Ensidig miljøpolitik skader klimaforhandlinger
Kasper Pihl Møller
JournalistI forhold til hvordan verden ser ud i dag, er det måske urealistisk at man bliver enige om et meget ambitiøst mål. Måske er det ikke der, vi skal fokusere, men på hvordan man får nogle aktører til at gøre noget.
Kirsten Halsnæs
IPCC ekspert med forhandlingserfaringer
FAKTA: Kvoter eller skat
Argumentet med mængdestyring, som man kender det fra det europæiske kvotemarked er, at man når det politiske mål mere direkte end med en skat.
Til gengæld kan der være usikkerhed om prisen for at nedbringe CO2 i et mængdestyret kvotesystem, fordi der kan være usikkerhed om kvotepris og kvotehandel.
Ved en skat kender virksomhederne reguleringsbyrden, hvor det kan være mere usikkert, hvilken mængde man får reduceret.
Politisk kan det være sværere, at røre ved en afgift end ved mængden af udledning.
Et kvotemarked og en skat er i princippet det samme.
Når klimadelegationerne drager afsted for at lande en international klimaaftale, er fokus i høj grad at nå til enighed om et verdensomspændende loft for CO2-udledning.
Men det er for ensidigt, mener Kirsten Halsnæs, der ledende hovedforfatter i IPCCs økonomiske arbejdsgruppe og forskningsspecialist ved Risø og DTU.
"I de internationale forhandlinger kan der meget nemt ske det, at det er den mindste fællesnævner, man bliver enige om. Det vil blive en meget lille mænge, man kan blive enige om. Hvis man i stedet tænker decentralt, og ser på markederne og hvilke tekniske og økonomiske muligheder der er, så får man en meget bredere mobilisering, for man får det bygget ind i alle de beslutninger, der tages, og som i virkeligheden har betydning for udslippet," siger Kirsten Halsnæs.
Hun mener, at der er brug for flere dagsordner i hele diskussionen om drivhusgasserne, i stedet for kun at tænke på, hvad det samlede mål for udledningen skal være.
Tilskud til miljøteknologi, forskning og demonstrationsprojekter, eller afgifter på forurenende teknologier, kan være lige så effektive som politiske reduktionsmål:
"I forhold til hvordan verden ser ud i dag, er det måske urealistisk, at man bliver enige om et meget ambitiøst mål. Måske er det ikke der, vi skal fokusere, men på hvordan man får nogle aktører til at gøre noget. Hvis mange aktører i erhvervslivet bliver aktive, så vil omkostningerne falde. Det er dem, der kender til deres egen teknologi, og ved hvor skoen trykker", siger Kirsten Halsnæs.
Miljøkontrol problem
Ifølge Kirsten Halsnæs, er det vigtigt, at det ikke kun er klima- og miljøministrene, som er i centrum for klimaproblematikken. Hun mener, at der er behov for en bredere dagsorden, hvor man anskuer problemerne som et spørgsmål om økonomisk udvikling.
Miljø
