SF vil have eftersyn af Naturstyrelsen: Der er brug for et paradigmeskifte

Af Trine Torp (SF)
Miljøordfører

I den seneste tid har der blandt andet med indlæg her på Altinget været rettet et stærkt fokus på Naturstyrelsens forvaltning af de statsejede naturarealer. Med god grund. For der er som bekendt et markant behov for i langt højere grad at prioritere naturen. Også på de statsejede arealer.

Ikke mindst fordi regeringen jo fokuserer på, at indsatsen for naturen langt overvejende skal ske på statsejede arealer. Eksempelvis har regeringen udtaget omtrent 30.000 hektar langt overvejende privatejede arealer i det åbne land af de EU-beskyttede Natura 2000-områder og erstattet dem med primært statsejede arealer.

Også i skovene har regeringen fokus på så vidt muligt at gennemføre de nødvendige indsatser i statsejede skove.

I mål med naturforpligtelserne
Der kan uden tvivl være fornuft i, at staten går forrest. Men regeringen og Folketinget har dermed også et ganske særligt ansvar for at stille tilstrækkelige midler til rådighed for at sikre, at vi kommer i mål på naturforpligtelserne, og sikre, at målene nås via anvendelse af de rigtige virkemidler, herunder den optimale og relevante naturpleje.

Flere forskere har i forskellige indlæg fremhævet ønsker om naturpleje via afgræsning med dyr i stedet for anvendelse af maskiner. Det er en videnskab at optimere naturpleje og ikke mindst det, man måske kunne kalde "naturlig naturpleje" fremfor anvendelse af maskiner. Og jeg er sikker på, at ikke blot jeg, men også andre miljøordførere læser med på anbefalinger og kritik.

Som miljøordfører for SF har jeg et brændende ønske om, at vi kunne få langt mere "naturlig natur" eller "selvforvaltende natur", som nogen kalder det.

Trine Torp (SF)
Miljøordfører

Som miljøordfører for SF har jeg et brændende ønske om, at vi kunne få langt mere "naturlig natur" eller "selvforvaltende natur", som nogen kalder det. Rewilding, hvor man udsætter for eksempel bison, elge og forvildede heste som kratryddere og græssere, er et varmt ønske for mange af os som et redskab til at genskabe "naturlig natur" og i højere grad lade naturen passe sig selv i store områder.

Juridiske rammer
Naturstyrelsen varetager som embedsværk de opgaver, som styrelsen pålægges. Under de rammer, som styrelsen er givet politisk.

På statsejede naturarealer, der er udpeget som EU-beskyttede Natura 2000-områder, har styrelsen dermed ansvaret for at sikre, at Danmark overholder de juridisk bindende forpligtelser om at sikre pleje af de specifikke naturtyper og arter, som udgør områdets udpegningsgrundlag. Styrelsen kan dermed ikke bare lade for eksempel et kildevæld gro til med pilekrat, hvis kildevældet er på udpegningsgrundlaget. Selvom det vil være naturligt og sågar give en ligeså attraktiv naturværdi.

Naturstyrelsen er dermed påtvunget nogle juridiske rammer for gennemførelsen af naturpleje. Kan naturpleje lade sig gøre med afgræsning fremfor maskiner, er det absolut på alle måder ønskeligt. Også selvom det eventuelt måtte være dyrere.

Skåret ned til sokkeholderne
Af Naturstyrelsens Årsrapport 2017 fremgår, at "Naturstyrelsen [samtidig] driver en omkostningseffektiv statsvirksomhed, som finansierer cirka 75 procent af aktiviteterne inden for natur og friluftsliv, blandt andet via indtægter fra certificeret træ til industri og varmeværker og via ekstern medfinansiering af projekter fra partnerskaber med videre."

Man kan altså herudaf læse, at styrelsen skal drive en virksomhed, som skal finansiere andre opgaver, som styrelsen er pålagt af os. Dermed har vi som politikere også pålagt styrelsen en prioritering og dermed også mulige økonomiske begrænsninger på, hvilke naturplejeredskaber der kan tages i anvendelse.

Heraf følger, at regeringen og Folketinget har ansvaret for at sikre, at Naturstyrelsen har adgang til de rigtige virkemidler i tilstrækkeligt omfang. Her er måske anledning til at minde om, at styrelserne under Miljø- og Fødevareministeriet er blevet splittet op, skåret ned til sokkeholderne og flyttet rundt som skakbrikker i de seneste år.

Jeg er derfor bekymret over, hvad jeg oplever som flere debatindlægs voksende fokus på Naturstyrelsens angivelige modvilje, svigtende kompetencer og sågar en udtalelse om, at styrelsen ikke skulle være "mentalt parat" til omstilling på naturforvaltningsområdet.

Styrelsens rammer fremfor evner
Som miljøordfører vil jeg gerne fokusere på bolden. Og jeg vil hellere tale om de rammer, styrelsen har for de opgaver, den er pålagt, frem for styrelsens motiver og evner. Og ikke mindst, om der ville være mulighed for i langt højere grad at foretage naturpleje med græssende dyr frem for maskiner, hvis vi politisk ændrede – eller måske snarere udvidede – rammerne for, at styrelsen kan udmønte de opgaver, som den er pålagt.

I et indlæg på Altinget 20. februar skriver Kenneth Buk, at "der er et himmelråbende behov for et paradigmeskifte i Naturstyrelsen – et skifte fra jordbrug, profit og EU-tilskud til et oprigtigt ønske om vildere natur, biodiversitet og ægte naturoplevelser".

Det er jeg helt enig i. Men det forudsætter, at vi politisk formulerer opgaven og dermed rammerne klarere og måske anderledes. Og i særdeleshed også stiller ressourcerne til rådighed.

Jeg synes for eksempel umiddelbart ikke, det er hensigtsmæssigt, at Naturstyrelsens drift skal finansiere naturpleje. Derfor ønsker jeg mig et eftersyn af styrelsens rammer for at sikre en optimal naturpleje, som lever op til forskernes anbefalinger.