Debat

L&F: Naturpleje skal lokke flere landmænd

DEBAT: Mere naturpleje kræver flere dyr og dermed også, at landmændene kan se fordele ved at stille dem til rådighed. Sådan skriver L&F’s viceformand, Lone Andersen, og understreger, at det er et økonomisk spørgsmål.

Viceformand Lone Andersen melder Landbrug & Fødevarer ind i kampen for at få naturplejeindsatsen helt op at flyve.
Viceformand Lone Andersen melder Landbrug & Fødevarer ind i kampen for at få naturplejeindsatsen helt op at flyve.Foto: lf.dk
Line Jenvall
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lone Andersen
Viceformand i Landbrug & Fødevarer 

Tilstanden i de 130 vigtigste fugleområder er ikke god nok. Det er konklusionen på en rapport fra DOF, som omtales i Altinget 3. februar.

Der er flere årsager til den utilfredsstillende tilstand, blandt de vigtigste nævnes forstyrrelser, rovdyr, næringsstofbelastning af vandområder og tilgroning af lysåben natur.

Ligesom der med vandområdeplanerne i de kommende år vil blive taget fat på, hvordan tilstanden i kystvande med videre kan forbedres, er der brug for at finde løsninger på udfordringerne med tilgroningen af de lysåbne naturtyper. 

Fakta
Du kan blande dig i debatten.
Send dit indlæg til [email protected].

I fællesskab skal vi forsøge at få alle løsninger i spil, som kan være med til at forbedre tilstanden af vores naturområder til gavn for både fugle, pattedyr, insekter og planter.

Dyrehæren skal mobiliseres
Afgræsning med køer, får og heste er som bekendt vores allervigtigste våben i kampen mod tilgroningen. Det, vi skal fokusere på, er, hvordan vi bedst får dyrene derud, hvor de gør gavn.

Afgræsning med køer, får og heste er som bekendt vores allervigtigste våben i kampen mod tilgroningen. Det, vi skal fokusere på, er, hvordan vi bedst får dyrene derud, hvor de gør gavn.

Lone Andersen
Viceformand i Landbrug & Fødevarer

I landbruget har vi dyrene, og vi har en række landmænd, som allerede i dag varetager en meget stor del af naturplejeopgaven, men udfordringen, vi skal have løst, er, hvordan vi får plejet endnu flere af 350.000 hektar lysåben natur, der fortsat har brug for pleje. 

Landdistriktsprogrammet har i mange år været hovedfinansieringskilden til naturplejeindsatsen, og der skal fortsat være fokus på at gøre plejeordningerne attraktive og tilgængelige, både gennem tilpasning af tilskudsstørrelserne og gennem en minimering af de administrative og bureaukratiske udfordringer, der er ved ordningerne.

Men der er også behov for at se på, hvilke andre løsninger, der kan tages i brug. Vi skal se på, hvordan alternative finansieringsløsninger kan komme i spil, og hvordan vi kan sikre, at der fortsat er incitamenter til at indgå i naturplejen.

Flere faktorer i spil
Private fonde, som for eksempel Fugleværnsfonden, kan spille en vigtig rolle i forbindelse med sikringen af fuglenes leve- og ynglesteder, men også kogræsserlaug og andre former for naturplejeforeninger kan, sammen med bedre mulighed for afsætning af kød fra naturplejedyr, være med til at skabe det driftsøkonomiske incitament, der er behov for.

Udfordringen med at få plejet den lysåbne natur er stor og vigtig, og derfor kan den ikke løftes af en part alene. 

I Landbrug & Fødevarer vil vi gerne sammen med DOF og andre relevante aktører være med til at se på, hvordan vi kan får naturplejeindsatsen helt op at flyve.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lone Andersen

Viceformand for Landbrug & Fødevarer, formand for Familielandbruget og Copa-Cogega's arbejdsgruppe for økologi, gårdejer
Borris Landbrugsskole 1981

0:000:00