Debat

Landbrug & Fødevarer: Landbrugsaftalens vandmiljøindsats bygger på de rigtige principper

De faglige og praktiske principper og konkrete tiltag i indsatsen for vandmiljø i Danmark er både stærke og visionære, men for at finde den bedst mulige løsning, er det afgørende at inddrage lokale tiltag fra landmænd og kommuner i de kommende vandplaner, skriver Thor Gunnar Kofoed. 

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Thor Gunnar Kofoed
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det enkle spørgsmål ”Er aftalen god nok?” kan ikke besvares på tilsvarende enkel vis. På den ene side er der aftalens intentioner, metoder og principperne for faglig/teknisk håndtering. På den anden side er der målet om god økologisk tilstand i vores vandområder senest i 2027.

For at tage den sidste del først: Denne aftale vil ikke føre til god økologisk tilstand i fjorde og kystvande i 2027. Dertil er der alt for mange hindringer, udeståender, forsinkelseseffekter, klimaforandringer, afhængighed af verden omkring os og meget andet, der slet ikke adresseres. Tilsammen betyder det, at det næppe er muligt at nå i mål inden fristen, næsten uanset aftalens udformning.

Hverken Danmark eller nogen af de øvrige EU-lande når i mål til tiden, og det har man i efterhånden mange år været vidende om hos alle parter, selv om en del organisationer og enkeltpersoner standhaftigt og rutinemæssigt har ladet som om, at målet er til at nå. 

Tema

Den nye landbrugsaftale sætter blandt andet mål for forbedring af vandmiljøet på 10.800 ton i 2027, mens de resterende godt 2000 ton, der ifølge data fra Aarhus Universitet skal til for at opnå god økologisk tilstand, vil blive håndteret i 2023/2024, når aftalen genbesøges. 

Aftalen baserer sig primært på frivillige indsatser, som kan justeres alt efter effekten af de kollektive virkemidler. Derudover indebærer den politiske aftale også, at man indhenter en faglige second opinion på grundlaget for kvælstofreduktionen. 

Såfremt de frivillige indsatser ikke er tilstrækkeligt, indeholder aftalen også en miljøgaranti, som sikrer, at målet i givet fald vil blive gennemført ved hjælp af kompensation.  

Men vil aftalen lykkes med at få Danmark til at leve op til Vandrammedirektivet og god økologisk tilstand i 2027? Er vægten på frivillige indsatser rigtig?  Kort og godt: Er kvælstofindsatsen, som der lægges op til i aftalen, god nok? 

Panelet er:

  • Søren Bukh Svenningsen, direktør for Dansk Miljøteknologi
  • Annika Lund Gade, rådgiver ved Rådet for Grøn Omstilling
  • Sybille Kyed, landbrugspolitisk chef i Økologisk Landsforening
  • Brian Kronvang, professor ved Aarhus Universitet
  • Thor Gunnar Kofoed, viceformand for Landbrug & Fødevarer
  • Susan Münster, direktør for Danske Vandværker

Vil du bidrage til debatten? Skriv til [email protected].

Visionær og fornuftig aftale

Men det betyder selvfølgelig ikke, at man skal lade stå til. Vi skal gøre vores til, at vandmiljøet får det så godt som muligt både i dag, i 2027 og om hundrede år. For at sikre den løbende fremdrift er der behov for at fokusere på, hvordan alle – også vi i landbruget – kan bidrage mest og hurtigst muligt til forbedringer. Det bringer os videre til landbrugsaftalens faglige og praktiske principper og konkrete tiltag.

Den del af aftalen er på lange stræk både fornuftig og visionær. Aftalen, som er indgået af stort set alle Folketingets partier, slår tydeligt fast, at førstevalget ikke længere skal være straffeaktioner mod landbruget i form af yderligere driftsmæssige restriktioner, der har store omkostninger og stærkt begrænset miljøeffekt.

Aftalen slår tydeligt fast, at førstevalget ikke længere skal være straffeaktioner mod landbruget i form af yderligere driftsmæssige restriktioner, der har store omkostninger og stærkt begrænset miljøeffekt.

Thor Gunnar Kofoed
Viceformand for Landbrug & Fødevarer

Kollektive virkemidler, der placeres uden for dyrkningsfladen, skal have fortrinsret, og rammerne for at udrulle de ambitiøse planer for udtagning af lavbundsjorder skal være i orden, blandt andet via effektiv sagsbehandling hos myndighederne, så de gode initiativer ikke sander til.

Pilotprojekter og spildevandsudledninger

Den brede aftale lægger endvidere op til, at der skal gennemføres en second opinion af vandplanerne og deres faglige grundlag. Det har vi efterlyst længe, og det er i den sammenhæng for eksempel strengt nødvendigt at få udvidet fokus til at omfatte alle presfaktorer, som påvirker vandmiljøet negativt, og at inkludere den miljømæssige betydning af, hvornår på året fjordene tilføres næringsstoffer.

Det betyder blandt andet et øget fokus på spildevandsudledninger. Ellers kan vi glemme alt om at komme i mål med god økologisk tilstand inden for en overskuelig fremtid. Det er svært at se, hvem der kan have noget mod at få styr på alle påvirkninger og gjort noget ved dem, der betyder noget – medmindre man er låst helt fast på, at kvælstof fra landbruget er det eneste, som har en indvirkning; en tanke langt de fleste eksperter vel efterhånden har forladt.

Som led i en second opinion skal også iværksættes enkelte pilotprojekter, hvor der arbejdes med en lokal tilgang til forvaltningen af kystvande. Her skal der tages højde for forholdene i de enkelte fjorde, og lokal viden om både presfaktorer og indsatsmuligheder skal inddrages.

Inddrag de lokale initiativer formelt

Landmændene har flere steder i landet gået forrest for at samle parterne i et vandopland eller fjordopland, for at finde den bedste løsning. Landboforeninger og kommuner har allerede opstartet lokale initiativer flere steder i landet, men det er afgørende, at disse inddrages formelt i de kommende vandplaner. Den lokale tilgang sikrer, at vi får de optimale gevinster i vandmiljøet på den bedste og billigste måde.

Den lokale tilgang sikrer, at vi får de optimale gevinster i vandmiljøet på den bedste og billigste måde.

Thor Gunnar Kofoed
Viceformand for Landbrug & Fødevarer

Om aftalen er god, afhænger af selve udmøntningen af de enkelte elementer. Der er ingen tvivl om, at der venter landbruget enorme udfordringer, når aftalen rulles ud.

Udtagning af omkring 100.000 hektar lavbundsjord, etablering af mange nye vådområder og minivådområder, behovet for innovation, investeringer og ændringer i den daglige drift og de markante ændringer i EU’s landbrugspolitik, som rammer sideløbende, vil påvirke den enkelte landmands hverdag i de kommende år.

Men vi anerkender og påskønner partierne bag aftalens signal om, at der skal være plads til landbruget i fremtiden. Med godt medspil fra myndighederne skal vi nok nå langt.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00