Anbefalinger skal gøre op med negativ social arv
Uffe Laursen
JournalistJeg foretrækker at kalde det social arv. Det behøver jo ikke være negativt ikke at gå på universitetet.
Jens Oddershede
Rektor, SDU
Sandsynligheden for at få en universitetsuddannelse, set i forhold til en ungdomsårgang, er ni gange større for personer, der kommer fra en baggrund, hvor mindst en af forældrene har en universitetsuddannelse, end for personer, der kommer fra en baggrund, hvor forældrene højst har en grundskoleuddannelse (Idégruppens sekretariat, 2008b).
Cirka 80 procent af akademikerbørnene med et studentereksamensgennemsnit på 10 eller mere får en kandidatuddannelse, mens det det samme kun gælder for ca. 50 procent af arbejderbørnene (Klausen, 2006).
Andelen af akademikerbørn, der har fuldført eller er i gang med en ph.d.-uddannelse, er ca. 29 gange så stor som andelen af børn af forældre, som ingen uddannelse har ud over grundskolen, der har fuldført en ph.d. (Idégruppens sekretariat, 2008b).
Sandsynligheden for, at en studerende gennemfører en påbegyndt uddannelse øges, jo længere uddannelse forældrene har (Idégruppens sekretariat, 2008d).
Det er regeringens målsætning, at 50 procent af en ungdomsårgang i 2015 skal fuldføre en videregående uddannelse.
For at nå det mål skal der mere fokus på de unge, der har evnerne til en universitetsuddannelse, men som alligevel fravælger den på grund af manglende akademiske traditioner i familien. Kun hver tyvende studerende på universitetet kommer fra et hjem med ufaglærte forældre.
I går offentliggjorde en idé-gruppe - nedsat af videnskabsminister Helge Sander (V) - så en række detaljerede forslag inden for ni områder til, hvordan universiteter og politikere kan gøre en forskel i forhold til at bryde udviklingen.