Mindeord: Medstifter af SF Ove Larsen (91)

Med Ove Larsens bortgang er en ganske anonym og beskeden gammel frihedskæmper og senere fritænker gået "ud af tiden", som det så fint hedder på svensk.

Ove Larsen tilhørte generationen af danskere, der som ganske ung begyndte et livsvarigt politisk og humanistisk engagement i 1930'erne. Dengang, som ung kommunist, med afsæt i datidens kun privat organiserede flygtningehjælp til både flygtede jøder og andre anti-nazister. Mennesker, der i tide slap ud af Hitler-regimets bestialske fangarme. Disse flygtninge fristede en usikker tilværelse i datidens Danmark.

Under besættelsen ydede Ove Larsen modige og betydningsfulde indsatser. herunder bl.a. fortsat hjælp og senere evakuering til Sverige af flygtninge. Desuden til opbygningen af "Frit Danmark", våbentransporter, organisering af sabotage mv. De frænder, han mødte i modstandskampen, kom fra alle politiske fløje - og den indbyrdes respekt, man her mødte hinanden med, satte sit præg på hans senere virke. Ove Larsen og andre fritænkere begyndte i 1950'ernes DKP, via både alvor og humor, at modtage "tvivlens nådegave" i forhold til de stive Moskva-tro dogmatikere i partiet.

Den blodige, russiske invasion af Ungarn 1956 gjorde udslaget. Ove Larsen kom, i tæt forbindelse med Aksel Larsen, Mogens Fog og andre "dissidenter", frem til at mene, at enhver reformering af DKP var umulig. I stedet hellere skabe et nyt. Han blev en af hovedstifterne af det nye SF.

Sammen med bl.a. landssekretær Hartvig Møller kastede han sig ud i nye måder at organisere politisk virke på for at undgå ufrugtbar "partidisciplin". Fordomsfri og selvstændigt tænkende mennesker meldte sig da også ind i SF med højt til loftet. Til gengæld var prisen ny splittelse - mest markant, da VS skilte sig ud.

70'ernes modevind af verdensfjern "munke-marxisme" på store dele af venstrefløjens akademiske overdrev huede ikke en gammel både velfunderet marxist og pragmatiker med arbejderrødder i virkeligheden som Ove.

Derfor tog han med bl.a. folketingsmedlemmerne Sigurd Ømann, Kristine Heltberg, Kurt Brauer og Henning Philipsen i 1976-77 et nyt opgør med, hvad de opfattede som et meget teoretiserende SF, og dannede Debatselskabet Socialisterne.

I datidens medielandskab havde et sådant "debat-alternativ" svære vllkår, trods udgivelsen af det spændende tidsskrift Undervejs, redigeret af SF-veteraner som bl.a. Troels Toftkær og Børge Oløe. Bladet havde stor fokus på det gryende oprør i Østeuropa, herunder Solidiarnost i Polen og Charta-77 i Tjekkoslovakiet, med originale artikler af både Vaclav Havel, Lech Walesa og Wolf Biermann. Endvidere dansk politisk nutænkning, lige fra frisindede borgerlige til frisindede socialister.

Ove Larsen bidrog således i mange år til at fremme nytænkning, og han evnede at lytte til andre.

Når man i de seneste år interviewede ham om både besættelsestiden, dannelsen af SF mv., fortalte Ove herom med både alvor, følelse og en herlig humor. Han var en personlighed, hvis evne til altid at tænke nyt var inspirerende. Og empatien med samtidens forfulgte og glemte var aldrig til at tage fejl af.