Om  
Katrine Herforth

Erfaren programchef flytter til Discovery

Discovery Networks Danmark har fundet sin nye programchef i Katrine Herforth. 

Emil Dyrby

Katrine Herforth er ny programchef for Discovery Networks Danmark per 1. februar 2018. 

Det skriver Discovery til Altinget i en pressemeddelelse. 

Herforth bliver en del af programledelsen og får ledelsesansvaret for Discoverys redaktører. 

Hun har mere end 20 års redaktør- og ledererfaring fra produktions- og tv-verdenen og har blandt andet arbejdet for TV2, TV3 og Warner Brothers.

Om sin nye stilling siger hun: 

"Jeg er meget stolt over at få lov til at være med til at videreudvikle den gode programstrategi, som Kanal 4 og Kanal 5 allerede har lagt. Jeg glæder mig ikke mindst til arbejdet med at fintune programporteføljen på de to kanaler. Og så bliver det en stor fornøjelse at arbejde sammen med det skarpe hold af redaktører og selvfølgelig produktionsmiljøet", udtaler Katrine Herforth ifølge pressemeddelelsen. 

Anne Garlichs, programredaktør på Discovery Networks Danmark, ser frem til det forestående samarbejde med Katrine Herforth: 

"Katrine er en ekstremt erfaren og vellidt leder inden for tv-branchen. Hun er den helt rette profil til at lede vores arbejde at bygge videre på den positive udvikling, som både Kanal 4 og Kanal 5 er i sammen med resten af programledelsen, der består af udviklingschef Thomas Kahr og programplanchef Jesper Haahr", siger hun ifølge pressemeddelelsen.

Katrine Herforth er uddannet skuespiller fra American Academy of Dramatic Arts i 1992 og har siden suppleret med blandt andet en række kurser i ledelse og coaching. 

0:000:00