KL kræver nye lempelser af planloven: ”Det skal ikke være ren klondyke, men vi har behov for lidt friere muligheder”

INTERVIEW: Hvis landdistrikterne og klimaet skal reddes, er der brug for at lempe planloven på en række punkter, lyder det fra KL’s planformand, Leon Sebbelin. Og så skal der langt bedre styr på klagenævnene.

Foto: Pressefoto/Rebild Kommune
Hjalte T. H. Kragesteen

Alle er enige om, at vindmøller og solceller er vejen frem. Men det minder efterhånden om atomkraft, hvor alle siger ’not in my back yard’.

Leon Sebbelin (R)
Borgmester, Rebild Kommune

Selv om de seneste års lempelser af planloven har været vand på kommunernes mølle, er der fortsat behov for yderligere skridt, der flytter magten over byggeri og udvikling fra stat til kommune.

Det er meldingen fra KL til regeringen, som i dette forår skal evaluere den store modernisering af planloven fra 2017.

”Når man kigger på de store udfordringer, vi står over for, så har vi ikke alle moderne værktøjer til at løse problemerne,” siger Leon Sebbelin (R), der er borgmester i Rebild Kommune og formand for KL’s kultur-, erhverv- og planudvalg. 

Dokumentation

Her er KL's indspil til evaluering af planloven 2020: 

Byer i vækst og forandring: 
1. Der sker en harmonisering mellem planlov og miljølove, og der indføres et mere lempeligt regelsæt ift. støj i de komplekse byomdannelser, hvor der skal udvikles i en glidende overgang fra traditionelle produktionsområder til nye blandede bolig- og erhvervsområder. Fokus bør bl.a. være på at sikre, at kommunerne har de nødvendige reguleringsmuligheder.

2. Der sikres flere redskaber til mangfoldige boligtyper, såsom private studieboliger og midlertidige boliger til socialt udsatte, og forlænget dispensationsmulighed for midlertidige flygtningeboliger.

3. Der sikres bedre planredskaber til at sikre kommunal service, såsom daginstitutioner m.v. i områder med tæt, højt byggeri, eksempelvis ved udvidelse af rammer for udbygningsaftaler m.v.

4. Redegørelseskravene ifbm. detailhandelsplanlægning forenkles.

5. Det bør være en konkret lokal vurdering, om der ifbm. detailhandelsplanlægningen bør udlægges bydelscentre, uafhængig af indbyggertallet i den konkrete by.

6. Der bør gives en lovgivningsmæssig mulighed for at etablere forpligtende ”Business Improvement Districts” i Danmark, ligesom det findes i Holland, England og Tyskland.

Udvikling af landdistrikter og landsbyer:
1. Der sikres flere virkemidler til udvikling af landsbyer, natur og landdistrikter, der blandt andet kan sikre realiseringen af kommunal nedrivningsstrategi, den strategiske landsbyplanlægning, omdannelseslandsbyer, grønt danmarkskort m.v.

2. Der indføres en ny mulighed i planloven til at udpege større områder til multifunktionel anvendelse samt et krav om konsekvensvurdering af alle fremtidige planlovsændringer ift., om de hhv. fremmer eller hæmmer multifunktionel planlægning.

3. Der sker en revision af planlovens regler vedr. lugt fra husdyrbrug, så det sikres, at kommunerne fremover kan omdanne og tilpasse større og mindre bysamfund.

4. Omdannelseslandsbyer skal også kunne udpeges i områder, der ikke er i aktuel tilbagegang, og der bør ligeledes sikres større fleksibilitet ved boligudvikling uden for byzonen.

5. Der sker en mere generel lempelse af udviklingsmulighederne i kystnærhedszonen (3 km), så eksempelvis de områder, der ikke er udpeget som særligt værdifulde landskaber i kommuneplanen eller har andre bindinger, kan reguleres på lige vilkår med landzonen.

Styrkede muligheder på klimaområdet:
1. Bygningsreglementet ændres, så der kan stilles flere krav vedrørende bygningens samlede livscyklus, fx ift. byggeprocessen, materialevalg, mulighed for genanvendelse m.v. via bygningsreglementet. Nye krav kan (også) indføres i reglementet via brug af konkrete certificeringsordninger.

2. Der gives mulighed for, at kommunerne kan skrive krav ind i lokalplanerne vedrørende C02-aftryk og reduktioner heraf. Det skal i den forbindelse sikres, at nye hjemler har fokus på meget overordnede lokalplanbestemmelser fremfor detaljerede krav, der forældes i løbet af få år.

3. Der etableres flere placeringsmuligheder for vindmøller. Dette kræver, at der sker en ny national politisk afvejning af beskyttelseshensyn i forhold til skovplantager, herregårdslandskaber samt afstandskrav til motorveje.

4. Kommunerne gives muligheder for at opkøbe arealer (med evt. ekspropriationsmulighed) og planlægge for klima- og energilandskaber, med mulighed for bl.a. frasalg af arealerne til vindmølleopstillere.

5. Etableringen af landvindmøller understøttes af mærkbare gevinster for beboere i de respektive kommuner i form af kompensation, samt væsentlige bidrag til udvikling og fornyelse i landdistrikterne.

6. Der skal i planlægning af klimatilpasning være en sammenhæng mellem den lovgivning, der beskriver og bestiller en løsning, og den særlovgivning, som skal sikre udførelsen.

7. Initiativpligt og ansvarsfordeling mellem borgere, kommuner og stat i klimatilpasningen skal være mere tydelig.

8. Der er behov for et nationalt klimascenarie, der kan danne grundlag for kommunernes og borgernes planlægning og prioritering af tilpasningsindsatser.

9. Der er behov for en udredning og model for evt. tilskud til de grundejere, som er uden udsigt til fortsat at kunne benytte og/eller beskytte ejendomme truet af oversvømmelse og erosion.

Fokus på effektivitet og gennemsigtighed:
1. Sagsbehandlingen i klagenævnene skal i langt højere grad, end det er tilfældet i dag, understøtte effektive planprocesser for både borgere, virksomheder og kommuner.

2. Ministeren bør – i tæt samarbejde med KL – tage initiativ til en grundig analyse af potentialet for regelforenkling i planloven, herunder forenkling af landzonereglerne og lokalplanredskabet.

3. Der bør iværksættes initiativer, der kan sikre rettidighed og gennemskuelighed i sektorministeriernes varetagelse af nationale interesser.

4. Landsplandirektiver eller særskilt ministergodkendelse bør begrænses til de emner, der ikke kan håndteres via det nationale tilsyn med kommunernes planlægning.

 

Kilde: KL – Evaluering af Planloven – "Styrkede rammer for udvikling af byer og landdistrikter".


Altinget logoMiljø
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget miljø kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00