Kronprinsesse Mary bliver protektor for København Zoo

Kronprinsesse Mary overtager protektoratet for Zoologisk Have i København efter prins Henrik.

H.K.H. Mary Elizabeth
H.K.H. Mary Elizabeth (47) Kronprinsesse af Danmark, grevinde af Monpezat

Prins Henrik var protektor for Zoologisk Have i København fra 1972 og til sin død sidste år. Nu bliver det kronprinsesse Mary, der overtager protektoratet. Det oplyser København Zoo.

Bestyrelsesformand for Zoologisk Have i København Jørgen Horwitz er begejstret over valget af den nye protektor.

”Kronprinsessen og hendes familie er i forvejen gæster i haven, og vi ser således med stor glæde og forventning frem til at indvie kronprinsessen yderligere i zoos virke og store arbejde med forvaltning af dyr og naturbevarelse rundt på kloden,” udtaler han.

Som protektor for Københavns Zoo får kronprinsessen til opgave at udbrede kendskabet til haven. Det bliver dog dronning Margrethes opgave at tage imod de to nye pandaer, der ankommer til Københavns Zoo 4. april.

hvemon@altinget.dk

Tilbage til navnenyt »

Prøv forskning gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Gratis prøveabonnement