Debat

DI: Christiansborg kan gøre meget for cirkulær økonomi – men et reparationsindeks skal komme fra EU

Forsker Michael Søgaard foreslår, at vi udvikler et dansk reparationsindeks. Det er desværre ikke så positivt for omstillingen til cirkulær økonomi, som man måske kunne tro, skriver Karin Klitgaard.

En norsk undersøgelse viser, hvilken effekt det har på forskellige produktkategorier, hvis prisen på reparation sænkes. Konklusionen er, at lavere omkostninger på reparationer vil have størst effekt på reparationsvilligheden ved hårde hvidevarer, skriver Karin Klitgaard.
En norsk undersøgelse viser, hvilken effekt det har på forskellige produktkategorier, hvis prisen på reparation sænkes. Konklusionen er, at lavere omkostninger på reparationer vil have størst effekt på reparationsvilligheden ved hårde hvidevarer, skriver Karin Klitgaard.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Karin Klitgaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Dansk Industri støtter, at der skal afsættes forskningsmidler til cirkulær økonomi.

Det kan være til viden om cirkulære materialer og produktdesign, men bestemt også til infrastruktur. Eksempelvis til styrkelse af cirkulære forretningsmodeller.

Men de midler, der blev sat af på finanslov 2024, er afsat med tanke på at sætte skub i danskernes reparationer - og selvom det ikke er mange penge, kan de rykke noget. Helt lavpraktisk.

Borgere skal kunne trække reparation fra

Vi skal sikre et mere effektivt marked for reparationer, hvor det kan betale sig at reparere frem for at købe nyt. Det er nemlig ofte prisen på reparationer, der er udslagsgivende, når forbrugere vælger at købe nyt frem for reparation.

Vi har brug for fælles EU-regler, ikke danske særløsninger, for virkelig at sætte skub i omstillingen i Danmark og resten af EU.

Karin Klitgaard
Underdirektør, Dansk Industri

Dansk Industri foreslår, at vi skal kunne trække reparation af husholdningsapparater og hårde hvidevarer fra via servicefradraget, så det bedre kan betale sig at reparere en defekt vaskemaskine.

En norsk undersøgelse viser, hvilken effekt det har på forskellige produktkategorier, hvis prisen på reparation sænkes.

Konklusionen er, at lavere omkostninger på reparationer vil have størst effekt på reparationsvilligheden ved hårde hvidevarer.

Derfor mener vi, at vi skal starte der – og vi har regnet på det.

Læs også

En udvidelse af servicefradraget til at omfatte reparationer af hårde hvidevare vil koste cirka ti millioner kroner årligt. Hvilket er det, der er sat af til at fremme reparationer på finansloven årligt i fire år.

Sådan en indsats vil desuden sende et tydeligt signal om at fremme reparationer, som forhåbentligt vil smitte af på forbrugeradfærd på andre områder.  

EU har reparationsindeks på vej

Forsker Michael Søgaard foreslår, at vi udvikler et dansk reparationsindeks. Det er desværre ikke så positivt for omstillingen til cirkulær økonomi, som man måske kunne tro.

Tværtimod har vi brug for fælles EU-regler, ikke danske særløsninger, for virkelig at sætte skub i omstillingen i Danmark og resten af EU.

Selv om EU hjælper os, er det ikke vores tanke, at vi bare kan læne os tilbage i Danmark.

Karin Klitgaard
Underdirektør, Dansk Industri

Når vi taler med vores medlemmer, oplever vi en stor interesse for cirkulær økonomi og for at sætte cirkulære produkter og løsninger på markedet.

Men også en frustration over, at det kan være svært at skalere og udbrede de cirkulære løsninger til flere, fordi efterspørgslen ikke er der, manglende økonomiske incitamenter – og at der er snubletråde, når man vil ind på et nyt marked i EU, fordi landene finder på forskellige nationale produktkrav.

Heldigvis har vi EU, og nye cirkulære produktkrav er undervejs på mange områder. Krav, der gælder alle EU-lande, herunder etableringen af et EU-reparationsindeks.

De første områder, vi vil se det på, er smartphones og tablets, men forventningen er, at andre områder følger efter i de kommende år.

Danske synspunkter skal repræsenteres

Udviklingen i EU gennemføres af dygtige eksperter og under inddragelse af interessenter fra både værdikæden og grønne NGO’er.

Jeg vil derfor opfordre danske forskere og interesseorganisationer i at involvere sig i arbejdet på EU-niveau, så danske synspunkter bliver repræsenteret.

Læs også

Men det vil være kontraproduktivt at bruge de få midler afsat til cirkulær økonomi i Danmark til at arbejde parallelt med EU – og decideret udvikle snubletråde for den cirkulære økonomi.

Selv om EU hjælper os, er det ikke vores tanke, at vi bare kan læne os tilbage i Danmark.

Der er masser, som vi kan og skal tage fat på i Danmark for at reducere vores materialeforbrug, mindske affaldsproduktionen og reducere vores forbrugsbaserede CO2-udledninger.

Sæt ind med en national strategi

Vi har i Dansk Industri længe efterspurgt en ambitiøs national strategi for cirkulær økonomi med konkrete mål for omstillingen.

Nu er det lykkedes at få cirkulær økonomi på finansloven.

Temadebat

Kan brug og smid væk-kulturen forandres fra Christiansborg?

På den anden side af sommerferien skal regeringen præsentere et oplæg til en pulje for cirkulær økonomi og en handlingsplan, der ifølge finanslovens aftalepartier skal understøtte en ændring af danskernes forbrugsvaner.

Men hvilke konkrete initiativer kan forandre brug og smid væk-kulturen? Det spørger Altinget Miljø nu en række aktører om i en ny temadebat. 

Ikke slagkraftigt nok til at løse de massive udfordringer, vi står over for, men nok til at igangsætte konkrete indsatser.

I Dansk Industri opfordrer vi til, at midlerne på finansloven bruges til at udvikle en national strategi for cirkulær økonomi, blandt andet med indsatser, der kan fremme reparationer.

Vi har udviklet et politisk udspil med en række bud på, hvad der bør indgå i en strategi.

En afgørende indsats vil være at opbygge de rette kompetencer i virksomhederne ved at etablere et center for cirkulær økonomi, der helt lavpraktisk skal hjælpe virksomheder med at komme på forkant med cirkulære designkrav fra EU.

At komme i mål vil i årerne frem kræve yderligere midler på finansloven, men lad os sætte i gang nu med at udvikle strategi og mål for omstillingen – og igangsætte konkrete initiativer. Vi kan ikke vente.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karin Klitgaard

Underdirektør, miljøpolitisk chef, Dansk Industri
mpa (Roskilde Uni. 1994)

Michael Søgaard Jørgensen

Lektor, Institut for Bæredygtighed og Planlægning, Aalborg Universitet
Ph.D. Technology Assessment og Civilingeniør, Danmarks Tekniske Universitet

0:000:00