Forsker: Havplanen skal være en spareøvelse, hvor mennesket fylder mindre end naturen
Havplanen mangler en ydmyg tilgang til det faktum, at vi befinder os i en biodiversitetskrise. Havnaturen bør prioriteres højere end havvindmøller og kunstige øer, skriver seniorforsker Jørgen L. S. Hansen.
Jørgen L. S. Hansen
Seniorforsker, Institut for Ecoscience, Aarhus UniversitetHavplanen lover plads til alle og vækstmuligheder til de fleste på Danmarks store havareal.
Havplanen forsikrer, at der er afsat plads til havnaturen, samtidigt med at en økosystembaseret forvaltning vil sikre en bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer.
Kan en ny havplan redde havmiljøet?
Regeringens første udkast til en havplan er blevet kaldt “skandaløs i sin mangelfuldhed” og har været kritiseret fra mange sider, siden regeringen i marts sendte den i seks måneders høring. Der er indkommet et hav af kritiske høringssvar, hvor en hel del kritiserer havplanen for at skade havnaturen mere end den gavner.
Men på den seneste Finanslov blev det besluttet, at der skal forhandles en ny plan i løbet af foråret 2022.
Derfor sætter Altinget Miljø i en ny temadebat spot på, hvordan vi kan ændre den nuværende havplan til det bedre. Det gør vi med spørgsmålene:
- Hvilke mest væsentlige mangler har den nuværende havplan?
- Hvad skal der til for, at en ny havplan sikrer den nødvendige naturbeskyttelse i havmiljøet?
- Hvordan skal tiltagene udmøntes?
- Hvilke økonomiske, sociale samt miljø- og sikkerhedsmæssige hensyn bør der tages?
Om temadebatter:
Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.
Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til [email protected].
Men der mangler noget.
Først og fremmest mangler der en ydmyg tilgang til det faktum, at vi befinder os i en biodiversitetskrise, der skyldes naturens pladsmangel. Den plads får naturen ikke tilbage med havplanen.
Havplanen burde være en spareøvelse, når det gælder plads, og pladsen burde tildeles efter princippet om det mindst muligt fodaftryk på klima og biodiversitet.
Vi vil for meget på havet
Før havplanen kom, var langt størstedelen af havarealet allerede hårdt brugt til fiskeri, og store havbundarealer havde en forarmet natur.
Havplanen supplerer så dette udgangspunkt med det hidtil største prospekt for udbygning af havet med infrastruktur – vindmølleparker, broer på tværs af de indre danske farvande og kunstige øer.
Der bliver trængsel på havet, og i fremtiden kan vi have mistet muligheden for at nyde det åbne hav som et fristed, hvor den vilde naturoplevelse er en allemandsret
Jørgen L. S. Hansen
Seniorforsker, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet
Der bliver trængsel på havet, og i fremtiden kan vi have mistet muligheden for at nyde det åbne hav som et fristed, hvor den vilde naturoplevelse er en allemandsret.
Det er en høj pris, men desværre også en velkendt pris, når man tænker på hvordan det er gået på landjorden.
Flere strengt beskyttede havområder
Fra landjorden ved vi, at vores forbrug af plads på ingen tid kan ændre landskaber og økosystemer til ukendelighed. Og vi ved, at pladsmangel skaber konflikter. Naturen kræver også plads, og den plads burde for længst være reserveret, før konkurrencen om havarealet for alvor spidser til.
Ved første øjekast er der afsat plads til naturen i havplanen, men en nøjere gennemgang vil vise, at beskyttelsen er delvis, og i mange områder er den begrænset til det såkaldte udpegningsgrundlag, som kun vedrører en lille andel af den samlede biodiversitet. I de største områder gælder beskyttelsen således kun fuglene på vandet, ikke økosystemet under dem.
Når så alle arealer, der nyder selv den mindste beskyttelse, samles på ét kort i havplanen, giver det et misvisende indtryk af en velbeskyttet havnatur.
I juni bragte Altinget en ekspertudtalelse fra IPBES med anbefalinger til beskyttede havområder. Nøgleordet var relevant beskyttelse. I det lys er det kun de såkaldte ”strengt” beskyttede områder, hvor økosystemet er beskyttet.
Det er få og små områder, og de er fraværende i de indre danske farvande. De beskyttede områder er nødvendige for at forstå, hvordan den oprindelige og uforstyrrede havnatur engang så ud. Vi ved kun, at hvis vi skal opleve den igen, så skal vi give plads, men så kommer den sikkert også tilbage.
Den seneste tiårsstatus over Danmarks biodiversitet viser nemlig, at flere af de store ikoniske dyr såsom havørnen, sulen, sælen og tun begynder at komme tilbage til vores farvande, når de får fred. Fortsættelsen til denne positive historie skal i fremtiden findes i de beskyttede områder, og historien skal fortælles i den næste havplan.
Naturen bør få mere plads – også i fiskerizoner
Ud over flere beskyttede områder burde man kunne finde plads til mere natur der, hvor fiskeriet i dag er enerådende.
Den seneste tiårsstatus over Danmarks biodiversitet viser, at flere af store ikoniske dyr såsom havørnen og sælen begynder at komme tilbage til vores farvande, når de får fred
Jørgen L. S. Hansen
Seniorforsker, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet
Forslaget er at koble kvotetildelingen sammen med fiskeriets aftryk på havbunden, således at de fiskemetoder, der skader mindst, får mest plads. Som det er nu, regulerer EU's fælles fiskeripolitik og kvotesystemet, hvor mange fisk der må fanges, og hvem der må gøre det. Derimod er der ringe fokus på fiskeriets effekt på resten af økosystemet.
Fiskeripolitikken mangler desuden incitament til at passe på havnaturen. Fiskepladserne er fælles, men det er nationalstaterne, der står tilbage med skaderne på havbunden og biodiversiteten. At omlægge EU-kvotesystemet bliver sikkert en stor omvæltning.
Men det relevant for havplanen, som jo i bund og grund handler om at se ind i fremtiden og fordele pladsen på havet mere hensigtsmæssigt.
Havvind kan gavne biodiversitetskrisen
Det burde også være muligt at finde plads til natur mellem vindmøllerne i de store arealer, der er udlagt til havvind. Men disse arealer kan også blive attraktive for andre erhverv, og hvis ikke fordelingen skal ske efter først-til-mølle-princippet, skal den plads reserveres til havnatur nu.
Havvind er formodentligt ret neutral i forhold til naturen under havoverfladen. Men trods mere end 20 års udbygning af havvind, er det stadig kun en formodning.
De mange VVM-undersøgelser, der laves, før parkerne bygges, følges nemlig ikke op af systematiske undersøgelser af havnaturen, når møllerne snurrer, og parkerne er færdige.
Med Danmarks ambition om at fastholde sin grønne førerposition ved at udbrede havvind til resten af verden følger vel et ansvar for at dokumentere, at havvind også er grøn i relation til den globale biodiversitetskrise.