Professor og fhv. vandchefer: Vi har langtfra styr på pesticiderne

DEBAT: I årevis har man advaret mod at sprede tonsvis af pesticider, og nu ser vi resultatet i form af forurenede drikkevandsboringer og skade på naturen. I praksis ser det ud til, at friheden til at sprede giftstoffer er vigtigere end hensynet til drikkevandet og naturen, skriver Jens Andersen, Erik Arvin og Søren Lind.

Af Jens Andersen, Erik Arvin og Søren Lind 
Hhv. tidligere vandplanchef, professor emeritus ved DTU Miljø og tidligere vandkvalitetschef

Fund af pesticider og deres nedbrydningsprodukter er konstant i medierne. Senest har regionerne fundet en lang række nye pesticider og nedbrydningsprodukter.

Også i vandværkernes kontrol af drikkevandet finder man flere og flere stoffer. Der er fund af pesticider i 42 procent af vandværksboringerne, og i 12 procent af dem ligger koncentrationerne over grænseværdien.

I Ledøje er man særligt hårdt ramt, fordi man her har fundet et stof, som muligvis er så giftigt, at sundhedsmyndighederne har følt sig foranlediget til at nedsætte den normalt gældende grænseværdi for pesticider med en faktor ti. De berørte borgere er klart nok stærkt bekymrede og må døje med det kæmpe besvær at hente vand i dunke i en rum tid endnu.

Alt tyder desværre på, at tilfældet Ledøje meget nemt kan komme til at være blot ét af mange eksempler på, at noget er skrigende galt. I mange år har forskere og miljøforkæmpere advaret mod faren ved årligt at sprede tonsvis af pesticider ud over det ganske land – og hermed oven på det grundvand, som vi og de kommende generationer er fuldstændig afhængige af som grundlag for vores drikkevandsforsyning.

Vi har langt fra styr på pesticiderne
Politikerne i skiftende regeringer har konstant udstedt garantier for, at der er styr på tingene. Man har fuldstændig forsømt at gøre noget radikalt ved problemet, ikke mindst fordi stærke kræfter inden for landbruget gang på gang har talt problemet ned og forsikret, at man så sandelig gør alt for at begrænse såvel pesticidforbruget som behandlingshyppigheden, det vil sige, hvor mange gange man årligt sprøjter.

At Rigsrevisionen allerede i 2011 kom med en meget alvorlig kritik af statens ageren på området har ikke haft nogen reel effekt. Det seneste årlige tal for pesticidforbrug og behandlingstal taler sit tydelige sprog. Vi er langt fra at få styr på pesticiderne.

Og Miljøstyrelsen giver ovenikøbet rask væk dispensationer til at bruge en række (dokumenteret) problematiske pesticider. Miljøstyrelsen har også givet tilladelse til brug af for eksempel Roundup i byer, selvom stoffet kun er testet til regelret anvendelse i landbruget. 

Og nu har Rigsrevisionen så igen valgt at se på statens forvaltning af vores grundvand – kilden til vores drikkevand. Det kommer der nok næppe mere ud af end sidste gang – en masse politikere, der forsikrer, at nu skal der sørme også gøres noget, men handling?

Giftstoffers skade på naturen
Og husk på, at pesticider ikke blot er problematiske for os gennem vores drikkevand. Pesticider indgår i mange af de ikke-økologiske produkter, som store dele af befolkningen indtager. Hertil kommer de omfattende skader, som disse giftstoffer giver anledning til i naturen – vores bier, andre insekter, fugle, vilde planter og søer, åer og så videre går ikke ram forbi, og her er vi i øvrigt ved at skabe os et gigantisk globalt problem.

Landbruget bruger argumentet om, at regulering af pesticider skader erhvervets indtjeningsevne. Utvivlsomt et rigtigt argument, men hvad, hvis vi nu ikke kan få drikkevand i en verden med en ødelagt natur? Det bliver dyrt – og ikke blot i økonomisk forstand – for os alle.

Og tro ikke, at vi bare kan rense os ud af problemerne. Realistisk kan vi ikke rense for alle stofferne, og rensning øger materiale- og energiforbruget i en verden med truende klimaforandringer.

