Debat

Friluftsrådet: Vi venter spændt på en revision af planloven

DEBAT: Revisionen af planloven er ventet med spænding. Der er behov for at gentænke, hvad vi egentlig vil med Danmarks arealer, skriver Niels-Christian Levin Hansen.

Friluftsinteresserne bør varetages af alle myndigheder, som ejer eller forvalter naturressourcer, skriver Niels-Christian Levin Hansen.
Friluftsinteresserne bør varetages af alle myndigheder, som ejer eller forvalter naturressourcer, skriver Niels-Christian Levin Hansen.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi har brug for en planlov, der følger med tiden, påpegede KL-direktør Laila Kildesgaard i et interview i Altinget 26. januar 2021. Friluftsrådet er helt enig med KL.

De mange småjusteringer og enkeltstående ændringer, der er gennemført de seneste år, har ofte haft et stærkt politiseret og aktualiseret kort sigte, uden der som sådan er sket en vurdering af konsekvenserne for det samlede lovgivningskompleks for den fysiske planlægning.

Der er behov for at gentænke grundlaget for den fysiske planlægning i Danmark. Behov for en grundlæggende diskussion af, hvad vi vil med vores lille land arealmæssigt, så vi skaber de bedste rammer for menneskers liv og livskvalitet.

Hvordan sikrer vi sammenhæng og helhedstænkning? Hvordan sikrer vi flersidig anvendelse af arealer? Hvordan sikrer vi natur- og miljøværdier, og hvordan forener vi de mange interesser, og hvordan bliver vi det grønne foregangsland, som vi taler så meget om?

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Friluftslivets behov for plads
Også befolkningens friluftsliv har ændret sig markant. Efterhånden som privatbilismen blev udbredt, blev friluftsliv noget, der foregik på søndagsture med madkurv for hele familien Og planlæggerne udpegede regionale udflugtslandskaber, der måske lå 50 kilometer væk fra byerne. Fra årtusindskiftet udviklede friluftslivet sig, og der blev mere fokus på at udfolde sig individuelt og måske med brug af særligt udstyr og færdigheder. I dag bruger vi i stort omfang naturen tæt på, hvor vi bor, som et hellested i hverdagen.

Mange nye friluftsaktiviteter er kommet til; der er kø på mountainbikespor i bynære skove, paraglidere starter og lander med deres farverige skærme på skrænterne ved kysten, og vinterbadning i byernes havneområder er mere populært end nogensinde. Naturen er blevet voksne danskeres foretrukne sted at dyrke motion, og det kræver andre rammer i den fysiske planlægning.

De mange småjusteringer og enkeltstående ændringer, der er gennemført de seneste år, har ofte haft et stærkt politiseret og aktualiseret kort sigte.

Niels-Christian Levin Hansen
Formand for Friluftsrådet

Derfor er det afgørende for Friluftsrådet, at den fysiske planlægning i staten og kommunerne i højere grad tager højde for friluftslivets arealmæssige behov.

Til gengæld bidrager natur med gode adgangsforhold og plads til friluftsliv til både at skabe liv i landsbyer og attraktive byer med grønne åndehuller i hverdagen.

Vi venter spændt
Vi ved, at gode muligheder for friluftsliv tæt på borgernes hverdag styrker borgeres fysiske og mentale sundhed og øger livskvaliteten. Friluftsliv er også med til at udvikle et aktivt og dynamisk foreningsliv, skabe lokale mødesteder og faciliteter, der øger sammenhængskraften og betyder, at mennesker får et tilhørsforhold til det sted, de bor. Der er altså god grund til at sikre plads til friluftsliv og foreninger i den fysiske planlægning.

Friluftslivets interesser går på tværs af den administrative opdeling, og derfor er det vigtigt at skabe sammenhæng i planlægningen mellem de forskellige instanser. Friluftsinteresserne bør varetages af alle myndigheder, som ejer eller forvalter naturressourcer, og de bør derfor indgå i overvejelserne, før der træffes beslutninger om et indgreb i naturen.

Læs også

Et eksempel på en planlægningssag, der kræver samarbejde over administrative grænser - mellem kommune og stat og mellem kommuner og nabokommune - er det store ønske om at skabe grundlag for et nationalt rekreativt sti- og rutenet, en ”Grøn Margueritrute”, som statsministeren Mette Frederiksen har omtalt idéen.

Med en ny minister i spidsen for området er der forhåbentlig udsigt til den ventede revision af planloven. Friluftsrådet venter i hvert fald spændt på at blive præsenteret for den evaluering af planloven, som regeringen satte på pause sidste år.

Måske kan den give afsæt til en bred faglig og politisk diskussion og gerne i regi af en bredt sammensat areal- og plankommission, der både sikrer en national planlægning og giver kommunerne de bedst mulige redskaber til at forene de mange arealinteresser lokalt uden at tabe helheden af syne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00