Forsker til Seges: I kan ikke skræmme mig væk fra debatten

DEBAT: Seges forsøger med faglige argumenter at kritisere mit indlæg på Altinget i januar. Til gengæld er det langt fra fagligt begrundet, når Seges og andre af landbrugspakkens støtter forsøger at få mig til at holde mund og trække mig fra debatten.

Af Jens Borum
Lektor, Københavns Universitet

I et debatindlæg på Altinget 19. januar sender Leif Knudsen og Kristoffer Piil fra Landbrugets Videncenter, Seges, to budskaber – et fagligt og et knap så charmerende om, at jeg ikke bør deltage i debatten, fordi emnet ligger udenfor mit forskningsområde.

Det faglige først.

Diskussionen om, hvor kvælstoffet bliver af, når landbrugspakken tillader landmændene at tilføre 30 kilo N mere per hektar, kan sagtens vurderes ud fra en simpel betragtning, hvis man blot har indsigt i planters evne til at udnytte tilførte næringsstoffer (som faktisk er et af mine forskningsområder) og så matematik, der jo er et værktøj, som vi vel alle har tilladelse til at bruge.

Min simple vurdering er valid
Seges siger, at jeg glemmer udvaskningen fra ugødede marker.

Jeg har ikke glemt udvaskningen fra ugødede marker, men anvender samme regnemetode som Seges, når de beregner afgrødernes evne til at udnytte tilført gødning.

Der er jo også et afgrødeudbytte fra ugødede marker. Men der er det måske ikke et problem?

Jeg er enig i, at matematikken i en helt præcis beregning bliver kompliceret især ved lav gødningstilførsel, men det er min påstand, at den simple vurdering er valid ved høj tilførsel, som der her er tale om.

Afgrøden optager ifølge erhvervet op til 60 procent af den ekstra tilførte gødning på 30 kilo svarende til 18 kilo N per hektar.

Det er dog almindeligt kendt, at effektiviteten af planternes optagelse falder ved høj tilførsel. Planterne tenderer mod at blive mættede.

Det viser utallige markforsøg og fremgår af en glimrende rapport ”Kvælstof – et næringsstof og miljøproblem (2000)”, som Leif Knudsen selv er hovedforfatter på.

Det fremgår ligeledes af en rapport fra Dansk JordbrugsForskning ”Sammenhæng mellem tilførsel, udvaskning og optagelse af kvælstof i handelsgødede, kornrige sædskifter (2004)”.

I øvrigt viser begge rapporter også, at udvaskningens andel af kvælstoftilførslen stiger med stigende tilførsel.

Afgrødens effektivitet er altså lavere end de 60 procent, men lad os for fredens skyld holde fast i de 60 procent.

De resterende 12 kilo (40 procent), som kaldes markoverskuddet, kan (1) afgasses som ammoniak eller frit kvælstof ved denitrifikation, (2) vaskes ud af rodzonen eller (3) indgå i den meget store pulje, der helt korrekt er i pløjelaget.

Marginaludvaskningen er stadig høj
Ifølge Aarhus Universitets beregninger for året 2011 udvaskes godt 70 procent af markoverskuddet, hvilket vil betyde, at godt 8 kilo N – og sandsynligvis mere – vaskes ud af rodzonen.

De 8 kilo svarer til 28 procent af den tilførte ekstra gødning på 30 kilo.

Det er et godt stykke over landbrugspakkens 18-20 procent og svarer langt bedre til de 30-33 procent, som man med en tidligere udvaskningsmodel beregnede som marginaludvaskning.

Pudsigt nok anvender Seges og Aarhus Universitet i deres ’Revurdering af baseline’ endvidere selv en marginaludvaskning på 30-50 procent i en anden sammenhæng, hvilket forekommer langt mere realistisk end de 18-20 procent.

Jeg mener således stadig, at marginaludvaskningen er markant højere end de 18-20 procent, landbrugspakken bygger på. Jeg kan tage fejl, men savner i givet fald en solid faglig forklaring på hvor og hvorfor.

Jeg holder ikke min mund
Og så til det andet budskab.

Som ikke-ekspert bør jeg åbenbart ikke deltage i debatten.

Eller som en Seges-medarbejder har skrevet til mig i en personlig mail efter min deltagelse i Deadline: ”Det var sgu pinligt at høre dig kloge rundt i marginaludvaskning”.

Andre har bidraget på tilsvarende eller værre vis. Jeg er blevet ”dumpet” af en tidligere miljø- og fødevareminister, og den nuværende kalder mig en ”tilfældig forsker – og så endda kun en lektor”.

