Trine Torp: Ulvedebatten er rig på påstande, men fattig på fakta

Af Trine Torp (SF)
Natur- og miljøordfører

Efter mit første debatindlæg om ulve i Danmark her på Altinget er debatten i medierne ikke ligefrem stilnet af.

Jeg er overrasket over, hvor meget debatten fylder, og ikke mindst hvad medierne vælger at bringe. Der er vist fotos af resterne af et dødt krondyr på en mark, som måske - måske ikke - er spist af en ulv.

Ulve, huspriser og det fælles ansvar
For nogle uger siden udtrykte en husejer i ulveområdet irritation over, at en ulveinteresseret havde tilbudt at købe huset, fordi det ligger i ulveområdet. 15. marts bragte Landbrugsavisen omvendt en artikel om en husejer i ulveområdet, som frygter faldende huspriser.

Han købte dog ifølge artiklen i øvrigt selv huset, efter ulvene havde slået sig ned i området.

Og artiklen angiver forresten, at den tidligere ejer vist ikke solgte ejendommen på grund af frygt for ulve. En ejendomsmægler udtaler imidlertid i artiklen, at det er ”uundgåeligt”, at ejendomspriserne vil falde i området.

Jeg synes, at vi alle, pressen, politikere og ulvedebattører, har et fælles ansvar for, at diskussionen om ulve ikke bliver useriøs.

Trine Torp (SF)
Natur- og miljøordfører

Jeg tror nu godt, at denne opblæste situation kunne være undgået. Jeg synes, at vi alle, pressen, politikere og ulvedebattører, har et fælles ansvar for, at diskussionen om ulve ikke bliver useriøs.  

Jeg bor selv i den nordvestlige del af Sjælland, der udover Bornholm er det eneste sted i Danmark, hvor man har fundet den potentielt dødelige TBE-virus, som spredes af flåter.

Risikoen for TBE i flåter menes at være knyttet til store bestande af hjortevildt. Det har mig bekendt ikke fået huspriserne til at falde eller ført til ønsker om at udrydde hjortevildtet.

En af de hidtil angrebne var i øvrigt ansat i en skovbørnehave, der jo har haft fokus også i ulvedebatten.

Dokumentation efterlyses
Det er i mine øjne helt utroligt så megen spekulation og udokumenterede påstande, der bliver viderebragt.

En hjemmeside har nærmest specialiseret sig i at viderebringe, hvad der i bedste fald må betegnes som løse formodninger: At der er langt flere ulve, end forskerne vurderer, at et poteaftryk i sne på Djursland er ulv, og at et andet poteaftryk i sne er fra en hunulv.

Man genåbner på samme hjemmeside diskussionen om, hvorvidt ulvene nu også er ulve, eller krydsninger mellem hunde og ulve. Selvom DNA-analyser for længst har leveret svaret. Ulve er ulve, hunde er hunde.

Jeg har valgt at stille spørgsmål til ministeren om de formodninger, der gives udtryk for på den konkrete side. For at slå fast, hvad der er op og ned.  Der kom svar 8. marts, og man kan på ft.dk læse både ministerens svar og forskernes supplerende notat.

Vil man alligevel fastholde, at der er langt flere ulve, end forskerne har registreret, synes jeg, at man skylder at levere dokumentation, der rækker videre end et spor i sneen.

Fakta og respekt er forudsætningen
Jeg respekterer selvsagt, at man kan have alle mulige holdninger omkring ulve. Uanset om man er for eller imod ulve, vil jeg - som i mit første indlæg - udtrykke mit store ønske om, at holdninger baseres på fakta og respekt. For det er forudsætningen for løsninger på de reelle konflikter.

Jeg synes fortsat, at ulvene skal have lov at være i Danmark på samme vilkår som i de øvrige EU-lande, den er vendt tilbage til.

Resten af debattørerne mener det, de altid har gjort. Landbrug & Fødevarer vil ophæve beskyttelsen og skyde den, og DF er stadig ikke overbeviste om, at der er plads til ulven i Danmark.

En pointe har jeg dog hæftet mig særligt ved: Landmand Knud Jeppesen mener ikke, at der er respekt for, at lokale kan have frygt for ulven. Det vil jeg gerne understrege, at jeg tager meget alvorligt og har en oprigtig og dyb respekt for.

Man skal ikke leve i frygt for sine omgivelser.

Tid til konkrete løsninger
Vi skal i højere grad tage ved lære af landene omkring os, hvor ulven har opholdt sig i meget længere tid. Jeg ved, at ministeriets 'Ulvegruppe' arbejder på en indstilling om en revideret forvaltningsplan.

Den kommer forhåbentlig med konkrete forslag til, hvordan frygten reduceres, anbefalinger til hvad man rent praktisk kan gøre for at reducere risikoen for angreb på husdyr, styrke rådgivningen omkring sikring af husdyr samt økonomisk støtte til forebyggelse via afværgeforanstaltninger.

Så er vi nået dertil, hvor jeg vil hen. Reelle løsninger baseret på fakta – dem håber jeg, vi kan arbejde sammen om at nå.