LA: Vi skal være mere kræsne med vores areal

Af Carsten Bach (LA)
Miljøordfører 

Vi har i Danmark et meget omfattende planlægningsgrundlag. Landspolitisk er der endda et solidt og bredt flertal for den eksisterende regulering, der på trods af et noget umoderne snit ikke sådan lige lader sig lave om.

Det blev bevist i 2016, hvor den seneste politiske aftale om reform af planloven blev indgået. Stærke kræfter langt ind i de store midterpartier ønskede, da det kom til stykket, reelt ikke at ændre noget som helst…

Alle ønsker til ændringer fra både KL og diverse erhvervsorganisationer var ellers tilrettelagt, så de kunne være spiselige for de fleste partier, men ønskelisten gled desværre for store deles vedkommende ikke ned.

Lær at elske planloven
Liberal Alliances holdning er, at når alt kommer til alt, må vi nok alle sammen indstille os på at elske den planlov, vi nu engang er udstyret med - hvor gammeldags den end kan virke.

Jeg vil derfor heller ikke bruge meget tid på de privatejede arealer; de er fuldstændigt regulerede, og derudover skal den frie ejendomsret herske i videst muligt omfang. Brug din ejendom, som du vil, inden for planlovens rammer.

Al anvendelse af plads skal være mest mulig arealeffektiv, både bolig og erhverv, herunder også landbrugs- og energiproduktion, ja, selv vores natur skal være arealeffektiv, hvor unaturligt det end måtte lyde.

Carsten Bach (LA)
Miljøordfører

Kræver den offentlige natur- og miljøindsats eller andre samfundsrelevante indsatser et indgreb i den private ejendomsret, skal dette altid ske mod fuld og hel erstatning.

Vi skal være mere kræsne
På den måde kommer vi heller ikke til at gøre arealanvendelse til en ny miljøpolitisk kampplads. Den kamp har ingen gavn af. Men vi skal alle være lidt mere kræsne med, hvad vi bruger vores arealer til - det gælder især for staten.

Hvor der er efterspørgsel, skal staten blot regulere det private marked, men på arealanvendelser, hvor der ikke nødvendigvis er en tilstrækkelig effektiv efterspørgsel, skal staten ind og tage ejeskab. Det gælder f.eks. fri og urørt natur.

Staten skal med andre ord altså ikke eje almindelig landbrugsjord, skovbrug eller arealer til campingpladser med mere. Og staten skal da slet ikke drive nogen af ovenfor nævnte erhverv.

Disse arealer skal sælges fra eller bortforpagtes til fuld selvstændig planlægning og drift i henhold til politisk specifikke formålsbestemmelser.

Ikke plads til naturgenopretning
Al anvendelse af plads skal være mest mulig arealeffektiv, både bolig og erhverv, herunder også landbrugs- og energiproduktion, ja, selv vores natur skal være arealeffektiv, hvor unaturligt det end måtte lyde. Derfor mener jeg heller ikke, der er plads til flere store nye naturgenopretningsprojekter, før vi er på plads med blandt andet den aktuelle vådområdeindsats, og før statens eksisterende naturarealer er hævet betydeligt i naturværdi.

Det er før blevet klarlagt, at urørt skov er den mest omkostnings- og arealeffektive vej til øget biodiversitet. Jeg mener, at staten i høj grad også skal inddrage de store lysåbne arealer i omlægningen til fri natur uden nævneværdig maskinel menneskelig modificering.

Væk med motorsav og grønthøster og ind med græssende dyr som naturplejere. Det kan eventuelt administreres og organiseres af lokale naturlaug, hvor lokalforeninger og andre interessenter forestår vedligeholdelse af stier og adgangsveje, så den frie natur fortsat er tilgængelig og kan tjene sin rekreative værdi og opgave bedst muligt.

Nyt virke til Naturstyrelsen 
Derfor er det også stadigt et stort ønske fra Liberal Alliance, at Folketinget tager initiativ til en ændring af Naturstyrelsens virke. Der bør i overvejende grad fokuseres på at levere mest mulig fri natur til danskerne og ikke på kommercielt skovbrug.

Et af LA’s andre store ønsker, som vi blandt andet har fremført netop ved planlovsforhandlingerne i 2016, er en langt mere decentral beslutningskompetence på planområdet. Mennesker, der bor ved og bruger arealerne, skal i højere grad bestemme udviklingen for netop deres område.

Dermed kunne der åbnes op for en mere differentieret arealanvendelse med f.eks. vindmøller i de store vestjyske nåletræsplantager, solceller på de store flade og åbne områder i Nordjylland eller på Lolland. Mens marsken eller andre højværdi naturområder andre steder i landet kan reserveres til naturformål. Alt sammen selvfølgelig kun med lokalopbakning og fuld erstatning til dem, der bliver påvirket.