Om  
Helge Fals

Dødsfald: Tidl. OL-læge og dansk mester Helge Fals (90)

Læge for det danske OL-hold i årene 1968-96 Helge Fals, København S, er død, 90 år gammel. Han vandt selv Danmarksmesterskabet i 400 meter løb i 1951. Bisættelse 15. december.

Redaktionen

Den mangeårige læge for skiftende danske OL-hold, Helge Fals, er død i en alder af 90 år, oplyser familien, der takker Peder Lykke Centret på Amager for kærlig pleje.

Allerede som teenager var Helge Fals noget af en hurtigløber. Han vandt således dansk guld i 100 meter for 17-18 årige i 1949, for året efter at vinde dansk juniormesterskab på 400 meter. Ambitionerne kronedes i 1951 med guldmedalje i voksenrækken på 400 meter.

Helge Fals tog lægeeksamen fra Københavns Universitet i 1958 og virkede som idræts- og praktiserende læge i 40 år, indtil han overdrog sin praksis til en datter.

Han arbejdede bl.a. for det københavnske seks-dages løb, for herrehåndbold-landsholdet samt for døveidrætten.

Helge Fals var far, bedstefar og oldefar og var bl.a. far og svigerfar til DR-værterne Dorte Fals og Klaus Bundgård Povlsen.

Bisættelse: Filips Kirke, onsdag 15. december 2021 kl. 12. I stedet for eventuelt at sende blomster opfordrer familien til at betænke Læger Uden Grænser.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Helge Fals

Fhv. OL-, idræts- og praktiserende læge
medicinsk embedseksamen (1958)

0:000:00