Forskere på DTU Aqua: Fakta - og ikke frygt - skal være fundamentet i ny havplan

Den tidligere regerings udkast til en havplan blev mødt af stor modstand fra fagfolk, NGO’er og andre interesseorganisationer. Udkastet fungerer imidlertid som en gældende havplan, indtil der foretages en revision.

Det er faktisk muligt at producere sund og nærende mad og aktivt bidrage til genopretning af økosystemer på samme tid.  

Pernille Nielsen & Jens Kjerulf Petersen
Hhv. seniorforsker & professor, DTU Aqua

Den nye SVM-regering er derfor blevet opfordret til at lave en ambitiøs havplan, der har fokus på økosystembaseret genoprettelse af havet, og hvor klima- og naturhensyn sikrer havets bæreevne i balance med udviklingen af de maritime erhverv.

Det er vi enige i, men for at kunne gøre det, er det afgørende, at analysen baseres på fakta og den nyeste viden på området.

Et kritikpunkt mod det gældende havplansudkast var, at den rummede for store arealer til opdræt af skaldyr, hvilket ville være ødelæggende for den danske havnatur og forårsage, at kyster og fjorde ville blive ”plastret” til med muslingeopdrætsanlæg.

Bæredygtigt opdræt af skaldyr

I havplanen var der udlagt omkring 4.800 km2 til opdræt af skaldyr - et areal på størrelse med Fyn og Lolland-Falster - hvilket ganske rigtigt lyder af meget. Men dette tal siger ikke ret meget om virkeligheden.

Udpegning af større områder til skaldyrsopdræt afspejler netop hensyntagen til havets bæreevne og i meget høj grad klima- og naturhensyn.

Betyder det så, at et område på størrelse med Fyn og Lolland-Falster skal ”plastres til” med muslingeopdræt?

Pernille Nielsen & Jens Kjerulf Petersen
Hhv. seniorforsker & professor, DTU Aqua

Det skyldes, at de større områder giver mulighed for at forvalte på en sådan måde, at opdræt placeres hensigtsmæssigt i forhold til naturen og dens bæreevne.

I de senere år har en voksende mængde undersøgelser vist, at øget marin fødevareproduktion ikke uundgåeligt vil resultere i forringelse af naturen. Det er faktisk muligt at producere sund og nærende mad og aktivt bidrage til genopretning af økosystemer på samme tid.

Udenlandske undersøgelser har således vist, at opdræt af skaldyr og tang - med den rigtige praksis og på de rigtige steder – faktisk kan hjælpe med at genoprette havets økosystem, reducere udledning af drivhusgasser og samtidig understøtte økonomisk udvikling og fødevareproduktion i kystsamfund verden over.

Det er det, et areal på 4.800 km2 udlagt til muslingeproduktion afspejler. Det store areal giver fleksibilitet og mulighed for en grøn og miljøfremmende fødevareproduktion i de danske havområder, hvor der netop tages højde for optimal placering - og det burde faktisk være større for at sikre optimale muligheder for bæredygtig fødevareproduktion.

På størrelse med Anholt

Opdræt skal foregå på de bedst egnede steder både i forhold til natur- og klimahensyn, således at anlæggene ikke placeres over vigtige levesteder for dyr og planter, men i stedet er med til at fremme for eksempel biodiversiteten eller lysforholdene for bundplanter i området.

Bæredygtig udnyttelse af havet er en vigtig spiller i forhold til at producere klimavenlig og nærende fødevarer.

Pernille Nielsen & Jens Kjerulf Petersen
Hhv. seniorforsker & professor, DTU Aqua

Ligeledes skal minimering af drivhusgasudledninger ved sejlafstand for producenten til havne medtænkes for at fremme en rentabel fødevareproduktion, der gavner og genopretter den danske havnatur.

Men betyder det så, at et område på størrelse med Fyn og Lolland-Falster skal ”plastres til” med muslingeopdræt? 

Den nuværende årlige opdrætsproduktion på cirka 10.000 ton blåmuslinger til humant konsum har potentiale til at blive mere end tidoblet uden at beslaglægge store arealer langs de danske kyster.

Et konservativt estimat baseret på en anlægsstørrelse i overensstemmelse med eksisterende regler samt en produktion på 800 ton per anlæg betyder, at der ved en tidobling af den nuværende muslingeproduktion vil skulle anvendes et areal på 23,5 km2, svarende til kun 0,5 procent af det samlede udlagte areal på 4.800 km2 i den nuværende havplan – eller lidt over Anholts areal.

Vi skal spise flere muslinger

Det er således ude af proportioner og meget langt fra virkeligheden at påstå, at havarealer svarende til Fyn og Lolland-Falster vil blive ødelagt af muslingeopdræt både i forhold til arealet faktiske størrelse, men også fordi muslingeopdræt kan have en gavnlig indvirkning på havets økosystem, hvis de placeres og skaleres rigtigt.

Muslingeproduktion kan således være en vigtig del af overgangen til et fødevaresystem, der arbejder med naturen.

Desværre optræder blåmuslinger ikke særligt ofte på danskernes middagstallerkner, hvilket er en skam - både fordi de har et meget lavt CO2-aftryk, et gavnlig miljøperspektiv og er en sund fødevare med højt indhold af protein, omega-3 fedtsyrer, zink, selen, jod og jern. 

Ved en eventuel revision af det eksisterende havplans-udkast er det derfor vigtigt at inddrage en større grad af forskningsfaglig viden for at fremme forståelsen af, hvorfor netop disse områder og størrelsen af områderne er udvalgt til de forskellige aktiviteter.

Dette vil forhåbentlig kunne skabe konsensus om, at en bæredygtig udnyttelse af havet er en vigtig spiller i forhold til at producere klimavenlig og nærende fødevarer, som samtidig bidrager til at løse både natur- og klimakrisen – ikke nødvendigvis en modsætning.