Om  
Sisse Krøll Willemoes

Byrådsmedlem i Gribskov trækker sig efter orlov og arbejdspres

Sisse Krøll Willemoes, der er valgt for lokallisten Nyt Gribskov, har valgt at trække sig fra byrådet efter tre måneders orlov.

Peter Bjørnbak Hansen

Ved kommunalvalget i 2017 blev Sisse Krøll Willemoes valgt til byrådet for lokallisten Nyt Gribskov.

Men nu opgiver hun sit mandat og forlader byrådet i Gribskov Kommune, skriver Lokalavisen Gribskov.

"Jeg ville ønske, der var flere timer i døgnet, så jeg kunne nå både 'almindeligt' arbejde og byrådsarbejdet. Min intention var at bruge min orlov til at få arbejdet og vende tilbage med mere tid til byrådsarbejdet," siger hun.

Sisse Krøll Willemoes' 'almindelige arbejde' er at være afdelingsleder hos Center for Børn og Skole i Frederikssund Kommune, som hun begyndte for et år siden.

Op til udtrædelsen har hun taget tre måneders orlov fra byrådsarbejdet.

Morten Klitgaard, der er valgt for samme liste, Nyt Gribskov, overtager næstformandsposten i Børne- og familieudvalget efter Willemoes, mens Tonny Nalepa Jensen som 1. suppleant overtager hendes plads som byrådsmedlem.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sisse Krøll Willemoes

Afdelingsleder, Center for Børn og Skole, Frederikssund Kommune, fhv. byrådsmedlem (G), Gribskov Kommune
Lærer (KDAS, 1999)

0:000:00