Kritikere roser K's naturplan

NATURPLAN: Både oppositionen, forskere og grønne organisationer tager godt imod Konservatives nye naturplan og opfordrer K til at samarbejde med rød blok. S frygter dog, at der er tale om valgflæsk.
Anne Burlund

Landbruget skal integreres fuldstændigt - det er landmændene, der ejer jorden, og det er derfor helt oplagt, at de så også er med til at forvalte naturen i god dialog med staten og de grønne organisationer.

Tage Leegaard (K)
Miljøordfører

De Konservatives naturplan, der blev fremlagt i sidste uge, bliver positivt modtaget af regeringens sædvanlige kritikere i oppositionen og af de grønne organisationer.

Radikales miljøordfører, Johs. Poulsen, har kaldt udspillet fremragende, og Mette Gjerskov (S) glæder sig over, at Konservative tilsyneladende har foretaget en kovending og nu lægger afstand til Venstre.

"Det er en kæmpe kovending i forhold til, hvad Konservative har bakket op om af forringelser på miljøområdet. Men hvis de mener, hvad de skriver, får jeg blod på tanden, for så er der mulighed for samarbejde hen over midten," siger Mette Gjerskov og understreger, at flere af tiltagene er direkte afskrift fra Socialdemokraternes Naturvision - for eksempel opdelingen af landet i forskellige naturzoner.

Dokumentation
Konservatives Naturplan 2020:
  • 100.000 hektar skal i 2020 yderligere være udlagt til vild natur og ekstensivt landbrug og naturområder. Udbredelsen af mere natur skal tænkes ind i det videre arbejde med nationalparker, vandplanerne og implementeringen af vandrammedirektivet samt arbejdet med skovrejsning i forhold til anbefalingerne fra skovpolitisk udvalg.

  • Maksimal udnyttelse af EU-landbrugsstøttemidler til naturpleje og naturgenopretning. Muligheden for at benytte op til 10 pct. (ca. 750 mio. kr.) af landbrugsstøtten til naturpleje skal udnyttes. For nogle konventionelle bedrifter vil det betyde et fald i den traditionelle hektarstøtte, men dog stadig kun en lille del af den samlede landbrugsstøtte på ca. 7,5 mia. kr. årligt.

  • Færre krav og mindre bureaukrati hvor jorden kan tåle det. Det gælder eksempelvis på vandløbsreguleringen, der rammer bredt og nogle steder meget hårdt, på nitratklassekortet i husdyrloven og på administrationen af husdyrloven, som skal fungere bedre og mere smidigt.

  • Mere naturkvalitet i nationalparkerne. Nationalparkerne skal være et udstillingsvindue for dansk natur og ikke et udstillingsvindue for dansk landbrug. Nationalparkernes evne til at tiltrække turister og besøgende skal øges.

  • Opdeling af Danmark i områder til intensiv benyttelse, ekstensiv benyttelse samt vild natur, herunder bedre registrering af § 3-arealerne.

  • Individuel vurdering af gødningsmulighederne på hver bedrift. Følsom natur skal skånes, og mere robuste områder kan tillades et større gødnings- og kreaturpres, hvilket kan kompenseres gennem afgifter på sprøjtning med videre, der modsvarer individuelle fordele/ulemper.

  • Øget skovproduktion, der kan understøtte biodiversiteten og CO2-målsætningerne.

  • Mindre landbrugsstøtte. Der skal fortsat arbejdes på en fælles europæisk nedbringelse af landbrugsstøtten.

  • Opkøb af naturområder, hvor landbrugsproduktion dårligt kan betale sig.


0:000:00