Seks organisationer foreslår målsætninger for plantebaserede fødevarer

Seks organisationer fremlægger et bud på en handlingsplan for plantebaserede fødevarer med kvantitative mål for blandt andet dyrkning, forskning og afsætning frem mod 2025. "Hvis vi skal være verdensførende, så skal der handling bag ordene," lyder det fra Rådet for Grøn Omstilling.

Den proteinrige quinoa er en af de plantebaserede fødevarer, som har fået en del opmærksomhed de seneste år, og som flere danske landmænd allerede i dag producerer.
Den proteinrige quinoa er en af de plantebaserede fødevarer, som har fået en del opmærksomhed de seneste år, og som flere danske landmænd allerede i dag producerer.Foto: David Mercado/Reuters/Ritzau Scanpix
Sine Riis Lund

Der er politisk gære i ideen om planter til mennesker som et kommende dansk landbrugseventyr.

For nylig fremlagde Radikale Venstre som optakt til de nuværende landbrugsforhandlinger et bud på en national handlingsplan for plantebaserede fødevarer.

Seks grønne organisationer har valgt at gribe den politiske bold og fremlægger nu deres indspark til den radikale handlingsplan, som de også har sendt til Fødevareministeriet.

“Det sidste års tid er væksten i den politiske interesse for plantebaserede fødevarer gået hurtigt, og Radikale Venstre har taget ønsket om en national handlingsplan på sig. Med det her ønsker vi at supplere og tilføje elementer til deres forslag,” siger Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i Dansk Vegetarforening.

Det supplerende forslag er udarbejdet af Dansk VegetarForening, Plantebranchen og Rådet for Grøn Omstilling, men støttes også af Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace og Dyrenes Beskyttelse. De samme seks organisationer, der i november 2020 udkom med visionsrapporten 'Fra Foder til Føde'.

Nu fremlægger de forslag til konkrete målsætninger frem mod 2025 inden for fem områder, herunder for dyrkning, eksport og forskning, som kan være rygraden i en politisk handlingsplan.

Blandt andet foreslår aktørerne, at der skal ske en tidobling af arealet, der skal anvendes til dyrkning af bælgfrugter til human ernæring fra 2020 til 2025, og at der målt i omsætning skal ske en femdobling af det indenlandske salg af plantebaserede fødevarer frem mod 2025.

“Vi fornemmer, at mange er lidt bange for at sætte tal på, fordi ingen ønsker at komme med et sløjt udspil eller skyde vildt over med noget, der bliver anset som verdensfjernt. Derfor forsøger vi nu at kvalificere det, pege på relevante målsætninger og i det hele taget tage hul på en diskussion om konkrete målsætninger,” siger Rune-Christoffer Dragsdahl.

Hvis vi faktisk skal tro på det, når fødevareministeren udtaler sig om, at Danmark skal være førende på det her i verden, så er vi jo nødt til at sætte handling bag de ord, og så er en femdobling af dyrkningsarealet for bælgfrugter i Danmark nok i virkeligheden i underkanten.

Annika Lund Gade, Rådgiver inden for landbrug og energi i Rådet for Grøn Omstilling

Politisk realiserbare
Organisationerne anerkender fuldt ud, at det er vanskeligt at sætte kvantitative mål, fordi udviklingen endnu er så spæd og viden om udbredelse så begrænset. 

De foreslår derfor at afsætte et beløb, for eksempel en million kroner, til at kvalificere målsætningerne.

Annika Lund Gade, rådgiver for landbrug og energi i Rådet for Grøn Omstilling, anerkender, at det kan lyde voldsomt med målsætninger, der vil både fordoble, femdoble og tidoble det nuværende niveau.

“Det kan godt lyde af meget, men det plantebaserede starter jo fra et meget lavt niveau, så volumenmæssigt er det faktisk ikke særligt omfattende. For eksempel er der ikke i hektar tale om voldsomt store arealer i forhold til produktionsarealet i Danmark,” siger hun.

Så I mener, at det er realistiske og politisk gangbare målsætninger?

