Friluftsrådet: Selv embedsmænd har ikke overblik over naturlovgivningen

Af Niels-Christian Levin Hansen
Formand for Friluftsrådet

Thumbs up til aftalepartierne (bag natur- og biodiversitetspakken, red.), fordi der nu er udsigt til et tiltrængt loveftersyn på naturområdet.

Området trænger til forenkling og fornyelse, så det matcher forandringen i naturen; markveje nedlægges i det åbne landskab, der udlægges urørt skov og reetableres vådområder. Vi får vildere natur, og der gennemføres jordreformer og rejses ny skov, ligesom private og offentlige-private fonde sætter et nyt aftryk på udformningen af naturen. Alt sammen er det med til at påvirke naturen og befolkningens muligheder for at være i og opleve naturen.

Derfor mener jeg, at et eftersyn af lovområdet også må omfatte befolkningens adgang til naturen, der både forenkler reglerne og forbedrer mulighederne for at færdes og opholde sig i naturen.

Reglerne har ikke givet nye eller bedre muligheder for friluftsliv de seneste godt 30 år (ud over nye muligheder for fri-teltning, tak for det!), selvom friluftslivet har udviklet sig markant i perioden, og mange flere mennesker bruger naturen til at holde sig sunde og friske i krop og sjæl.

Kend mere end 16 love – og du kan gå en tur i naturen
Der er behov for en forenkling af lovgivningen, hvis det skal være let for folk at komme ud i naturen.

Friluftsrådet opfordrer regeringen til at nedsætte et adgangspolitisk udvalg, der skal give et samlet bud på forbedringer af befolkningens adgang til naturen.

Niels-Christian Levin Hansen
Formand for Friluftsrådet

Lad mig lige ridse kompleksiteten i adgangslovgivningen op: Hvis jeg som borger skal finde ud af, hvad man må og ikke må i naturen, skal jeg kende flere end 16 (!) forskellige love og bekendtgørelser og hierarkiet imellem dem.

Undersøgelser viser da også, at kun halvdelen af danskerne kender reglen om, at det er tilladt at færdes på private strande, og kun hver fjerde ved, at du gerne må cykle på veje og stier i privatejet natur.

Og det er ikke kun manglende oplysning om reglerne, for det er svært for ikke at sige umuligt for almindelige naturbrugere at få overblik over lovgivningen.

Komplekse regler, der er umulige at forvalte
Det overblik har ikke engang de embedsmænd, der arbejder med området.

Københavns Universitet undersøgte sidste år 30 tilfældigt udvalgte kommuners domme og afgørelser i relation til naturbeskyttelseslovens adgangsregler i perioden fra 2007-2018, og konklusionen er klar: Der er meget stor forskel på, hvordan kommunerne håndterer de mange regler for adgang til naturen, og undersøgelsen tyder ifølge forskerne på en "relativ stor usikkerhed med hensyn til reglerne" ude i kommunerne.

Det samme viste Friluftsrådets aktindsigt i alle kommunernes forvaltning af §26A om nedlæggelse af markveje. Der er markante forskelle mellem fortolkning og forvaltning af reglerne i kommunerne, og det er heller ikke nemt at finde rundt i lovgivningslabyrinten.

Oven i de mange love, man skal kende, kommer også alle undtagelserne, dispensationerne og særtilladelserne, der ikke samlet ét sted. Behøver jeg at sige, at der er behov for at komme til bunds og få ryddet op her?