Forsker: Ikke miljømæssigt uforsvarligt at etablere geotermi i Danmark

DEBAT: "Møgsagen" fra Viborg var tæt på at lægge geotermien død i Danmark. Selvom der er visse faldgruber forbundet med etablering af geotermiske anlæg, er der et enormt potentiale for CO2-neutral energi forbundet med det, skriver Søren Erbs Poulsen.

Af Søren Erbs Poulsen
Hydrogeolog og forsker ved VIA University College

Den dybe geotermi står over for et potentielt gennembrud i Danmark, hvilket synes ganske opløftende i forhold til udfasningen af fossile brændsler og biomasse. Med store, pengetunge aktører, der er villige til at tage risikoen ved etablering af geotermiske anlæg af forsyningsselskabernes skuldre, er vi rigtig godt på vej.

Men i kulissen lurer spøgelset fra Kvols, hvor en række forskellige faktorer, herunder menneskelige, satte en stopper for et ellers lovende geotermiprojekt allerede under borearbejdet.

En enkelt ”møgsag” var dermed tæt på at lægge geotermien død i Danmark, hvilket synes ude af proportioner i forhold til dennes store potentiale for at øge andelen af vedvarende og brændselsfri energi hen imod 2050.

Så hvilke potentielle ”møgsager” kan geotermien støde ind i fremtiden?    
Med udgangspunkt i Kvolssagen fremstår det åbenlyst, at én af de største risici ved etablering af geotermiske anlæg ligger i borearbejdet, der er en yderst udfordrende og vanskelig opgave.

Ved etablering af geotermiske brønde i en-tre kilometers dybde, gennembores de overfladenære jordlag, hvor vores grundvandsressourcer befinder sig. Når boringen når den ønskede dybde, er der tilfælde, hvor det geotermiske reservoir har brug for det, man kalder hydraulisk stimulation, hvilket kort sagt går ud på, at man tryksætter boringen i en sådan grad, at man genåbner tidligere sprækker og revner i reservoirbjergarten for dermed at lette vandtransporten ved geotermisk produktion og injektion.

Dette skærper kravene til forseglingen af boringen, der har til hensigt at afskære væskestrømning langs ydersiden af boringen, således at grundvandet i de overfladenære jordlag ikke forurenes af vand fra dybere formationer, der typisk er af en ringere kvalitet (vandet i de dybe reservoirer er eksempelvis meget salt).

Men det er velkendt, at forseglingen kan mislykkes, og at vand således kan bevæge sig langs boringen med potentiel forurening af grundvandet til følge.

Områder med drikkevandsinteresser udgør 87 procent af Danmarks areal, og derfor vil boreentreprenøren i mange tilfælde skulle forholde sig til beskyttelse af eksisterende drikkevandsressourcer før et i forvejen kompliceret borearbejde.

Beskyttelse af drikkevand
Placeringen af de tiltænkte geotermiske anlæg i Aarhus og Aalborg kan komme til at ligge tæt på områdernes drikkevandsressourcer, der her er under pres fra pesticider og anden jordforurening.

Regionerne bruger godt 420 millioner kroner årligt på oprensning af jordforureninger, og cirka 10 procent af vores drikkevandsboringer er forurenede af pesticider. Tilstrækkelig oprensning og remediering af jord- og grundvandsforureninger er en yderst vanskelig og i mange tilfælde umulig opgave, hvilket har sat vores fælles grundvandsressource under et betydeligt pres.

Der kommer derfor uvægerligt til at være et stort fokus på beskyttelsen af drikkevandsressourcerne fra miljøorganisationer, når etableringen af de første geotermiske anlæg igangsættes.

Der er intet miljømæssigt uforsvarligt ved at etablere geotermiske anlæg i Danmark, så længe alle aktører udviser rettidig omhu, omhyggelighed og gennemsigtighed i anlægsarbejdet.

Ydermere er der tale om et forsvindende antal geotermiske boringer i forhold til eksempelvis antallet af drikkevandsboringer i Danmark. Men mon ikke dette spændingsfelt af aktører med forskellige interesser og potentielt bekymrede borgere skal udredes i en saglig debat, så man undgår endnu en ”møgsag”?

Forrige artikel Debat: Landbruget skal disrupte sig selv Debat: Landbruget skal disrupte sig selv Næste artikel Maria R. Gjerding: Havet har brug for en planlov Maria R. Gjerding: Havet har brug for en planlov