En venstremand kalder mig ”såkaldt forsker”, og Bæredygtigt Landbrug har, udover at henvende sig til min arbejdsgiver, truet mig med en injuriesag.

Formålet er helt åbenlyst at beklikke og intimidere mig og andre til at holde mund. Jeg er som aldrende jyde lidt tungt opfattende, så det virker ikke på mig.

Men det skræmmer tydeligvis andre fagfolk fra at deltage i diskussionen.

Jeg kan sagtens forstå, at debatten er ubekvem for landbrugspakkens politiske støtter, for erhvervet og for Aarhus Universitet, men derfor kan man vel godt opføre sig anstændigt og holde sig til de faglige argumenter.

Forrige artikel SF: Ny plaststrategi gør ingen forskel uden dansk handling SF: Ny plaststrategi gør ingen forskel uden dansk handling Næste artikel SodaStream: Genbrug af plastik er ikke altid en god løsning SodaStream: Genbrug af plastik er ikke altid en god løsning
  • Anmeld

    Torben Hansen

    Den ømme tå

    Hold dig endelig ikke tilbage Jens. Trusler er som regel tegn på at man træder på en øm tå, men det betyder ikke man skal lette trykket.

  • Anmeld

    Troels Halken

    Hold du bare fast

    Det er skammeligt at landbruget tager den slags metoder i brug for at prøve at stække en debat de ikke kan lide.

  • Anmeld

    Rasmus Bartram · Godt

    Godt du holder ved!

    Vi vil ikke intimideres!

  • Anmeld

    Kenneth Birler

    Landbrugspakke

    Befriende at du vedholder trods useriøse angreb fra blå-sort blok og deres støtter! Det giver os som tænker lidt mere over natur og miljø ny energi og optimisme. TAK

  • Anmeld

    Thomas Hansen

    Go stil...

    Rigtig fint indlæg, som både er sober, faktuelt og samtidig viser dele af regeringen og landbrugets forsøg på at mørklægge de virkelige fakta og på at tryne dem som gerne vil fortælle sandheden....
    Så kør du bare videre i samme spor, vi er mange der bakker dig og folk som dig op og jo mere de kører videre i samme spor, jo mere viser de deres sande ansigt

  • Anmeld

    Poul Vejby-Sørensen

    Forsker-ytringsringsfrihed til hvad?

    ".... men derfor kan man vel godt opføre sig anstændigt og holde sig til de faglige argumenter", slutter Jens Borum sit indlæg.

    Det sker umiddelbart efter, at han har rundkastet beskyldninger i alle retninger, som i hvert fald ikke har noget med de efterlyste "faglige argumenter" at gøre - og på ingen måde er dokumenterede, endsige sandsynlige.

  • Anmeld

    Jesper Andersen · Forskningschef i NIVA Danmark

    Åh, hold nu op ....

    At beklikke Jens Bourms faglighed synes mig en kende langt ude. Han er en internationalt anerkendt forsker med mange citationer og et Google Scholar H-indeks på 42. Det sidste siger vel alt om hans faglige niveau. At kalde ham pinlig, en tilfældig forsker, kun en lektor (underforstået: ikke professor) eller en såkaldt forsker er banal 'støj på linjen'. Hans faglige kvalifikationer og integritet overstiger hvad de fleste andre, herunder SEGES, BL, DCA og DCE, normalt byder ind med.

  • Anmeld

    Poul Vejby-Sørensen

    Hold op?

    Jesper Andersen, hvis det er henvendt til mig:
    Jeg beklikker ikke Jens Borums faglighed, der formodes at være OK.
    Jeg kommenterer, hvad han har skrevet, som ikke er fagligt. Herunder ikke genkendelige beskyldninger.

  • Anmeld

    john jørgensen · pensionist

    Et andet landbrug? Klimaet?

    Det siges at det manglende mikroliv i jorden har en stor rolle i dette kvælstof-regnskab. Jordens indhold af planterester er mange steder for lavt. Disse planterester er guf for jordens mikroliv og til sammen danner planterester og mikroliv en porøs jord, der holder på vand, næringsstoffer og kemi. Det gør også at jorden langt bedre kan bære tunge maskiner. En mere levende skulle også lagre co2 stabilt. Bundlinjen skulle være glade landmænd, samfund, klima og forbrugere. Tager jeg helt fejl?

