Kjer om kemipolitik: Slut med dansk enegang

KEMI: Den nye miljøminister afviser dansk enegang og lægger sine kræfter i EU-systemet, når det handler om skadelig kemi. Det er bedst for både forbrugeren og konkurrenceevnen, lyder det. DI bakker op. Men nationale forbud bør altså være et vigtigt redskab i kampen mod skadelige stoffer, mener Forbrugerrådet.

Danmark skal ikke lave særregler på kemiområdet, lyder det fra miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V). Det er til skade for konkurrenceevnen, når danske virksomheder skal efterleve strammere krav end konkurrenterne i EU.

Og det gavner heller ikke den danske forbruger, hvis Danmark indfører nationale krav. Man vil nemlig stadig kunne købe produkter, der er produceret under lempelige krav i andre EU-lande:

”Den bedste beskyttelse af forbrugeren får vi gennem fælles EU-regler. Det værner allerbedst,” siger Eva Kjer Hansen.

Login