Bertel Haarder igen bag sang til Venstres landsmøde

Folketingets nestor, forhenværende minister Bertel Haarder elsker at skrive lejlighedssange, og til Venstres landsmøde i weekenden stod han igen bag en tekst – det til tonerne fra en by, der er særlig aktuel grundet oversvømmelse.

Bertel Haarder
Bertel Haarder (75) Formand, Kulturudvalget, MF (V)

Bertel Haarders sang til Venstres landsmøde, november 2019

Melodi: Se Venedig og dø

 

Søde Inger, modtag her min sang igen

til din pris, for du er alle danskes ven,

Du er den, der bremsed' flygtningstimerne,

Og du gjord' det svæ're for muslimerne.

Til de slemme sagd' du højt og klart: Forsvind!

Og dit røde hår det lyste klart i måneskin!

Søde Inger. Måneskin!

Søde Inger. De vil ikke forsvind'!

 

Søde Mette, du kom rigtig godt fra start,

Du gav løfter, valgflæsk, i en voldsom fart.

Du har få't en øk'nomi med ekstra kraft,

Så du nu gi'r velfærd'n båd' kraft og saft.

Ta'r du SF, EL, Radikale ind:

Så vil løftebrud'ne lyse klart i måneskin,

Søde Mette. Måneskin!

Søde Mette. De vil ikke forsvind'!

 

Kære Jakob, høvding, du er glimrende,

Du er ny, men kan pol'tik på fingrene.

Se dig ej tilbage, det var noget rod,

Men vi takker Løkke, øk'nomi'n er god.

Nu begynder marchen op mod magtens tind,

Dit talent vil lyse i det klare måneskin,

Kære Jakob. Måneskin.

Kære Jakob. Så må Mette forsvind'!

 

Kære Trump, du er en kilde til fortræd.

Er det dig, vi fir' år mer' skal trækkes med?

Lissom Kim Jong-un og Putin, Erdogan,

Kan du lyve, som de vilde heste kan!

I kan frelse verden med det rette sind,

Hvis I ku' fordufte i det klare måneskin!

Kære T(r)umpe. Ja, forsvind!

Kære T(r)umpe. Tak for alt og forsvind!

Tilbage til navnenyt »

Prøv embedsværk gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Gratis prøveabonnement