“Hvis vi faktisk skal tro på det, når fødevareministeren udtaler sig om, at Danmark skal være førende på det her i verden, så er vi jo nødt til at sætte handling bag de ord, og så er en femdobling af dyrkningsarealet for bælgfrugter i Danmark nok i virkeligheden i underkanten,” siger Annika Lund Gade.

Fakta

Få overblik over de foreslåede målsætninger fordelt på fem hovedtemaer:

Målsætninger for dyrkning

Areal der anvendes til dyrkning af bælgfrugter til human ernæring
Målsætning: Arealet skal 10-dobles (eller: op på mindst 50.000 ha) fra 2020 til 2025
Målsætning: Mindst 50 % af dette skal være økologisk

Areal der anvendes til dyrkning af frugt og grønt til human ernæring
Målsætning: Arealet skal fordobles fra 2020 til 2025
Målsætning: Mindst 50 % af dette skal være økologisk

Andel af plantebaserede råvarer i produkter solgt i Danmark, som er dyrket i Danmark
Målsætning: Mindst 50 % i 2025

Antal arbejdspladser, der direkte relaterer sig til det plantebaserede fødevareerhverv
Målsætning: Mindst 5.000 arbejdspladser i 2030

Målsætninger for eksport og national afsætning

Eksport af plantebaserede fødevarer
Målsætning: 5-dobling fra 2020 til 2025
Målsætning: Mindst 50 % af eksporten skal være økologisk

Indenlandsk salg af plantebaserede fødevarer i 2025 målt i omsætning
Målsætning: 5-dobling fra 2020 til 2025
Målsætning: Mindst 70 % af salget skal være økologisk

Fremme plantebaserede måltider i offentlige køkkener
Målsætning: Alle offentlige køkkener skal inden udgangen af 2022 tilbyde et plantebaseret måltid som valgmulighed

Fremme brugen af plantebaserede fødevarer i offentlige køkkener
Målsætning: Landets offentlige køkkener skal samlet set, sammenlignet med 2020, reducere klimaaftrykket fra maden med 25 % inden 2025 og med 50 % inden 2030

Fremme danskernes privatforbrug af plantebaserede fødevarer via incitamenter og mærkning
Målsætning: Undersøgelse af, hvordan staten kan fremme danskernes forbrug af plantebaserede fødevarer via økonomiske incitamenter, skal foreligge inden udgangen af 2021
Målsætning: Undersøgelse af muligheden for at indføre en klimamærkning, som fremmer danskernes forbrug af plantebaserede fødevarer, skal foreligge inden udgangen af 2021

Målsætninger for uddannelse

Fremme folkeskoleelevers kendskab til plantebaseret kost
Målsætning: Alle folkeskoleelever skal senest i 2025 have haft et forløb om plantebaseret kost i enten madkundskab eller et andet relevant fag

Fremme landbrugselevers kendskab til plantebaserede afgrøder til human ernæring
Målsætning: Alle landbrugselever skal senest i 2025 have haft et obligatorisk modul om plantebaserede afgrøder til human ernæring

Fremme køkkenprofessionelles og kokkeelevers kendskab til plantebaseret madlavning
Målsætning: Alle køkkenprofessionelle skal senest i 2025 have gennemgået efteruddannelse i plantebaseret madlavning
Målsætning: Alle kokkeelever skal senest i 2025 have haft et obligatorisk modul om plantebaseret madlavning

Fremme ernæringsprofessionelles kendskab til plantebaseret ernæring
Målsætning: Alle relevante ernæringsfaglige uddannelser skal inkludere et obligatorisk modul i plantebaseret ernæring inden 2025

Målsætninger for forskning, udvikling og kompetenceopbygning

Relativt niveau af investeringer sammenlignet med andre lande
Målsætning: Danmark skal i 2025 have verdens højeste statslige investeringsniveau målt per indbygger i forskning, udvikling og kompetenceopbygning indenfor plantebaserede fødevarer
Målsætning: Danmark skal desuden ligge i top-20 målt i absolutte tal

Beløb anvendt på forskning, udvikling og øvrig kompetenceopbygning indenfor plantebaserede fødevarer (i alt – statslige midler, EU-midler, fonde, virksomheder, universiteter)
Målsætning: Mindst 1 mia. kr. årligt i 2025

