoor-ponyer uden tilskudsfodring. Her har det har vist sig, at dyrene æder store mængder vedplanter om vinteren, blandt andet eg, fyr, gyvel og brombær.

Man kan vist sige, at det var de gode erfaringer herfra, som Verdens Skove forsøgte at udbrede til Bjergskov. Desværre var Naturstyrelsen og Forsvaret ikke mentalt og fagligt parat til denne omstilling.

Forrige artikel L&F til vækstteam: I mangler fokus på økonomien L&F til vækstteam: I mangler fokus på økonomien Næste artikel Naturstyrelsen: Ejrnæs og Bruun undsiger Danmarks naturbeskyttelses­paradigme Naturstyrelsen: Ejrnæs og Bruun undsiger Danmarks naturbeskyttelses­paradigme
  • Anmeld

    Karsten Thomsen · Lektor, PhD, forfatter

    Kvaliteten i Bjergskov er mosaikken af træer, krat, og åbent urtedække

    Verdens Skove pegede allerede for over 20 år siden på, at dansk naturforvaltning skulle samtænke de forskellige "naturtyper" ("hede", "mose", "eng", "skov", "overdrev" m.m.), fordi hele naturens udviklingshistorie er præget af blandinger af alle disse elementer i en mosaik. Opdelingen i "skov" og "åbne naturtyper" er således en ulykke for bevarelsen af de talløse vilde arter, der har udviket sig i det blandingslandskab, som Bjergskov er et af vores få eksempler på i dag. Skoven mister sine lysninger med urter og blomstrende arter af småtræer og buske, og de lysåbne "naturarealer" ryddes ret systematisk for de samme småtræer og krat, i begge tilfælde ti stor skade for den biologiske mangfoldighed.
    Indtil for 300 år siden havde vi haft masser af den slags mosaik af mange vegetationsstrukturer, og heste og kvæg græssede sommer og vinter overalt. Man kaldte sådanne husdyrgræssede områder "overdrev", og de omfattede indtil midten af 1700-tallet til enhver tid op mod 80% af landets areal. I naturplejens tidsalder er "overdrev" blevet defineret meget snævert som en lysåben tøreng.
    For Verdens Skove var vores indgang til Bjergskov netop, at her var der mulighed for at fremme en forvaltning, der kunne bevare den sjældne mosaik af planter i alle størrelser, incl. de vigtige insektfødekilder fra længeblomstrende "irritationsmomenter" som engbrandbæger og brombær - som giver et væld af store insekter i Bjergskov, og dermed føde for fx den sjældne tornskade.
    Stor tak til netop et par overdrevsbotanikere, der kan se langt ud over ensporet landskabspleje og påskønne de større biologiske sammenhænge.
    "Alle tiders urskov", Verdens Skoves gamle bog om nye veje i naturplejen, kan hentes gratis som pdf her (177 Mb): https://www.researchgate.net/publication/310058922_Alle_tiders_urskov_-_Danmarks_vilde_skove_i_fortid_og_fremtid

  • Anmeld

    Inger marie Just

    Rigtig flot information

    Spændende at blive klogere på biodiversiteten.. Skal prøve at give videre.

  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Økologi, pesticider og bekæmpelse af ukrudt og skadedyr af hensyn til "vildere" planter og dyr af højere naturmæssig værdi

    Det synes som om, at økologer nu om dage fuldstændigt har glemt, at bekæmpelse af ukrudt og skadedyr primært er en gestus det civiliserede samfund viser naturens vilde planter og dyr samtidig med, at det bestræber sig på at producere hverken mere eller mindre end nødvendigt, for at alle kan opleve at besidde et tilstrækkeligt overskud til at betragte naturen som en uudtømmelig kilde til underen og dyb fascination fremfor at se denne som en trussel mod ens egen eller ens families eksistens.

Vandplaner: Wermelin lover tæt inddragelse af aktører

Vandplaner: Wermelin lover tæt inddragelse af aktører

MILJØ: Miljøminister Lea Wermelin erklærer sig ”meget optaget af" at sikre tæt inddragelse af aktørerne i de kommende vandområdeplaner. Mere inddragelse er bydende nødvendigt, lyder det fra landbruget og sportsfiskerne.