Intensivlægernes formand vil i Folketinget

Joachim Hoffmann-Petersen stiller op for De Konservative på Fyn til næste folketingsvalg. Han har de sidste to år været formand for Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin.

Joachim Hoffmann-Petersen
Joachim Hoffmann-Petersen Formand for Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin, Uddannelsesansvarlig overlæge, intensiv- og anæstesiafdelingen, OUH i Svendborg, fhv. formand, Lægeforeningen Region Syddanmark

En af coronakrisens markante stemmer vil stille op til næste folketingsvalg.

Det drejer sig om 41-årige Joachim Hoffmann-Petersen, der er overlæge på intensiv- og anæstesiafdelingen på OUH i Svendborg.

Hoffmann-Petersen melder selv sin beslutning ud på Twitter:

 

Joachim Hoffmann-Petersen har de seneste to år været formand for Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin. Hans formandsskab udløber i november 2021.

Han har i en del år været lægepolitisk aktiv i henholdsvis Yngre Læger og Lægeforeningen, og i sommer stillede han op, da Lægeforeningen skulle vælge ny formand efter Andreas Rudkjøbing. 

Bestyrelsen for De Konservative i Fyns Storkreds har foreløbig opstillet seks kandidater. Det har ikke har været muligt at holde et egentligt opstillingsmøde på grund af forsamlingsreglerne. Mai Mercado (K) er kredsens spidskandidat.

Tilbage til navnenyt »

Prøv christiansborg gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Dagens portal