Om  
Morten Pihl
Tea Krogh Sørensen

JP-journalister vinder Cavlingprisen for journalistik om kræftbehandling

Jakob Nielsen

Journalisterne Morten Pihl og Tea Krogh Sørensen modtog fredag eftermiddag den fineste journalistiske hæder i Danmark, Cavlingprisen, for deres afslørende artikler om kræftbehandlingen i Danmark. 

I mere end 85 artikler har de dokumenteret et systematisk svigt, hvor kvinder med mistanke om brystkræft ikke fik den grundige undersøgelse, som de nationale retningslinjer foreskriver.

I begrundelsen hedder det blandt andet, at de to journalister belønnes "for deres afsløringer af, hvordan sygehuse i strid med de nationale retningslinjer gav kvinder mangelfulde undersøgelser for brystkræft".

Det er tredje gang, at Morten Pihl modtager Cavlingprisen. Han fik den første gang i 2002 for afsløringen af overforbrug i Farum Kommune og igen i 2014 for en serie om lægers brug af forskningsmidler til private formål. 

Jyllands-Postens chefredaktør, Jacob Nybroe, erklærer sig "pavestolt af prisen":

"Tea Krogh Sørensen og Morten Pihl holdt øje med dem, der havde indflydelse på andre menneskers liv og helbred – og undersøgte, om de gjorde, som de skulle. De gav mennesker i en sårbar position mæle – og en viden om, at der var andre patienter som dem, der heller ikke fik en tilstrækkelig kræftundersøgelse. Det bliver ikke mere fundamentalt magtkritisk end det. Og det er en af de roller, Jyllands-Posten meget gerne spiller i det danske samfund", siger han til Jyllands-Posten.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Pihl

Journalist, Jyllands-Postens gravergruppe, forfatter
journalist (Danmarks Journalisthøjskole 1986)

Tea Krogh Sørensen

Journalist, Jyllands-Posten

0:000:00