Målsætninger for regulering og lovgivning

Opbygning af kompetencer i ministerier
Målsætning: Senest i 2022 er der oprettet en plantebaseret enhed i Fødevareministeriet med et antal specialistmedarbejdere, som foruden at arbejde med dagsordenen på tværs af ministeriet og øvrige ministerier udfører ministerbetjening

Ligestilling af plantebaserede og animalske fødevarer
Målsætning: Senest i 2025 er al relevant lovgivning moderniseret, således at udviklingen af plantebaserede fødevarer ikke hindres på grund af manglende ligestilling med animalske fødevarer


Kilde: Dansk Vegetarforening, Plantebranchen, Rådet for Grøn Omstilling, Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace og Dyrenes Beskyttelse

Globale investeringer i vækst
Ved flere lejligheder har fødevareminister Rasmus Prehn (S) udtrykt en ambition om, at dansk landbrug skal være “blandt de absolut førende” på verdensplan inden for plantebaseret kost.

Hvis ambitionen skal realiseres, vurderer organisationerne, at det er nødvendigt, at Danmark i de kommende år har verdens højeste investeringsniveau målt pr. indbygger, og at Danmark skal ligge i top 20 målt i absolutte tal.

Nye tal fra den amerikanske organisation Good Food Institute viser, at de samlede globale investeringer i plantebaserede virksomheder sidste år nåede op over 13 milliarder kroner. Og investeringen alene i 2020 svarer nogenlunde til det beløb, som der i alt var blevet investeret de ti foregående år fra 2010 til 2019, viser et notat fra Dansk Vegetarforening.

“Hvis verden alene i de private virksomheder skyder 13 milliarder ind i 2020, så er det et hint om, at man skal op at tælle en del hundrede millioner og måske en milliard om året, hvis et lille land som Danmark vil være verdensførende,” siger Rune-Christoffer Dragsdahl.

Økologisk vækstpotentiale
Organisationerne har desuden suppleret mange af målsætningerne med en målsætning for økologiens andel af det nye plantebaserede marked. Eksempelvis at mindst halvdelen af arealet, der anvendes til dyrkning af bælgfrugter såvel som frugt og grønt til human ernæring, skal være økologisk. 

“Man må forvente, at der vil være en høj overrepræsentation af økologi i det plantebaserede marked sammenlignet med økologiens andel af det generelle fødevaremarked, og det mener vi er vigtigt at huske fra starten af. Derfor lægger vi op til, at cirka halvdelen af det plantebaserede bør være økologifokuseret for ikke at ramme helt skævt i forhold til markedet,” siger Rune-Christoffer Dragsdahl.

Som eksempel nævner han, hvordan landmænd på Lolland brændte fingrene på at dyrke konventionel quinoa, fordi det marked som udgangspunkt er økologisk.

Læs også

Ny plantebaseret enhed i ministeriet
Blandt de vigtigste pointer fra organisationerne er, at politikerne skal tænke hele værdikæden igennem. Fra forskning og udvikling til afsætningsfremme. Og at det er vigtigt at skabe et godt hjemmemarked, som kan skabe en platform for landmænd og virksomheder at sælge varer til og teste nye produkter på.

Derfor foreslår de eksempelvis en målsætning om, at alle offentlige køkkener inden udgangen af 2022 skal tilbyde et plantebaseret måltid som valgmulighed, og at politikerne inden udgangen af 2021 skal have undersøgelser på plads, der har set på økonomiske incitamenter til at fremme danskernes forbrug af plantebaserede fødevarer og muligheden for at indføre en klimamærkning.

Blandt forslagene er også, at der skal opbygges kompetencer i ministerierne, og at der derfor senest i 2022 skal være oprettet en plantebaseret enhed i Fødevareministeriet med specialistmedarbejdere.

“Nogle gange kan lovgivningen godt blive en hæmsko, fordi den ikke er gearet til de her nye produkter, og der er man nødt til at have nogle medarbejdere, der har kompetencerne til at forholde sig til de her ting i embedsværket og i styrelserne. En politisk prioritering har også brug for den form for ressourcer,” siger Annika Lund Gade.

