Naturbeskyttelse.dk: Naturstyrelsen burde stile højere på naturens vegne

DEBAT: Selvom der er positive takter i Naturstyrelsens notat med naturpakke-initiativer, savner Peder Størup fra Naturbeskyttelse.dk solide ambitioner for en styrket naturindsats. Det ligner mere politisk bestillingsarbejde, skriver han.

Placeholder image
Naturstyrelsen burde tale for en naturindsats med et markant højere ambitionsniveau, mener Peder Størup fra Naturbeskyttelse.dk. Foto: Naturbeskyttelse.dk
GDPRDeleted
Vis mereIcon / Direction / Dropdown
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Peder Størup
Naturbeskyttelse.dk

Naturstyrelsen har, som beskrevet her på Altinget, udarbejdet et notat med 34 mulige naturpakke-initiativer forud for lanceringen af regeringens Naturpakke. 

Der er mange positive tiltag i Naturstyrelsens notat, eksempelvis forslag om helårsgræsning, større fokus på naturindholdet og på arterne samt mere urørt skov. Alle tiltag, der vil være en forbedring for biodiversiteten, hvis det gribes rigtigt an. 

Men alligevel får jeg ikke armene op over hovedet, da udspillet ikke rigtigt giver én troen på, at forslagene vil medføre den markant forskel for vores natur, som der er brug for. 

Fakta
Vil du blande dig i debatten?
Send dit indlæg til hjalte@altinget.dk.

Ambitionerne mangler flyvehøjde
For realiteterne er, at 90 procent af naturtyperne og 39 procent af arterne under EU’s Habitatdirektiv har ugunstig bevaringsstatus

Ambitionsniveauet er for ringe, og det virker, som om at forslagene i højere grad er afstemt efter regeringens politiske ambitionsniveau og ikke efter naturen og arternes reelle behov, hvis tabet af biodiversitet skal stoppes. 

Ambitionsniveauet er for ringe, og det virker, som om at forslagene i højere grad er afstemt efter regeringens politiske ambitionsniveau og ikke efter naturen og arternes reelle behov, hvis tabet af biodiversitet skal stoppes. 

Peder Størup, Naturbeskyttelse.dk

Og her tillader jeg lige at minde, om at målet er at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed senest i 2020, som jo nærmer sig hastigt. 

Det er dét politiske mål, Danmark har forpligtiget sig til. Naturbeskyttelse.dk ville derfor ønske, at Naturstyrelsens forslag havde afspejlet det massive behov, der er for indsatser, hvis målet skal nås. 

Politiske fingeraftryk
Det bliver iøjnefaldende, at Naturstyrelsen har set mere på de politiske ambitioner end på fagligheden, når der om urørt skov står, at:

“I beslutningsforslag B144 fra foråret 2015 fremsat af VKOLA er nævnt udlæg af i alt op mod 25.000 hektar. Der er allerede udlagt ca 12.500 hektar til forskellige biodiversitetsformål på ministeriets arealer som vil kunne indgå i det samlede mål.”  

Dette forslag kan ikke være en faglig vurdering af, hvad der er brug for, men er nok snarere et udtryk for, at der må være sat en tyk politisk finger på notatet. Både for at slippe så billigt som muligt, men også for at tilgodese træindustriens interesser.

Urørt skov er ikke nok
Ender det med, at eksisterende skovnatur regnes med ind i de 25.000 hektar urørt statsskov, så er der for alvor tale om at fodre hunden med sin egen hale, og det giver ikke naturen i skovene den ekstra beskyttelse, der er brug for, hvis den biologiske mangfoldighed skal forbedres.

Det kan også undre, at Naturstyrelsen mener, at urørt skov er et uafklaret begreb. Mig bekendt er der faglig enighed om definitionen, som i øvrigt allerede er defineret af Naturstyrelsen selv. Er man i tvivl, er det beskrevet af forskerne her

Det er dog positivt, at Naturstyrelsen også har fokus på de private skove, for skal artstabet stoppes, så bør indsatsen være der, hvor arterne lever og er truet. For arterne er det ligegyldigt, om de gamle træer falder for en offentlig eller privat sav.

Erstatningsnatur ligner bestillingsarbejde
Der er grund til alvorlig bekymring, når der tales om erstatningsnatur. Det er et direkte politisk ønske fra landbruget at slippe af med den så at sige besværlige natur. Det leder også tankerne hen på politisk bestillingsarbejde. 

Det er forstemmende, at ikke engang de sidste rester af natur i det åbne land kan få lov til at blive liggende, og nu er det endda den beskyttede natur, der står for skud. Sidst Venstre have regeringsmagten, var det de braklagte marker, der gik tabt.

Hvis man ikke allerede er klar over, hvor meget natur der forsvinder lovligt og ulovligt, så bør man se på luftbilleder fra landbrugstunge områder, som viser en markant forarmelse af vores natur, landskab og kulturhistorie gennem de sidste 20 år.

I stedet for at flytte naturarealer så anbefaler Naturbeskyttelse.dk at fokusere på at gøre det attraktivt at have natur, eksempelvis ved at fritage naturarealer for beskatning og som minimum at give det samme i hektarstøtte til naturpleje som til en dyrket mark.

Pengene rækker ikke
Der er afsat 89 millioner kroner til at gennemføre initiativerne i Naturpakken. Det er et ekstremt lille beløb i forhold til naturens behov. Det er uforståeligt, at der ikke bliver afsat flere midler til vores fælles natur, når midlerne til landbruget åbenbart er så rigelige. Hvorfor skal naturen og de truede arter stilles dårligere? 

Naturbeskyttelse.dk vil anbefale, at de 89 millioner går til initiativer uden for statsskoven, og at de 25.000 hektar urørt statsskov finansieres af ekstra tilførte midler. Men håber også, at regeringen tager arts- og naturtabet alvorligt og sætter beløbet væsentligt op. 

Opgaven er ikke blevet mindre efter vedtagelse af Landbrugspakken, og lige nu og her er der brug for en direkte beskyttelse af eksisterende naturområder, hvis ikke artstabet skal forværres. 

Urørt statsskov er godt og symbolsk vigtigt, men er kun et lille skridt i den rigtige retning. 

Naturbeskyttelse.dk er tidligere kommet med forslag til, hvad regeringen kan gøre for at bremse op for artstabet. De 10 forslag kan læses her.


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser