Rune Engelbreth Larsen regner løs: Lever natur- og biodiversitetspakken op til løfterne?

KOMMENTAR: Regeringen og støttepartierne har landet en historisk natur- og biodiversitetspakke. Spørgsmålet er, om den lever op til de hidtidige løfter, skriver Rune Engelbrecht Larsen.

Hovedingredienserne i natur- og biodiversitetspakken er at forøge arealet med urørt vildskov til 75.000 hektar og at udvide fra to til 15 naturnationalparker, skriver Rune Engelbrecht Larsen. — Hovedingredienserne i natur- og biodiversitetspakken er at forøge arealet med urørt vildskov til 75.000 hektar og at udvide fra to til 15 naturnationalparker, skriver Rune Engelbrecht Larsen.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Rune Engelbreth Larsen

Klummeskribent

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Regeringen og dens støttepartier har landet en meget ambitiøs og historisk betydningsfuld natur- og biodiversitetspakke, hvis hovedingredienser er en forøgelse af Danmarks nuværende areal med urørt vildskov til 75.000 hektar og en udvidelse fra to til 15 naturnationalparker.

Lever den op til Socialdemokratiets og SF's hidtidige løfter? Det gør den, hvis der er tale om 75.000 hektar urørt skov plus 15 naturnationalparker på sammenlagt samme størrelse som Bornholm, sådan som Socialdemokratiet og SF har stillet i udsigt i udmeldinger i 2018 og før valget i 2019.

Bornholm er cirka 60.000 hektar, så man kunne tro, at vi dermed ville nå op på 135.000 hektar samlet set med urørt skov og 15 naturnationalparker, men der er naturligvis overlap, i og med at skovene i naturnationalparkerne skal være urørte.

Hvor stort er overlappet? Hvis aftalepartierne for eksempel vælger de placeringer og afgrænsninger, som er foreslået i min seneste bog, 'Danmarks genforvildede natur', der blandt andet rummer 15 forslag til naturnationalparker på 60.000 hektar, vil de inkludere 15.000 hektar urørt skov.

Fakta

Rune Engelbreth Larsen er idéhistoriker, forfatter, foredragsholder og fotograf med fokus på den danske natur. Han er medlem af Etisk Råd og hovedbestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

En samlet pakke med 75.000 hektar urørt skov plus 15 naturnationalparker på 60.000 hektar ville altså ikke være på 135.000 hektar, men på 120.000 hektar.

Det er også en stor og ambitiøs naturaftale. Men lad os se, om partierne bag finanslovsaftalen er på vej til at indfri de mål, som Socialdemokratiet og SF har sat sig i 2018 og 2019.

Hvad med de resterende 13 naturnationalparker – hvor store bliver de? Det er lidt mere omstændeligt at fastslå og kræver, at vi tyr til regeringens og støttepartiernes ø-metaforik-matematik.
Rune Engelbreth Larsen

For det første: Hvad indebærer det at nå "op på" 75.000 hektar urørt skov i Danmark? Ja, først skal vi finde ud af, hvor lidt eller meget der er i forvejen, så vi ved, hvad vi mangler.

Ifølge Naturstyrelsens faktaark om biodiversitetsskov udgjorde arealet med urørt statsskov 6.400 hektar i 2016, mens arealet med urørt privatskov udgjorde 2.700 hektar.

Opgørelsen over urørt privatskov stemmer imidlertid ikke ifølge to forskere, der har gransket Miljøstyrelsens data og offentliggjort resultatet i Tidsskrift for Miljø i oktober 2020.

I realiteten kommer man "kun op på 1.742 hektar" i 2016, konstaterer lektor Lasse Baaner fra Københavns Universitet og Pil Birkefeldt Møller Pedersen fra Aarhus Universitet.

Men i 2016 besluttede den daværende regering bestående af Venstre, Konservative og Liberal Alliance at udlægge yderligere 10.000 hektar urørt statsskov plus 900 hektar urørt privatskov, og i juni 2020 besluttede den nuværende socialdemokratiske regering med støttepartier yderligere 6.000 hektar urørt statsskov. Dér står vi så ved udgangen af 2020:

Før 2016
Urørt statsskov	6.400 hektar
Urørt privatskov	1.742 hektar
Naturpakken 2016
Urørt statsskov	10.000 hektar
Urørt privatskov	900 hektar
Aftale 2020
Urørt statsskov	6.000 hektar
I alt	25.042 hektar

Eftersom finanslovsaftalen indebærer, at Danmark skal op på 75.000 hektar urørt skov, skal der altså udpeges yderligere 49.958 hektar for at nå valgløftet.

Hvad med de resterende 13 naturnationalparker – hvor store bliver de?

Det er lidt mere omstændeligt at fastslå og kræver, at vi tyr til regeringens og støttepartiernes ø-metaforik-matematik for at forstå den hidtidige udmelding. Lyder det kryptisk? Læs med:

I 2018 og 2019 foreslog Socialdemokratiet og SF 15 naturnationalparker med “et samlet areal, der svarer til hele Bornholm", som det står i Socialdemokratiets udspil, 'Danmark skal igen være en grøn stormagt'.

