Rådet for Grøn Omstilling: Vandmiljøindsatsen er sendt videre til næste regering

Det er glædeligt, at aftaleparterne bag landbrugsaftalen er ”enige om at sikre fuld implementering af vandrammedirektivet” og derved at opnå god økologisk tilstand i det danske vandmiljø i 2027.

Men ved en nærlæsning af aftalepapiret og de konkrete tiltag ser det dog ikke ud til, at denne aftale sikrer dette. Aftalens vandmiljøindsats går videre end tidligere regeringers, men den er langt fra tilstrækkelig.

Aftaleparterne har givet op på forhånd
Det nuværende faglige grundlag fra Aarhus Universitet skønner, at kvælstofudledningen skal reduceres med 13.100 tons for at sikre forudsætningerne for god økologisk tilstand i vandmiljøet i 2027, mens aftalen planlægger indsatser svarende til en reduktion på cirka 10.800 tons.

Den manglende sikring af målopfyldelse i vandmiljøindsatsen er især problematisk, fordi de negative konsekvenser ikke nødvendigvis viser sig i samme øjeblik, som forureningen udledes.

Derfor kan den positive effekt af at stoppe forureningen have en tilsvarende forsinkelse. Der kan således gå rigtig lang tid fra en potentiel reduktion i tilførslen af kvælstof til marken eller reduktion i udledningen fra markerne gennem virkemidler som vådområder, før man ser den ønskede ændring i miljøtilstanden i fjorde og kystvande.

Derfor er en tidlig indsats afgørende, men aftalepapiret lægger op til det modsatte. For eksempel udsætter man udvidelsen af den målrettede indsats til efter 2025. Men i 2025 kan man ikke nå meget frem til EU's frist i 2027.

De frivillige virkemidler kan ikke levere
I stedet baseres kvælstofindsatsen på frivillighed. Men tidligere erfaringer, blandt andet fra Landbrugspakken 2015, taler ikke for, at dette vil lede til de nødvendige indsatser. De frivillige, kollektive virkemidler fra Landbrugspakken 2015 skulle således levere en reduktion på 2450 tons kvælstof i 2021, men ikke engang halvdelen af de nødvendige projekter er sat i gang og blot 1,6 procent er afsluttet. Der har tilsyneladende ikke været landbrugsmæssig interesse nok til bare at ansøge om projekter, der dækker den resterende halvdel.

Konklusionen bliver, at vandmiljøindsatsen i landbrugsaftalen er for lidt og for sent.

Annika Lund Gade og Niklas Sjøbeck Jørgensen
Landbrugsrådgivere i Rådet for Grøn Omstilling

Det fremgår ikke af landbrugsaftalen, hvordan man vil få flere ansøgere til de frivillige, kollektive virkemidler. Vi glæder os dog over, at man ikke har medtaget muslinger blandt de kollektive virkemidler, idet alt tyder på, at store farme med muslingeliner vil give skader på det lokale vandmiljø.

Det er desuden positivt, at der er indført en miljøgaranti, så der kan gennemføres regulering med kompensation i det tilfælde, at de kollektive virkemidler ikke lever op til målsætningen for den frivillige indsats.

Udskyder opgaven til efter næste folketingsvalg
Ved genbesøget af aftalen i 2023 eller 2024 vil det altså blive op til den til den tid siddende regering at rette op på denne aftales store mangler. Der vil da foreligge en second opinion på kvælstofindsatsbehovet.

Dette behov er imidlertid allerede bekræftet både af danske universiteter og af internationale evalueringer, så det er svært at se behovet for endnu en second opinion. Til gengæld skal der ved genbesøget være udviklet metoder til bedriftsnære opgørelser af næringsstofudledninger, der kan sikre målrettede og omkostningseffektive indsatser. Dette er en vigtig udvikling, der kun kan gå for langsomt.

Konklusionen bliver, at vandmiljøindsatsen i landbrugsaftalen er for lidt og for sent. Det eneste håb er den seneste tids stigende interesse både politisk og i landbruget for klimatiltag som vådområder, skovrejsning og lavbundsprojekter, der også har en positiv effekt på vandmiljøet.

Vi anbefaler, at der sættes stærkt ind for yderligere at øge interessen blandt landbrugere til at indgå i disse projekter samt for politisk at sikre, at der er midler til den nødvendige finansiering af disse tiltag, hvis vi skal gøre os forhåbning om at nå målsætningen i 2027.