Forsker til Seges: I kan ikke skræmme mig væk fra debatten

Af Jens Borum
Lektor, Københavns Universitet

I et debatindlæg på Altinget 19. januar sender Leif Knudsen og Kristoffer Piil fra Landbrugets Videncenter, Seges, to budskaber – et fagligt og et knap så charmerende om, at jeg ikke bør deltage i debatten, fordi emnet ligger udenfor mit forskningsområde.

Det faglige først.

Diskussionen om, hvor kvælstoffet bliver af, når landbrugspakken tillader landmændene at tilføre 30 kilo N mere per hektar, kan sagtens vurderes ud fra en simpel betragtning, hvis man blot har indsigt i planters evne til at udnytte tilførte næringsstoffer (som faktisk er et af mine forskningsområder) og så matematik, der jo er et værktøj, som vi vel alle har tilladelse til at bruge.

Min simple vurdering er valid
Seges siger, at jeg glemmer udvaskningen fra ugødede marker.

Jeg har ikke glemt udvaskningen fra ugødede marker, men anvender samme regnemetode som Seges, når de beregner afgrødernes evne til at udnytte tilført gødning.

Jeg kan sagtens forstå, at debatten er ubekvem for landbrugspakkens politiske støtter, for erhvervet og for Aarhus Universitet, men derfor kan man vel godt opføre sig anstændigt og holde sig til de faglige argumenter.

Jens Borum
Lektor, Københavns Universitet

Der er jo også et afgrødeudbytte fra ugødede marker. Men der er det måske ikke et problem?

Jeg er enig i, at matematikken i en helt præcis beregning bliver kompliceret især ved lav gødningstilførsel, men det er min påstand, at den simple vurdering er valid ved høj tilførsel, som der her er tale om.

Afgrøden optager ifølge erhvervet op til 60 procent af den ekstra tilførte gødning på 30 kilo svarende til 18 kilo N per hektar.

Det er dog almindeligt kendt, at effektiviteten af planternes optagelse falder ved høj tilførsel. Planterne tenderer mod at blive mættede.

Det viser utallige markforsøg og fremgår af en glimrende rapport ”Kvælstof – et næringsstof og miljøproblem (2000)”, som Leif Knudsen selv er hovedforfatter på.

Det fremgår ligeledes af en rapport fra Dansk JordbrugsForskning ”Sammenhæng mellem tilførsel, udvaskning og optagelse af kvælstof i handelsgødede, kornrige sædskifter (2004)”.

I øvrigt viser begge rapporter også, at udvaskningens andel af kvælstoftilførslen stiger med stigende tilførsel.

Afgrødens effektivitet er altså lavere end de 60 procent, men lad os for fredens skyld holde fast i de 60 procent.

De resterende 12 kilo (40 procent), som kaldes markoverskuddet, kan (1) afgasses som ammoniak eller frit kvælstof ved denitrifikation, (2) vaskes ud af rodzonen eller (3) indgå i den meget store pulje, der helt korrekt er i pløjelaget.

Marginaludvaskningen er stadig høj
Ifølge Aarhus Universitets beregninger for året 2011 udvaskes godt 70 procent af markoverskuddet, hvilket vil betyde, at godt 8 kilo N – og sandsynligvis mere – vaskes ud af rodzonen.

De 8 kilo svarer til 28 procent af den tilførte ekstra gødning på 30 kilo.

Det er et godt stykke over landbrugspakkens 18-20 procent og svarer langt bedre til de 30-33 procent, som man med en tidligere udvaskningsmodel beregnede som marginaludvaskning.

Pudsigt nok anvender Seges og Aarhus Universitet i deres ’Revurdering af baseline’ endvidere selv en marginaludvaskning på 30-50 procent i en anden sammenhæng, hvilket forekommer langt mere realistisk end de 18-20 procent.

Jeg mener således stadig, at marginaludvaskningen er markant højere end de 18-20 procent, landbrugspakken bygger på. Jeg kan tage fejl, men savner i givet fald en solid faglig forklaring på hvor og hvorfor.

Jeg holder ikke min mund
Og så til det andet budskab.

Som ikke-ekspert bør jeg åbenbart ikke deltage i debatten.

Eller som en Seges-medarbejder har skrevet til mig i en personlig mail efter min deltagelse i Deadline: ”Det var sgu pinligt at høre dig kloge rundt i marginaludvaskning”.

Andre har bidraget på tilsvarende eller værre vis. Jeg er blevet ”dumpet” af en tidligere miljø- og fødevareminister, og den nuværende kalder mig en ”tilfældig forsker – og så endda kun en lektor”.

En venstremand kalder mig ”såkaldt forsker”, og Bæredygtigt Landbrug har, udover at henvende sig til min arbejdsgiver, truet mig med en injuriesag.

Formålet er helt åbenlyst at beklikke og intimidere mig og andre til at holde mund. Jeg er som aldrende jyde lidt tungt opfattende, så det virker ikke på mig.

Men det skræmmer tydeligvis andre fagfolk fra at deltage i diskussionen.

Jeg kan sagtens forstå, at debatten er ubekvem for landbrugspakkens politiske støtter, for erhvervet og for Aarhus Universitet, men derfor kan man vel godt opføre sig anstændigt og holde sig til de faglige argumenter.