Debat

Kosmetikbranchen til S: Nej, vi er ikke skyld i mikroplastforureningen

DEBAT: Christan Rabjerg Madsen (S) giver kosmetikbranchen en stor del af skylden for mikroplastikforureningen. Men branchen står kun for 0,1 procent af mikroplasten i havmiljøet. Diskussionen mangler saglighed, skriver Helle Fabiansen, direktør i SPT.

0,1 procent af mikroplasten i havmiljøet stammer fra mikroplast i kosmetik. Og takket været industriens frivillige udfasning, hvor mange danske producenter er gået forrest, er det tal formentligt endnu tættere på 0 i dag, skriver Helle Fabiansen. 
0,1 procent af mikroplasten i havmiljøet stammer fra mikroplast i kosmetik. Og takket været industriens frivillige udfasning, hvor mange danske producenter er gået forrest, er det tal formentligt endnu tættere på 0 i dag, skriver Helle Fabiansen. Foto: /Mads Claus Rasmussen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Helle Fabiansen
Administrerende direktør i brancheforeningen for kosmetik og hygiejne, SPT

Miljøordfører for Socialdemokratiet, Christian Rabjerg Madsen, kommer i et debatindlæg på Altinget Miljø 16. januar med en række påstande om mikroplast i kosmetiske produkter, der kalder på et svar.

Først og fremmest savner jeg proportionerne, når Christian Rabjerg Madsen giver kosmetikindustrien skylden for mikroplastikforureningen.

En undersøgelse fra Miljøstyrelsen i 2015 viste, at 0,1 procent af mikroplasten i havmiljøet stammer fra mikroplast i kosmetik. Og takket været industriens frivillige udfasning, hvor mange danske producenter er gået forrest, er det tal formentligt endnu tættere på 0 i dag.  

Fakta
Deltag i debatten!

Den socialdemokratiske miljøordfører skriver også i sit indlæg, at mikroplast fra kosmetiske produkter ender i grundvandet. Der er dog rimelig bred videnskabelig konsensus om, at grundvandet næppe er forurenet med mikroplast, men at mikroplasten i vores drikkevand formentlig stammer fra rørene, som vandet føres i eller små plastikpakninger.

Desuden viser en række undersøgelser, at både danske og internationale rensningsanlæg fjerner op til 99,7 procent af mikroplasten fra spildevand, og det ender dermed ikke i miljøet.

Vi har et enormt videnshul, når det kommer til viden om mikroplast, og det er nødvendigt at fylde ud, hvis vi skal komme problemet til livs.

Helle Fabiansen

Branchen hilser ny europæisk plaststrategi velkommen
Vi har et globalt problem med plastik i miljøet. Men vi har også et enormt videnshul, når det kommer til viden om mikroplast, og det er nødvendigt at fylde ud, hvis vi skal komme problemet til livs.

I den netop offentliggjorte europæiske plaststrategi bliver udfordringer med mikroplast adresseret. Og det europæiske kemikalieagentur, ECHA, skal nu vurdere de miljø- og sundhedsmæssige risici ved mikroplast og på den baggrund komme med et forslag til regulering på europæisk plan.

Den udvikling hilser vi velkommen, for jeg er meget enig med Christian Rabjerg Madsen i, at der er behov for mere forskning og viden på området.

Den nye europæiske plaststrategi er et væsentligt skridt i en mere oplyst retning, og den kan forhåbentligt danne baggrund for en mere saglig diskussion om mikroplast i vores drikkevand og havmiljø, som bygger på fakta og videnskab.

På den måde kan vi skabe nogle fælles europæiske rammer, der sikrer regulering på et videnskabeligt grundlag, og som kommer både EU’s 500 millioner indbyggere til gode og ikke mindst miljøet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Helle Fabiansen

Adm. direktør, Kosmetik- og Hygiejnebranchen
cand.techn.soc. (Roskilde Uni. 1995)

0:000:00