Frygten for arbejdspladser
En af bekymringerne ved en satsning på plantebaserede fødevarer er tab af arbejdspladser, fordi der er meget forarbejdning i den animalske produktion.

Organisationerne foreslår en målsætning om, at der i 2030 skal være mindst 5.000 arbejdspladser inden for dyrkning, udvikling, forarbejdning og salg af plantebaserede fødevarer.

I forslaget vurderer de ikke, at en satsning på plantebaserede fødevarer vil medføre et nettotab af arbejdspladser “tværtimod vil vi kunne bevare alle arbejdspladser i fødevare- og landbrugssektoren, fordi der vil blive skabt nye arbejdspladser, som vil erstatte andre jobs, der i samme periode forsvinder”, skriver de.

Hvad er jeres grundlag for den vurdering?

“Basisfremskrivningen er jo, at der stille og roligt tabes arbejdspladser i det animalske landbrug lige nu. Ved det plantebaserede er der en kæmpe udviklingsproces foran os, fordi selvfølgelig er der ikke meget forarbejdning i en pose tørrede linser eller ærter, men hvis vi skal overbevise den helt almindelige forbruger, så skal vi også have en del forarbejdning med råvarer, før de kan komme ud i butikkerne,” lyder det fra Annika Lund Gade.

Rune-Christoffer Dragsdahl påpeger, at antallet af arbejdspladser vil afhænge meget af, hvilke produkter der vinder frem.

“Vores pointe er i lige så høj grad at sige, at vi ikke finder belæg for at antage, at alle arbejdspladser bare forsvinder, hvis der bliver mindre animalsk produktion. Måske er det en anden type arbejdspladser, men vi synes, at der er tilpas meget, der sandsynliggør, at vi også kan skabe arbejdspladser og måske endda nogle, som er mere attraktive på mange punkter,” siger Rune-Christoffer Dragsdahl.

Hvis verden alene i de private virksomheder skyder 13 milliarder ind i 2020, så er det et hint om, at man skal op at tælle en del hundrede millioner og måske en milliard om året, hvis et lille land som Danmark vil være verdensførende.

Rune-Christoffer Dragsdahl, Generalsekretær for Dansk Vegetarforening

En politisk opfordring
Politikerne skal nu for alvor i gang med de politiske forhandlinger om en ny landbrugsaftale, efter de har gennemgået mere end 30 tekniske gennemgange af udfordringer og muligheder for et mere klima- og miljøvenligt landbrug.

Organisationerne håber, at politikerne vil vise modet og viljen til at iværksætte en langsigtet handlingsplan, der sætter ind i hele værdikæden for en plantebaseret sektor.

“Det vil selvfølgelig være virkelig godt, hvis udfaldet af landbrugsforhandlingerne bliver, at der bliver øremærket flere penge til forskning og udvikling, men vi vil rigtig gerne have, at det bliver suppleret med nogle konkrete målsætninger for, hvor vi gerne vil hen både på kort og lang sigt,” siger Annika Lund Gade.

Hvorfor er det så vigtigt?

“Hvis vi skal være verdensførende, så skal der handling bag ordene, og der er både noget symbolsk med nogle målsætninger, man kan pejle efter, men det vil også vise en politisk vilje til økonomisk at understøtte det her. Det kan godt være, at markedet vil kunne klare sig uden, men så bliver Danmark ikke en magtfaktor på det her område, og vi synes, det vil være rigtig ærgerligt, hvis dansk landbrug sakker bagud i denne fødevareudvikling.”

Organisationerne foreslår, at der inden for hvert af de fem overordnede områder nedsættes en arbejdsgruppe, som inden udgangen af 2021 skal komme med konkrete forslag til, hvad der især skal prioriteres for at nå målene i 2025.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rune-Christoffer Dragsdahl

Generalsekretær, Dansk Vegetarisk Forening, formand, Aktion Børnehjælp
cand.scient.anth. (Københavns Uni. 2012, speciale i mad og landbrug)

0:000:00