Skovbyggeri skaber dybe panderynker i rød blok

SKOV: Det ligner endnu et forsøg på at kommercialisere naturen, når regeringen lægger op til at lempe skovloven, mener Socialdemokraterne. Radikale er også bekymret. DF skyder på DN og kalder kritikken useriøs.

Ifølge lovkataloget vil regeringen fremsætte lovforslag om at lempe skovloven til februar.
Ifølge lovkataloget vil regeringen fremsætte lovforslag om at lempe skovloven til februar.Foto: Colourbox
Hjalte T. H. KragesteenAmalie Bjerre Christensen

Jeg er dødtræt af Danmarks Naturfredningsforening, der ser spøgelser igen.

Pia Adelsteen (DF)
Miljøordfører

På Christiansborg bliver der draget parallel til forårets heftige debat om byggeri ved kysterne, efter Altinget har beskrevet, at regeringen flirter med mere byggeri i skovene. 

Blandt andet fra Socialdemokratiets miljøordfører, Christian Rabjerg Madsen, der lader op til et nyt lignende slagsmål. 

”Det er ingen tvivl om, at beskyttelsen af vores skove er lige så vigtig som beskyttelsen af vores kyster. Vi er klar til at tage en ny armlægning med regeringen, som da vi satte alt ind på at redde kysterne fra ødelæggende bebyggelse,” siger han.

Dokumentation

Forslag fra embedsværkets (Svana) slides

Fredsskov i byzoner og sommerhusområder:
Skovloven skal ikke hindre udvikling af den bymæssige bebyggelse i bykvarterer eller sommerhusområder.

Regler for huse:
I dag er reglerne for fredskov og landzone ikke ens.
Forslag: Samme grænser for byggeri som i Planlov

Overflødige driftsboliger i fredskov:
Ændre reglerne så det er lettere at sælge flere driftsboliger.

Arbejdsskure:
Arealgrænsen nedsættes til fra 20 til 10 ha.

Jagthytter:
Jagt anses i dag ikke for nødvendigt for skovdriften.
Forslag: Jagt ses som en del af skovdriften – lægger op til hytter i skove på 50 ha eller derudover uden dispensation. Arealgrænse for størrelse – 50 m2?

Småhytter til overnatning og udlejning:
I dag kan der opføres 1-2 shelters med plads til seks personer samt mindre spejderhytter og skovbørnehaver.
Forslag: Også småhytter til overnatning og udlejning. Arealgrænse for størrelse – 20 m2?

Ophæve fredsskovpligt ved naturprojekter:
I dag er det ikke muligt at ophæve fredsskovpligten ved større naturgenopretningsprojekter.
Forslag: Praksis ændres, så det er muligt.

Forsøgsordning om børnehaver, friluftanlæg og vindmøller:
Et antal projekter, der skal godkendes af miljø- og fødevareministeren. Der vil være udvælgelseskriterier, ansøgningsrunder og evaluering.

Skovbørnehaver findes i dag, men ikke som egentlige institutioner.
Forslag: Forsøgsordning hvor institutioner bliver mulige.

I dag gives der dispensation til madpakkehuse, bål- og grillhytter, trætopbaner mv.
Forslag: Forsøgsordning hvor riverraftinganlæg og friluftcenter, udvidelse af campingpladser mv. er muligt.

Vindmøller kræver i dag dispensation og praksis er meget restriktiv:
Forslag: Forsøgsordning hvor det er muligt med vindmøller i plantager eller i forbindelse med skovrejsning.

 

...

 

Det står i lovprogrammet:

Ændring af lov om skove (Lempelse af reglerne om fredskov) (Feb II)  
Formålet med lovforslaget er at indføre visse lempelser af reglerne om fredskov, bl.a. således at fredskovsarealer i større omfang vil kunne anvendes til at etablere f.eks. friluftanlæg og børnehaver, ligesom skovene kan bidrage til omstillingen til vedvarende energi gennem øgede muligheder for opstilling af vindmøller i skovene.


- Fakta fra Svana og Regeringens lovprogram 2016-17


0:000:00