Forbyd pesticider til ikke-erhvervsmæssig brug
Noget må gøres og det hurtigt. Vi går et folketingsvalg i møde. Forlang af det parti, som du stemmer på, at man forpligter sig til at gøre noget reelt ved pesticiderne. Et godt sted at starte er et totalt forbud mod at bruge pesticider til ikke-erhvervsmæssige formål – det vil sige i haverne, på industriarealer, offentligt ejede arealer, arealer i tilknytning til boligkarréer med videre.

Selvom forbruget af pesticider til disse formål er forsvindende i forhold til landbrugets brug af stofferne, så er risikoen for nedsivning til grundvandet stor, fordi der ofte sker et overforbrug, og fordi nedsivningsfaren kan være særlig stor, fordi man har fjernet den biologisk aktive rodzone i for eksempel indkørsler og på flisepladser, hvilket har reduceret evnen til at nedbryde og tilbageholde pesticiderne.

Miljøministeren har for nyligt i et svar til Folketinget gjort det klart, at kommunerne kan forbyde anvendelsen af pesticider til ikke-erhvervsmæssig brug som eksempelvis i haver, hvis det truer et vandværk. Men et forbud kræver en absurd omfattende mængde bureaukrati og er kostbart. Så i praksis er friheden til at sprede giftstoffer vigtigere end hensynet til drikkevandet og naturen.

Forbyd dog pesticiderne til ikke-erhvervsmæssig brug og kom i gang med skuffejernet de steder, hvor man absolut skal fjerne ukrudtet.

Forrige artikel Forbrugerrådet Tænk: Få nu de uønskede kemikalier væk fra vores børn Forbrugerrådet Tænk: Få nu de uønskede kemikalier væk fra vores børn Næste artikel DF'er: Klimakampen er aflyst – CO2-regnskabet går op DF'er: Klimakampen er aflyst – CO2-regnskabet går op
  • Anmeld

    Martin Larsen · Selvstændig

    Opret Landbrugets Miljøpulje

    I lighed med oliebranchens miljøpulje bør det agrokemiske landbrug oprette en lignende pulje, der fremover betaler for de udgifter der er forbundet med deres forurening. Såfremt dette bliver indført vil der måske komme et større incitament for at lade forsigtighedsprincippet råde, når pesticider skal godkendes/reguleres af de respektive myndigheder og i den politiske proces.
    I dag argumenterer landbrugsorganisationerne med, at de midler de bruger i dag er uskadelige og/eller anvendes i så små doser, at det ikke skader. Og med henvisning til at det er godkendt af Miljøstyrelsen. Det samme sagde man dog også for bare 20 år siden med pesticider, som senere hen blev forbudt og nu kan måles i grundvandet. Derfor mener jeg, at det er på tide landbruget selv står på mål for deres argumentation og fremadrettet betaler for eksempelvis rent grundvand gennem en miljøpulje.

  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Fotosyntesebaseret produktion - og disrespekten over for alle, der har ydet en indsats for at begrænse denne og dens forventede ødelæggende konsekvenser for naturen og for vore efterkommere.

    Det synes som om, at folk nu om dage fuldstændigt har glemt, at bekæmpelse af ukrudt og skadedyr primært er en gestus, det økologisk bevidste samfund viser naturens vilde planter og dyr samtidig med, at det bestræber sig på at producere hverken mere eller mindre end nødvendigt, for at alle kan opleve at besidde et tilstrækkeligt overskud til at betragte naturen som en uudtømmelig kilde til underen og dyb fascination frem for at se denne som en trussel mod ens egen eller ens families eksistens.

  • Anmeld

    Leif Andersen · forstkandidat

    Forbyd den form for landbrug der forudsætter intens sprøjtning

    For mig at se er det den erhvervsmæssige anvendelse af pesticider, der er den primære synder i fht grundvand, insektdød og formentlig også ødelæggelse af jordens microfauna (og struktur).

Lea Wermelin er ny miljøminister

Lea Wermelin er ny miljøminister

MINISTERSKIFTE: Lea Wermelin (S) bliver Danmarks nye miljøminister. Mogens Jensen (S) får posten som minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde.