Belgien får ny premierminister efter 16 måneder politisk dødvande

Efter 16 måneder uden en regering får Belgien omsider en regering, som skal ledes af Alexander De Croo.

Cecilie Bech Rønsholt

493. Så mange dage skulle der gå efter parlamentsvalget, før det belgiske folk fik sig en regering og tilhørende regeringsleder. 

Det skriver Det Europæiske Demokratiske Liberale Reformparti, Alde, i en pressemeddelelse. 

44-årige Alexander De Croo er leder af the Open Flemish Liberals and Democrats og har de seneste 16 måneder været fungerende finansminister i Belgien.

Nu skal han så stå i spidsen for en koalition bestående af syv partier, hvis alt går glat. For onsdag aften skal partimedlemmerne give deres endelige accept.

Den nye premierminister og det nye ministerhold vil blive taget i ed torsdag klokken 10.

Det er anden gang, at Belgien må væbne sig med tålmodig efter et valg. I 2010 og 2011 måtte de belgiske vælgere nemlig vente 541 dage på en ny regering.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00