Bornholms areal er næsten 60.000 hektar, som jeg for nemheds skyld skrev i de indledende betragtninger. Reelt er det snarere 58.800 hektar, så lad os være præcise i det følgende.

Betyder det, at finanslovsaftalen i december 2020 også er landet på dét samlede areal for de 15 naturnationalparker? Lad os prøve at regne efter.

Læs også

Rune Engelbreth: Vildere natur truer ikke natur

Kommentar

For nylig har miljøminister Lea Wermelin (S) og de fem miljøordfører bag aftalen nemlig løftet sløret lidt mere.

"På årets finanslov har vi afsat 888 millioner kroner til naturen. Dermed har vi mulighed for at etablere yderligere 13 naturnationalparker herhjemme, ligesom vi vil få meget mere urørt skov – i alt svarende til et areal, der er omkring dobbelt så stort som Langeland, hvor naturen slippes fri," sagde hun ifølge Kristeligt Dagblad 12. december.

Langeland har et areal på 28.400 hektar, så hvad dækker udmeldingen om to gange Langeland (56.800 hektar)? Det er ikke helt indlysende ud fra formuleringen, men der er faktisk ét regnestykke, der går meget præcist op – nemlig hvis det helt konkret er de 13 kommende naturnationalparkers areal, der her gøres op som to Langeland'er.

Udmeldingen om et samlet naturnationalparkareal på Bornholms størrelse i 2018 og 2019 gik nemlig ikke kun på de 13 kommende naturnationalparker, men på alle 15 – altså inklusive Naturnationalpark Gribskov og Naturnationalpark Fussingø, der allerede blev vedtaget i sommer, og som strækker sig over henholdsvis 1.100 og 800 hektar.

Den pudsige ø-matematik er måske lidt vanskelig, men hvis vi regner nøje efter, kan vi konstatere, at det samlede areal med naturnationalparker i dette tilfælde svarer godt til det bornholmerareal, der blev lovet før valget – og det er vel ikke tilfældigt:

2 x Langeland (2 x 28.400)	56.800 hektar
Naturnationalpark Gribskov	1.100 hektar
Naturnationalpark Fussingø	800 hektar
I alt	58.700 hektar

Hvis naturnationalparkerne landes som denne model, og hvis vi derudover når op på 75.000 hektar urørt skov, så er vi i mål med S/SF-udmeldingerne før valget.

Der er dog også en anden og mindre ambitiøs model: Hvad nu hvis de to gange Langeland kun er en omtrentlig sammenligning, og aftalepartierne i realiteten mener, at de kun skal op på 75.000 hektar, som både skal rumme alt urørt skov og de 15 naturnationalparker?

Så ser regnestykket sådan her ud: Der er i dag to naturnationalparker på 1.900 hektar og cirka 25.042 hektar urørt skov – altså rundt regnet 27.000 hektar i alt.

Hvis aftalepartierne kun vil op på 75.000 hektar i alt til det hele, skal der udpeges yderligere 48.000 hektar, som både dækker de resterende 13 naturnationalparker og mere urørt skov.

Summa summarum: Det er klippefast, at vi ved udgangen af 2020 har to naturnationalparker på knap 2.000 hektar og kun har godt 25.000 hektar urørt skov, hvis vi tager udgangspunkt i de tal, der er offentliggjort af Naturstyrelsen (og den korrektion i tallet for urørt privatskov, som forskere har anført). Her er derfor de to yderligheder i grundmulighederne ud fra aftalepartiernes udmeldinger kort fortalt:

1) Maksimumsrammen: Hvis Socialdemokratiet og SF skal i mål med valgløfterne om 120.000 hektar, skal vi for det første fra de nuværende 25.000 hektar urørt skov op på 75.000 hektar. Det indebærer yderligere 50.000 hektar urørt skov, og for det andet skal vi op på 15 naturnationalparker på 60.000 hektar, men eftersom disse overlapper cirka 15.000 hektar med urørt skov, indebærer det desuden yderligere 45.000 hektar lysåben natur.

Der skal altså sammenlagt findes yderligere 95.000 hektar, som skal være vildere natur. Hvis man derimod har lagt sig fast på den mindre model, som vi har været inde på, ser det anderledes ud.

2) Minimumsrammen: 75.000 hektar er den, der vil have alt urørt skov og alle 15 naturnationalparker inden for 75.000 hektar. Som nævnt er der godt 25.000 hektar urørt skov i forvejen plus to naturnationalparker på knap 2.000 hektar, hvorfor den fulde ramme bliver noget mindre.

Det indebærer udpegningen af yderligere 48.000 hektar urørt skov og lysåben natur. På naturens og biodiversitetens vegne håber jeg, at vi når så tæt som muligt på den første model.

Desuden er maksimumsrammen naturligvis tættere på den faktiske ordlyd i naturaftalen mellem regeringen og støttepartierne, hvori det netop hedder, at de afsatte midler gør det "muligt at" nå et samlet areal på knap 75.000 hektar urørt skov "OG" naturnationalparker.

-----

Rune Engelbreth Larsen er forfatter, foredragsholder og fotograf med fokus på den danske natur. Han er medlem af Etisk Råd og hovedbestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Politik har aldrig været vigtigere