Stop for urentabel skovdrift i statsskovene
Emilie Iess Halberg
JournalistHvis vi har et mål om, at vi skal beskytte biodiversiteten, så er det jo vanvittigt, at staten skal have en forretning gående, der handler om at producere træ.
Jacob Heilmann-Clausen
Postdoc. på Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet
FAKTA:
Skovens økosystem indeholder flest arter, men også flest arter der er opført som truede på den danske rødliste.
Langt de fleste skove har været drevet som skovbrug gennem lang tid. Det betyder, at træerne er plantet og fremtræder skarpt afgrænsede med en enkelt dominerende art.
12 procent af Danmarks areal består af skov
20 procent af skovene er statsskove
Statsskovene omfatter 68 procent af den urørte skov
67 procent er privatejede
95 procent af de gamle skove er væk
70-90 procent af levestederne i skovene er forsvundet
Der er under 1 procent levesteder tilbage i danske skove i forhold til, hvad der ville være naturligt.
Nåletræerne udgør ca. 50 procent af det samlede skovareal.
43 procent af skovenes areal er løvskov
Juletræer fylder 4,1 procent.
Rejsning af ny skov får først positiv effekt på biodiversiteten efter 180 år
Moderne skovdrift er generelt set en dårlig forretning. Derfor kan staten lige så godt stoppe den del af skovproduktionen i statsskovene, der ikke er rentabel, og i stedet koncentrere sig om at leve op til sin forpligtigelse som naturbeskytter.
Sådan lød en af de altoverskyggende konklusioner på det Biodiversitets-symposium, som DMU var vært for på Aarhus Universitet i sidste uge. Her var auditoriet fyldt til bristepunktet af biologer, naturforvaltere, kommunefolk, forskere og naturelskere.
Ifølge en række forskere er det i skovene, at der er det største potentiale for at rette op på Danmarks kuldsejlede natur, selvom langvarig skovdrift allerede har haft store, negative konsekvenser for en lang række plante- og dyrearter på grund af mangel på dødt ved, moser, græsning og gamle, hullede træer.
Miljø
