Bæredygtigt Landbrug: Landbrugsaftalen giver samme medicin for at nå et strammere mål

Landbrugsaftalens kvælstofindsats vil ikke virke. Man forsøger med samme medicin for at nå et mål, der er endnu strammere end tidligere. Samtidig fokuserer man udelukkende på kvælstof og ignorerer andre presfaktorer for vandmiljøet, skriver Jørgen Evald.

Placeholder image
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Landbrugsaftalen er rig på bindende mål, men mindre meddelsom om, hvorledes disse mål skal nås.

Aftalen angiver, at der skal nås et mål på en maksimal kvælstofudledning på 38.800 tons i 2030, uden hverken forskere eller politikere kan anvise vejen. Ligegyldigt, hvordan der er arbejdet de seneste 15 år, har kvælstofudledningen stort set været den samme, nemlig omkring 55.000 tons. Nu foreslår aftalen mere af samme medicin for at nå et strammere mål. Det vil heller ikke virke.

Selvfølgelig er Bæredygtigt Landbrug klar på, at landbruget fortsat skal yde en stor indsats for miljøet. Også ad frivillighedens vej. Her er det klart: Virkemidler, der beviseligt vil virke for målet og er praktisk håndterbare, vil få stor tilslutning blandt landmænd. Hvorimod virkemidler uden beviseligt fagligt indhold vil få meget svært ved at vinde genklang. Faglighed fremmer frivilligheden.

Alle presfaktorer skal med
Og så er der målet – i landbrugsaftalen sat op som reduktion af kvælstof. Men i det vandrammedirektiv, som aftalen skal opfylde, er målet at skabe en god økologisk tilstand i vores vandmiljø.

Og så må man spørge, som også EU-kommissionen og de internationale forskere gjorde: Er vejen til en god økologisk tilstand virkelig udelukkende lig med fokus på kvælstof? Skal der ikke også ses på andre presfaktorer? Hvorfor har Danmark som det eneste land udelukkende fokus på kvælstof?

Det internationale forskerpanel, der i efteråret 2017 evaluerede den danske implementering af vandområdeplanerne, gjorde opmærksom på, at alle relevante presfaktorer skal medtages. Det betyder, at også fosfor, fiskeri, vandplanter, invasive arter, trafik og ikke mindst spildevand og kloakudslip (overløb) skal indgå i indsatser for at opnå god økologisk tilstand i vandmiljøet, ligesom der skal tages hensyn til de særlige forhold, der er i de enkelte vandområder. Nu skal der heldigvis en ny second opinion til. Den glæder vi os til.

Regler for efterafgrøder
Bæredygtigt Landbrug står fast: Det hjælper ikke med flere tiltag på dyrkningsfladen. Her skal det bærende element være vintergrønne marker med høstbare afgrøder.

Ligegyldigt, hvordan der er arbejdet de seneste 15 år, har kvælstofudledningen stort set været den samme, nemlig omkring 55.000 tons

Jørgen Evald

I dag pålægges erhvervet efterafgrøder, men vinterraps og vinterafgrøder har en særdeles god virkning, specielt når der regnes på virkningen igennem hele året, og der ikke kun ses på efterårsudledningen.

Derfor kunne den enkle regel hedde: Efterafgrøder skal sås, hvor der ikke sås vinterafgrøder, og der ikke har været sene afgrøder som roer eller kartofler. Såningen skal ske hurtigst muligt og på faglig forsvarlig vis efter høst. Den regel ville være enkel for landmanden, enkel for kontrollen og ville virke for miljøet.

Minivådområder og muslingeopdræt
Udenfor dyrkningsfladen er specielt to tiltag virkningsfulde: Minivådområder og muslingeopdræt. Her ligger problemet for udbygning i en rigid godkendelsesprocedure og stramme regler. Dermed ligger bolden på politikernes bord: Få lavet rammer for disse tiltag, der kan anvendes i praksis.

Minivådområder giver en effektiv rensning af alle næringsstoffer, hvis der altså er næringsstoffer fra arealerne at rense væk. Muslingeopdræt kan fjerne op mod 4.000 tons næringsstoffer årligt.

Samtidig har Bæredygtigt Landbrug fokus på arbejdet med at udplante ålegræs, en sædskiftemodel samt bedre udnyttelse af husdyrgødning via biogasanlæg.

Forholdet mellem kvælstof og fosfor
Et andet forhold, der skal øget fokus på, er forholdet imellem kvælstof og fosfor i vores vandmiljø.

Der er betydelige fosforsedimenter i vores fjorde og vandløb, og samtidig leder rensningsanlæggene stadig en stor mængde fosfor ud. At begrænse dette fosforoverskud vil gøre kvælstof til en betydelig mindre presfaktor i vandmiljøet. Det vil være lettere og billigere at sætte ind her.

Landbrugsaftalen fokuserer på genbesøg. Vi går også ind for genbesøg. Efter devisen: Hvis virkemidler ikke virker, skal de genbesøges for at blive taget ud af drift. Aftalen skal derfor følges tæt.


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser