Professor i arkæologi modtager Victor Albeck-prisen
Mette Løvschal, som forsker i menneskeskabt natur, modtager Victor Albeck-prisen for innovativ forskning, der kan blive en vigtig brik i den grønne omstilling.
Simon Solkær Lassen
RedaktionsassistentArkæologi-professor Mette Løvschal modtager 24. maj Victor Albeck-prisen, som Aarhus Universitet hvert år giver til et ungt forskertalent i egne rækker.
Hun modtager prisen for innovativ forskning om menneskeskabt natur og forholdet mellem menneske og natur, som ifølge pressemeddelelsen fra Aarhus Universitet kan blive en vigtig brik i den grønne omstilling.
”Den måde, de danske skove, enge, marker og heder ser ud på, skyldes årtusinders kompliceret samspil mellem mennesker, dyr og landskabsforandringer. Jeg mener ikke, menneske og natur er modsætninger, men at vi vil lykkes langt bedre med den grønne omstilling, hvis vi i højere grad giver kulturlandskaber en stemme og en plads," siger Mette Løvschal om resultaterne af sin forskning.