Det Kriminalpræventive Råd får ny kommunikationschef

Arne Simonsen er ny analyse- og kommunikationschef i Det Kriminalpræventive Råd (DKR). Han har tidligere stået i spidsen for kommunikation om Sundhedsplatformen.

Anna Karina Nickelsen
Anna Karina Nickelsen (59) Sekretariatschef, Det Kriminalpræventive Råd
Arne Simonsen
Arne Simonsen (45) Kommende kommunikationschef, Det Kriminalpræventive Råd (1. juni 2019)

Som ny analyse og kommunikationchef i DKR skal Arne Simonsen forsøge at udbrede rådets viden om kriminalitet til en større del af samfundet.

Det skriver DKR i en pressemeddelelse. 

Og den opgave lægger sekretariatschef Anna Karina Nichelsen trygt i hænderne på Arne Simonsen, siger hun i pressemeddelelsen.

"Det Kriminalpræventive Råd har en guldgrube af viden om, hvordan kriminalitet kan forebygges, og den viden vil vi bringe endnu mere i spil over for borgere, presse, politikere, myndigheder og medlemsorganisationer. (...) Med Arne Simonsen på holdet er jeg sikker på, at vi er rigtig godt rustet til at løfte udfordringerne og udvikle potentialerne," lyder det fra Anna Karina Nichelsen.

De sidste syv år har Arne Simonsen arbejdet som chefkonsulent i kommunikationsafdelingen i Region H. Her har han blandt andet stået i spidsen for kommunikationen om Sundhedsplatformen.

Arne Simonsen er uddannet journalist fra DMJX. Han tiltræder i DKR 1. juni.

mariesj@altinget.dk

Tilbage til navnenyt »

Prøv uddannelse gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Gratis prøveabonnement