Ekspert i bæredygtighed: Finanslovens midler til cirkularitet skal ikke gå til forsøgsordninger

Vi lever midt i en større omkalfatring i forhold til den måde, vi gør vores bæredygtige regnskab op.

EU har med sin tunge, europæiske fornuft i ryggen sat sig for at én gang for alle at få styr på transparensen i, hvad vi mener, når vi siger bæredygtighed.

Det betyder konkret, at CSRD i disse år lægger sine store, tunge excel-ark ud over de europæiske virksomheder.

Der bliver med ESRS'erne, European Sustainability Reporting Standards, udrullet krav om opgørelse af virksomheders aftryk og vægtning af disse.

Det er godt, vi bliver enige om, hvilke linealer, vi bruger, når vi taler bæredygtighed.

Der er bare et problem, som vi står midt i lige nu: Lysten, viljen og behovet for compliance skygger for modet til nytænkning - primært på alle de områder, som ikke i første række er CO2-relaterede.

EU nedprioriterer cirkularitet

Da EU's taksonomi kun for alvor er færdigudviklet og fuldt implementeret på CO2-området, lider blandt andet det cirkulære område under at være rykket ned i anden bundesliga.

Hvis ret skal være ret, har cirkularitet nok aldrig været i første bundesliga, når det kom til rapportering.

Men hvis ret skal være ret - set med kloden og menneskehedens øjne- , burde alt, der handler om alt, der handler om cirkularitet jo have en langt vigtigere plads i disse opgørelser.

Stil kravet til statslige og kommunale indkøbere, at de skal efterspørge cirkulære løsninger, således at øget cirkularitet vægter markant som tildelingskriterie.

Lotte Hansen
Administrerende direktør, Hansen & Ersbøll Agenda

Områderne lider under, at der ikke er konsensus om, hvordan man måler - og endnu mindre om, hvor vigtigt det er, at man opstiller mål og politikker herfor.

Hvis politikerne ønsker at gøre noget, er det derfor en god idé at sætte cirkularitet på finansloven. Det kan bedst muligt sikre, at markedet kan fungere og understøtte et sundt og levedygtigt samfund rundt om markedet.

I min bog kommer dette dog alt for sent.

Drop forsøgsordninger

Andre lande er langt mere ambitiøse på disse områder, som Altinget har kortlagt, men hermed et 'bedre sent end aldrig'-bud på, hvad man skal gøre for at få det mest mulige ud af tiltagene.

Helt overordnet ville jeg under mottoet 'got the t-shirt' afblæse de mange forsøgsordninger og projektstøttemidler inden for disse områder og i stedet sikre, at politikerne reelt laver tiltag, der understøtter markedet, således at det cirkulære kan konkurrere på markedet.

Det kan det ikke i dag, og der er stort set ingen lyst eller incitament hos markedet eller forbrugerne til at vælge disse løsninger, hvis de koster ekstra. Sådan er det.