Debat

Dansk Miljøteknologi: Landbrugsaftalen leverer for lidt

En landbrugsaftale med større ambitioner om at bruge de effektive teknologier, når de er klar, samtidigt med, at vi udvikler de næste, havde været et bedre skridt på vejen mod 70 procent-målsætningen, skriver Søren Bukh Svenningsen. 

Det skuffer, at der satses så lidt på klimateknologier i landbrugsaftalen som eksempelvis gylleforsuring og de moderne staldsystemer, der allerede er på markedet, skriver Søren Bukh Svenningsen. 
Det skuffer, at der satses så lidt på klimateknologier i landbrugsaftalen som eksempelvis gylleforsuring og de moderne staldsystemer, der allerede er på markedet, skriver Søren Bukh Svenningsen.  Foto: Naturstyrelsen
Søren Bukh Svenningsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Kommer der ikke styr på landbrugets udledninger, når vi hverken 70 procent-målsætningen om klima eller Vandrammedirektivets mål om et godt vandmiljø.

Derfor har vi ventet på landbrugsaftalen i spænding. Men desværre giver aftalen meget ringe sikkerhed for, at vi også når målene. Dertil er der for mange af de svære beslutninger, der udskydes til senere, og for stor tiltro til at frivillige aftaler er vejen frem.

Tema

Den nye landbrugsaftale sætter blandt andet mål for forbedring af vandmiljøet på 10.800 ton i 2027, mens de resterende godt 2000 ton, der ifølge data fra Aarhus Universitet skal til for at opnå god økologisk tilstand, vil blive håndteret i 2023/2024, når aftalen genbesøges. 

Aftalen baserer sig primært på frivillige indsatser, som kan justeres alt efter effekten af de kollektive virkemidler. Derudover indebærer den politiske aftale også, at man indhenter en faglige second opinion på grundlaget for kvælstofreduktionen. 

Såfremt de frivillige indsatser ikke er tilstrækkeligt, indeholder aftalen også en miljøgaranti, som sikrer, at målet i givet fald vil blive gennemført ved hjælp af kompensation.  

Men vil aftalen lykkes med at få Danmark til at leve op til Vandrammedirektivet og god økologisk tilstand i 2027? Er vægten på frivillige indsatser rigtig?  Kort og godt: Er kvælstofindsatsen, som der lægges op til i aftalen, god nok? 

Panelet er:

  • Søren Bukh Svenningsen, direktør for Dansk Miljøteknologi
  • Annika Lund Gade, rådgiver ved Rådet for Grøn Omstilling
  • Sybille Kyed, landbrugspolitisk chef i Økologisk Landsforening
  • Brian Kronvang, professor ved Aarhus Universitet
  • Thor Gunnar Kofoed, viceformand for Landbrug & Fødevarer
  • Susan Münster, direktør for Danske Vandværker

Vil du bidrage til debatten? Skriv til debat@altinget.dk.

Vi kan dog glæde os over, at nye teknologier som grøn bioraffinering og pyrolyse prioriteres i aftalen. Og med flere lavbundsjorde afhjælper vi ikke blot udfordringer med klima og kvælstof. Vi kan også som led i klimatilpasningen bruge arealerne til at ”parkere” de stigende regnmængder.

Hockeystaven lever i bedste velgående

Men det skuffer, at der satses så lidt på klimateknologier som eksempelvis gylleforsuring og de moderne staldsystemer, der allerede er på markedet. Det er dokumenteret effektive teknologier, som giver konkrete klimareduktioner her og nu.

Landbrugets eget klimapartnerskab har tilmed konkluderet, at der er rigtig god samfundsøkonomi i at bruge dem.

Alligevel skal hovedparten af reduktionerne – fem millioner tons CO2e af i alt 7,4 millioner tons CO2e – komme fra det, der i aftalen hedder udviklingstiltag. Vi må konstatere, at hockeystaven fortsat lever i bedste velgående.

Vi må også konstatere, at de reduktioner i udledningen af kvælstof, som aftalen skal levere, langt fra er tilstrækkelige til at nå målene om et godt vandmiljø.

Søren Bukh Svenningsen, direktør, Dansk Miljøteknologi

Vi må også konstatere, at de reduktioner i udledningen af kvælstof, som aftalen skal levere, langt fra er tilstrækkelige til at nå målene om et godt vandmiljø, som med Vandrammedirektivet er en bunden opgave, vi har kendt i årevis. Alligevel vil man først i 2023/24 håndtere mankoen. Og først her vil man se på, om skærpede krav til rensning af spildevand kan bidrage til målet. Den beslutning bør træffes allerede nu. Vi har teknologierne til mere effektiv rensning for næringsstoffer – og ingen kan være i tvivl om, at vi får brug for dem!

Rigeligt at tage fat på

De kommende vandplaner for tredje vandplanperiode frem til 2027 bliver lakmusprøven på, om der også er den nødvendige vilje til at sætte konkret handling bag målene.

Vi kan allerede nu stille krav om det tredje rensetrin til fjernelse af miljøfremmede stoffer på renseanlæg; vi har et stort efterslæb i forhold til rensning af spildevand fra boliger i det åbne land; vi bør have et stop for de planlagte overløb, som skader vores vandløb og badestrande; vi bør snarest ændre spildevandsafgiften, så urenset spildevand ikke længere fritages for afgifter; og der skal mere tempo i klimatilpasningen.

Endeligt bør der i vandplanerne gøres plads til en akvakulturproduktion baseret på moderne landbaserede RAS-anlæg med meget lav udledning af næringsstoffer.

Så der er nok at tage fat på.

Erfaringerne fra de to første vandplanperioder viser, at både kommunerne og staten er bagud med mange af de opgaver, som skal give et bedre vandmiljø.

Søren Bukh Svenningsen, direktør, Dansk Miljøteknologi

Der er brug for handling, ikke flere mål

Erfaringerne fra de to første vandplanperioder viser, at både kommunerne og staten er bagud med mange af de opgaver, som skal give et bedre vandmiljø. Derfor skal opgaven denne gang gribes anderledes håndfast an med faste deadlines og en langt tættere opfølgning fra miljøministeren og Folketinget, så ikke alle opgaver udskydes til de sidste år i perioden.

Vandplanerne bør derudover suppleres med opdaterede spildevandsplaner i alle kommuner, så indsatsen altid hviler på et solidt fagligt grundlag – ikke alene den indsats, der følger af vandplanerne, men kommunernes samlede indsats for at sikre borgerne et godt vandmiljø.

Vi savner ikke flere mål, men mere handling her og nu.

En landbrugsaftale med større ambitioner om at bruge de effektive teknologier, når de er klar, samtidigt med, at vi udvikler de næste, havde været et godt skridt på vejen.

Det vil ikke alene give større sikkerhed for at nå målene om bedre klima og vandmiljø, men også kunne genskabe en international førerposition for dansk miljøteknologi, som bidrager til eksport og flere grønne arbejdspladser.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion