Kommissionen skriver i sin vurdering, at Danmark skal forbedre sit klassifikationssystem og give en bedre vurdering af den økologiske status i de enkelte vandområder. Omvendt så finder Kommissionen, at planerne har en god struktur med detaljeret angivelse af virkemidler, placering og omkostninger. Den har derfor tillid til, at vandkvaliteten i Danmark vil blive forbedret.

Kommissionen udsendte 14.november sin vurdering af vandplaner fra de 23 lande, som har indberettet deres vandplaner. Kommissionen har således også vurderet de danske vandplaner, ligesom den giver en række forslag til forbedringer i næste planperiode.

Ud over de nationale vurderinger har kommissionen også en række generelle vurderinger omkring det fremtidige arbejde.

Hvad angår vandkvaliteten for overfladevand, så indtager Danmark en placering omkring midten, idet ca. 40-50 procent af alle vandområder har en høj økologisk status. Gennemsnittet for de 83.000 vandenheder i EU er ca. 50 procent. Den bedste kvalitet (ca. 60 procent) findes i nogle østeuropæiske lande (bl.a. Rumænien), mens den ringeste kvalitet (under 10 procent) findes i Tyskland, Holland og Belgien (sidstnævnte har endnu ikke indberettet de endelige planer).

For Danmark lyder vurderingen på den positive side, at der er en klar struktur i vandplanerne, og at ansvarsfordelingen er klar. Der er en omfattende økonomisk analyse af vandforbrug og omkostninger. Kommissionen noterer sig, at hver plan har en liste over virkemidler med effekt og omkostninger samt placering. Der er grundlæggende en tillid til, at de opstillede virkemidler kan og vil blive gennemført.

Af negative forhold angives det, at klassifikationssystemet skal forbedres, og at vurderingen af status skal bero på mere end en parameter. Det vil give større sikkerhed omkring den økologiske status af de enkelte vandenheder. Det kan betyde, at nogle vandområder skifter til en ringere status end i dag, når alle parametre inddrages i vurdering af afstanden fra god økologisk status. Det anføres i vurderingen, at mængden af grundvand i de enkelte vandenheder skal være tydeligere, og at analysen omkring landbrugets vanding skal udbygges. Det anføres, at Danmark, som en række andre lande, bruger en snævrere tilgang til vandforsyning, der ikke omfatter alle vandanvendelser. Danmark bruger en del undtagelser bl.a. grundet tekniske forhold, og det, finder Kommissionen, skal belyses nærmere. Det anføres, at der inden næste vandplaner vil ligge en vurdering af disproportionale omkostninger i forhold til bl.a. spredt bebyggelse og rensningsanlæg.

Af den mere detaljerede vurdering fremgår det, at der i konsultationsfasen har været meget kontakt med mange interessenter, og at der i de 4 høringsrunder er taget udstrakt hensyn til de kommentarer, der er givet. Her synes det nok, som om at bl.a. idéfasen er blevet lidt oversolgt, men det er tydeligt, at Kommissionen er glad for, at alle henvendelser i høringsfasen er indsamlet, og at der er lavet en vurdering af, hvordan de har påvirket processen. Kommissionen forholder sig ikke til omfang af lokal deltagelse i vandplanerne.

Det er interessant, at Kommissionen synes at angive, at vandløb, som er kanaler med det formål at dræne landbrugsarealer, ikke skal kaldes modificerede vandløb, hvis de kan opnå god økologisk status ved mindre ændringer i vedligehold eller restaurering. Men også, at hvis dette ikke er tilfældet, så kan afvandingskanaler betegnes som modificerende vandløb.

Beskrivelse af virkemidler og deres omkostninger vurderes som tydelige for Danmark. Dog skal brugen af cost-benefit-analyser forbedres i næste planperiode. Dette er en konklusion, der også anføres i den overordnede konklusion for alle lande.

Kommentarer til andre lande
Det er det samme miljømål, som alle lande skal nå, men vejen kan være forskellig. Det er dog tydeligt, at virkemidlerne i en række lande såsom Tyskland, Holland og Sverige ikke synes at være præcise nok, og det er derfor usikkert, hvor og hvornår virkemidlerne skal implementeres. Specielt for Holland er det angivet, at Kommissionen er bange for, at de nationale budgetnedskæringer vil gøre det usikkert, om de beskrevne virkemidler bliver gennemført, ligesom det angives, at indsatsen i forhold til landbruget i Holland skal være mere målrettet. Omvendt er Holland lykkedes med en god proces omkring offentlig deltagelse.

Det er endvidere tydeligt, at Kommissionen frem mod næste planperiode skal være tydeligere omkring, hvordan bl.a. de økonomiske analyser skal gennemføres. Det ville her være hensigtsmæssigt, om Kommissionen kunne anvise nogle eksempler på, hvordan analyser kunne gennemføres. I de retningslinjer, der er lavet til dato, har Kommissionen ofte været tilbageholdende med konkrete anbefalinger af fremgangsmåde, der reelt kan hjælpe landene.

Samlet set giver vurderingen en tilsyneladende retfærdig vurdering af et meget stort materiale, som vandplaner fra 23 EU lande (ekskl. Belgien, Portugal, Spanien og Grækenland) udgør. Det er en meget stor proces, og bare det at opstille de samme mål og afrapportere på samme måde er en stor udfordring. Det vil tage mange år, inden de høje mål i vandplanerne er opnået, men der er med dette skabt en proces, der sikrer, at vandkvaliteten hele tiden forbedres.