L&F: Dårlig data står i vejen for målrettet regulering

Af Niels Peter Nørring
Områdedirektør, Landbrug & Fødevarer

”Skal vi have målrettet regulering i vores levetid,” spørger Stiig Markager i overskriften i sit indlæg i Altinget 7. november.

Fra Landbrug & Fødevarer kan vi da kun svare: ”Ja, for pokker. Det skal vi da. Det er jo faktisk det, vi har efterlyst i rigtigt mange år.”

Men målrettet regulering kræver data, som kan danne baggrund for målsætninger for de enkelte vandområder. Og de data foreligger altså desværre ikke i tilstrækkelig grad. 

Alternativet til data er statistiske modeller, som er valide og præcise nok til at lave en ordentlig og fair regulering på baggrund af.

Kritik fra L&F var berettiget 
Og det er her, kæden hopper af for Stiig Markager. For de statistiske modeller, som han har været en af hovedmændene bag, er jo ikke gode nok. Slet ikke.

Den internationale ekspertevaluering hælder jo, populært sagt, de modeller ned ad brættet. Det kan enhver konstatere ved at læse hele rapporten – og ikke bare brudstykker, som nogle desværre vælger.

Den internationale ekspertevaluering hælder jo, populært sagt, de modeller ned af brættet. Det kan enhver konstatere ved at læse hele rapporten – og ikke bare brudstykker, som nogle desværre vælger.

Niels Peter Nørring
Områdedirektør, Landbrug & Fødevarer

I stedet for at tage kritikken til sig, så forsøger Stiig Markager at mistænkeliggøre Landbrug & Fødevarers kritik som blot et forsøg på at forhale udviklingen for at vinde tid.

Den internationale evaluering siger klart, at der bør og kan fastsættes individuelle miljømål for alle vandområder. Det er den opgave, som staten nu skal have løst.

Jeg kan ikke tolke Stiig Markagers udsagn anderledes, end at det arbejde er han ikke interesseret i at deltage i. Ellers ville han vel næppe holde helt så fast i de modeller, som forskerevalueringen så tydeligt har diskvalificeret.

Vejen mod en mere målrettet regulering går bestemt ikke over det modelarbejde.

Vi kan opstille specifikke mål 
Ideelt set skal vi have et større datagrundlag, men det betyder ikke, at vi ikke kan opstille langt mere specifikke mål for de enkelte vandområder med de ressourcer og den viden, vi har til rådighed.

Når man på grund af en meget forsimplet typologi tildeler 66 fjorde blot to forskellige mål, så er det åbenlyst muligt at gøre dette meget bedre og mere præcist.

Stiig Markager beskylder Landbrug & Fødevarer for ikke at være konstruktive og bidrage med forslag til, hvad der kan sættes i stedet for modellerne.

Det har vi gjort længe, men vi gentager det gerne:

Et rigtig godt sted at begynde vil være at lave en grundlæggende analyse af de forskellige presfaktorers betydning. Vi har på eget initiativ fået lavet en pilotanalyse, som viser, at mange andre faktorer end kvælstof har afgørende betydning for miljøtilstanden.

En valid og fair analyse er mulig
Vandrammedirektivet kræver faktisk, at der foreligger en sådan grundlæggende analyse, men det er alligevel aldrig sket i Danmark.

En sådan analyse vil tilvejebring konkrete data, som kan være med til at danne baggrund for en målrettet regulering, som ikke bare bliver ”i vores levetid”, men også vil være både valid og fair.

Vi har også fået lavet en analyse af udledningstidspunktets betydning for miljøtilstanden. Den viser, at miljøeffekten af næringsstofreduktioner kan være markant større, hvis der reduceres på det rigtige tidspunkt. Der er altså noget at hente både for landbrug og miljø.

Når vi fra Landbrug & Fødevarers side nu har gentaget vores konstruktive forslag til, hvordan indsatserne for vandmiljøet forbedres, håber vi, at det denne gang vil lykkes at få Stiig Markager til at lytte.

Ellers er det svært at se, hvordan han kan være en del af løsningen på de udfordringer, vi står overfor.