I Danmark har det længe været diskuteret, hvor stor en del af reduktion i kvælstoftabet der skal opnås i første planperiode frem til 2015. Det er derfor være relevant at se, hvor langt andre EU-lande regner med at nå i 1. planperiode.

Grundlæggende er svaret, at langt de fleste lande anvender en faseopdelt implementering, hvor man opdeler indsatsen i 3 planperioder frem mod 2015, 2021 og 2027. Fokus i den første planperiode er for en række lande implementering af nitratdirektivet, og selv i 2027 forventer en række lande ikke at nå god økologisk status over alt.

Endvidere er det overordnede billede, baseret på samtaler med Vandrammedirektiv-eksperter fra en række EU-lande, at den mere præcise placering af virkemidler og valg af instrumenter først nu er ved at blive fastlagt i de enkelte lande. Dette kan ændre en del på den forventede effekt og omkostninger, som er indeholdt i de indsendte vandplaner. Det er her, at Danmark argumenterer for, at selv om planerne er 1-1,5 år forsinkede, så er indholdet så præcist, at implementeringen kan foregå i 2012.

Tyskland
I Tyskland viser vandplanen fra Elben, at næringsstoftabet samlet skal reduceres med 24 procent, og planen er at reducere tabet med 8 procent i hver af de 3 planperioder. Ser man nærmere på Schleswig Holstein er reduktionen af N og P 12 procent i den første planperiode, og de forventede virkemidler er vådområder, naturområder, randzoner samt øget rådgivning i relation til drænede og ikke-drænede arealer. Da nitratkoncentrationen mange steder er over 50 mg/l, så er behovet for N-reduktion tydeligt. De tiltag, der er iøvrigt er iværksat i forhold nitratdirektivet, er et N-balanceregnskab, som forventes at reducere N-overskud fra 100 til ca. 60 kg N/ha i 2009-2011.

Det er tydeligt, at implementeringen for en række lande vil koste en del og sikkert mere end landene forventede, da direktivet blev vedtaget, hvorfor det kan tage længere tid end forventet at nå målet.

Brian H. Jacobsen
Seniorforsker, FOI

England og Irland
England har også valgt en faseopdelt implementering, og de har også fokus på nitratdirektivet i første periode. I forhold til vandrammedirektivet øger de målopfyldelsen med ca. 5 procent point i første planperiode. Tab af P er det største problem. I Anglia vil 81 procent af floder, 65 procent af søer, 73 procent af kystvande og 55 procent af grundvand ikke nå god status i 2015. Også Irland bruger første planperiode til at planlægge forsøg og målinger for at sikre, at de virkemidler, de implementerer i anden planperiode, har den ønskede effekt.

Holland
Holland har angivet, at tab af næringsstoffer fra landbruget er et stort problem, men samtidig at mulige tiltag vil tage meget lang tid og koste for meget, hvorfor der er få landbrugsrelaterede virkemidler i de foreslående tiltag, idet vægten er på de fysiske forhold. Holland forventer ikke at nå alle mål i 2027. I den franske del af Rhinen er status, at 50 procent af grundvandet når målet i 2015, mens 42 procent af floderne når målet. I forhold til virkemidler, så fylder håndtering af spildevand meget, hvor meget, man skal nå i første periode, er ikke angivet klart.

Sverige
I Sverige viser planen fra for eksempel Sødre Østersø, at 85 procent af vandløb og søer, samt 100 procent kystvande har en risiko for ikke at nå god økologisk status i 2015. I alt 30 procent af grundvandet har en risiko for ikke at nå god kemisk status i 2015. De samlede omkostninger for at nå målene, er anslået til 700-1.300 mio. svenske kroner pr. år frem til 2015. Virkemidler på landbrugsområdet omfatter bl.a. vådområder, randzoner og enkelte afløb og fokus på effekten er fosfor. Det er ikke angivet klart, men beskrivelsen indikerer, at alt skal nås inden 2015.

Dyrere end forventet
Samlet set vil hovedfokus for EU-Kommissionen i 1. planperiode være, at landene i de enkelte vandområder skal beskrive afstanden til målet, og at de enkelte lande implementerer eksisterende direktiver, der ligger forud for vandrammedirektivet. Endvidere skal tidsplanerne overholdes og landene skal tydeligt vise, at der er gjort tiltag, som vil forbedre vandkvaliteten i første periode. Dårligere kvalitet accepteres ikke.

Omvendt er det tydeligt, at Kommissionen ikke vil kunne kræve fuld målopfyldelse i 2015, idet mange lande vælger en faseopdelt implementering. En del af de økonomiske analyser bliver ikke så detaljerede, som Kommissionen havde forventet, men dette kan ikke overraske, da Kommissionen er tilbageholdende med at give alt for tydelige anvisninger på, hvordan analyserne skal gennemføres. Det er tydeligt, at implementeringen for en række lande vil koste en del og sikkert mere end landene forventede, da direktivet blev vedtaget, hvorfor det kan tage længere tid end forventet at nå målet.