  • Anmeld

    Poul Vejby-Sørensen

    Landbruget og klimaet

    Til John Jørgensen:
    Det er korrekt, at kvælstof, planterester og klima hænger sammen.
    Den politisk bestemte underforsyning af kvælstof til afgrøderne har kostet dyrt i CO2-regnskabet: Danmark har udledt ekstra 5 - 6 mio. tons CO2 til atmosfæren på grund af afgrødernes kvælstofmangel. Det hænger sammen med, at planterne ”udpiner” jordbunden (mineralisering), når der er underskud af næring.
    Så de kvælstofnormer, som ”eksperterne” har rådgivet politikerne til at indføre af hensyn til vandmiljøet, har altså ikke kun kostet 100 mia. kroner på samfundsregnskabet. De har også kostet 5 - 6 mio. tons CO2-ækvivalenter på klimaregnskabet. Men de har ikke gavnet vandmiljøet ifølge Miljøministeriets egne tilstandsrapporter.
    Der er manglende erkendelse af jordbrugets helt unikke evne til at binde CO2 i jordbunden.
    Det er imidlertid en kendsgerning, at langvarige analyser i Sydsverige under forhold, der matcher de danske, viser, at der gennem fotosyntesen bindes op til 1,7 kg kulstof (C) for hvert kg kvælstof (N), der tilføres landbrugsafgrøderne i kunstgødning.
    En forsigtig kalkulation med en respons på 1 kg C (svarende til 3 - 4 kg CO2) pr. kg tilført N i kunstgødning betyder, at kvælstofnormerne siden deres indførelse i 1998 har medført den nævnte ekstra belastning af klimaregnskabet på 5 - 6 mio. tons CO2-ækvivalenter.

  • Anmeld

    Søren Grene · Land- og forstmand

    Spørgsmål til Poul Vejby-Sørensen

    Ok, at du godkender Borums faglighed som "Ok" - så det lader vi ligge.

    Du skriver at Borum sender "beskyldninger i alle retninger ...... som på ingen måde er dokumenterede, endsige sandsynlige". Som jeg læser Borum, er de da alle med en tydelig reference. Hvilke af dem ønsker du yderligere dokumentation for?

    Ang. din redegørelse for " jordbrugets helt unikke evne til at binde" kulstof i jorden er jeg enig i potentialet og har ikke umiddelbart grundlag for at beklikke din kalkulation.
    MEN! Afgrøde, jordbund, dyrkningsmetode og andel efterladte planterester er vel afgørende forudsætninger for beregningens holdbarhed, og er det ikke en fejl, at du ikke har indregnet CO2-bidraget ved gødningsfremstilling og udbringning?

  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Økologi, natur og syntetiske kemikalier

    Skulle det mod forventning vise sig at det med udviklingen af kunstgødning og syntetiske pesticider ikke er lykkedes at bidrage til et økologisk mindre uansvarligt landbrug - og til at vi på så kort tid har kunnet få så megen velfærd, pædagogik, miljøteknologi og social retfærdighed med så uventet få ødelæggende konsekvenser for naturen, dyrevelfærden, folkesundheden, vort samfunds svagest stillede individer samt ikke mindst vore efterkommere og den fremtid vi stiller dem i udsigt - så vil det forrige århundredes håb herom vidne om en kærlighed til naturen, menneskene og livet på denne klode så intens, at den professionelle forsker og økolog vil kunne hente inspiration herfra mange år ind i det næste århundrede - forudsat selvfølgelig at mennesket ikke forinden er bukket under i et totalt økologisk ragnarok.

  • Anmeld

    Poul Vejby-Sørensen

    Svar til Søren Grene


    Der er, så vidt jeg kan tælle mig til, antydet mindst fem tilfælde af, at nogle personer har været uenige med Jens Borum. Det kan vel ikke i sig selv være et problem?
    Men dokumentation for påstanden om udsagn og trusler, er der ikke meget af. Hvis man synes, man er forurettet, må man agere mere konkret.

    Men nutidens miljødiskussioner har ofte en ubehagelig tone.
    Man bliver ikke altid omfattet af den respekt, man synes man fortjener.
    Jeg er såmænd også blevet "beskyldt" for ubehagelige ting - endda af embedsværket.
    Mimoser har det hårdt i miljødebatten.

    Så spørger du, om det ikke er en fejl, at jeg ikke har indregnet CO2-bidraget ved gødningsfremstilling og udbringning?

    Måske - teoretisk set. Men et sted skal udregningerne jo slutte. CO2-bidraget ved gødningsfremstilling er vanskeligt at fastlægge. Ikke al energi er jo CO2-producerende. Der anvendes både vandkraft og atomkraft i energiforsyningen. Og under alle omstændigheder bindes ca. 10 gange så meget energi i fotosyntese, som der er anvendt ved gødningsfremstillingen.

    Dernæst spørger du om gødningsudbringning. Her er vi nede i nogle småting, som drukner i mange andre dyrkningstiltag - herunder varierende omfang af jordbehandling.