Fiskeriforening: Kameraovervågning er ikke mirakelmedicin

DEBAT: I fiskerierhvervet samarbejder vi gerne med WWF om at beskytte torskebestanden. Men det kræver, at vi bliver enige om, at kameraovervågning ikke er mirakelmedicin, skriver Danmarks Fiskeriforening PO.

Af Michael Andersen og Rasmus Sproegel
Hhv. Chefkonsulent, biolog og chefkonsulent, kystnært fiskeri og bæredygtighed i Danmarks Fiskeriforening PO

Her på Altingets debatsider gør Henrike Semmler (WWF) det klart, at sunde bestande er grundlaget for fremtidens fiskeri. Det er svært at være uenig i.

Derfor er det også en mærkesag for fiskerierhvervet at beskytte og fremtidssikre vores fiskebestande. Og det samarbejder vi gerne med alle, der vil, om at sikre. Det gælder også WWF.

Men det kræver altså, at vi får ryddet nogle enkelte, men ikke desto mindre væsentlige misforståelser af vejen. 

Ingen grobund for videoovervågning
For det første er der forholdet omkring udsmid af fisk. Det er først og sidst et problem, der opstår ved skrivebordet og ikke ude i virkeligheden.

For bifangsten af torsk er stort set ikke eksisterende i Kattegat. Det er for så vidt ikke forkert, at der i et træk kan være op til 25 procent undermålstorsk.

Men det er altså vigtigt, at vi lige får proportionerne med. For i de undersøgelser af DTU Aqua og Fiskeristyrelsen, som Semmler henviser til fremgår også, at de 25 procent svarer til sådan cirka 1,5 kilo undermålstorsk per træk.

Selvfølgelig er det 1,5 kilo for meget, men fakta er altså, at der stort set ikke fanges torsk i jomfruhummerfiskeriet i Kattegat. Derfor burde der på den baggrund ikke være grobund for at videoovervåge de fiskere, der egentlig bare vil passe deres arbejde.

Ignorant synspunkt
Semmler skriver også, at landingsforpligtelsen er det eneste, der ansporer danske fiskere til at fiske selektivt. Det er ganske enkelt et ignorant og historieløst synspunkt.

For det har alle dage været sådan, at fiskeren har haft interesse i at fange de største fisk. Det er nemlig de store fisk, der giver de bedste priser, og dermed skaber grundlaget for, at vi i mange år har kunne drive et rentabelt fiskeri i Danmark.

Et fiskeri der bidrager til den generelle velstand i Danmark og skaber vækst og beskæftigelse i hele landet. Det vil klæde WWF, at de i det mindste anerkendte det faktum.

Den svenske rist
For det tredje er der den såkaldte svenske rist. Semmler får det til at lyde som, at det er guld og grønne skove. Men virkeligheden er, at det har store konsekvenser for arbejdsmiljøet.

På nogle fartøjer kan det nemlig være decideret farligt at fiske med den svenske rist. Derfor er vi i dansk fiskeri meget skeptiske overfor den svenske rist.

Mandskabets sikkerhed kommer i første række. Og så hører det med til historien om den svenske rist, at den faktisk ikke er lige så god til at undgå små torsk som det danske SELTRA trawl, fordi små torsk smutter mellem tremmerne i risten sammen med hummerne.

Når det er sagt, er vi helt med på at se nærmere på, om vi kan finde endnu mere selektive redskaber, og det er også en del af vores oplæg til fremtidens fiskeri i Kattegat – som Semmler dog ikke nævner noget om.

Overvågning er voldsomt indgribende
For det fjerde er kameraovervågning ikke mirakelmedicin. Situationen omkring torsken i Kattegat er langt mere kompliceret. Og der kommer altså ikke flere torsk i Kattegat af, at 15 fartøjer monterer kamera på fiskefartøjer.

De manglende torsk i Kattegat skyldes manglende rekruttering, ikke overfiskeri. Når bestanden ikke yngler så bliver den mindre og mindre – uanset hvor mange kameraer der bliver sat op.

Set med fiskeriets øjne er der også nogle ulemper ved kameraovervågning, man ikke skal glemme. Det er voldsomt indgribende for den enkelte fisker.

Deres fartøj er deres andet hjem, og mon ikke de fleste danskere vil sige ’nej tak’ til at udføre deres arbejde med et kamera i nakken? 

Respekt for den enkelte fisker
I fiskerierhvervet er vi åbne for at gå nye veje og ny teknologi. Også i kontrollen af fiskeriet. Men det skal altså foregå på en måde, hvor der er respekt for den enkelte fisker, og så skal vi altså ikke bilde os ind, at kameraet løser alt. 

I det oplæg Semmler henviser til opfordrer fiskerierhvervet til, at vi sætter os sammen i en arbejdsgruppe og finder en løsning på situationen i Kattegat. Det nævner Semmler end ikke. Og det er altså en skam.

For i fiskerierhvervet mener vi nemlig, at samarbejde er vejen frem. Det håber vi, at WWF også gerne vil være med til.

Men det kræver altså, at vi lytter til hinanden og har en respektfuld dialog og er villige til at gå på kompromis.

Hvis WWF vil fiskene og naturen det bedste, så skal der helt andre midler i brug end bare kamera. Fiskerierhvervet er klar, selvom opgaven er vanskelig. Er I også med på den i WWF?

Forrige artikel WWF: Kameraer pa fiskefartøjer gavner fiskeriet nu og i fremtiden WWF: Kameraer pa fiskefartøjer gavner fiskeriet nu og i fremtiden Næste artikel Aktører: Den rette regulering af kloakoverløb kan forbedre vandmiljøet Aktører: Den rette regulering af kloakoverløb kan forbedre vandmiljøet