Debat

AE: Penge alene til fattige familier løser ikke problemer med børnefattigdom

DEBAT: Fattigdomsbekæmpelse er en bredspektret socialpolitisk indsats. Vi skal ikke tro, at vi kan løse problemer i fattige familier ved at give flere penge, skriver AE-direktør Lars Andersen.

Støttepartierne og regeringens midlertidige tilskud til børnefamilier, som er ramt af kontanthjælpsloftet, skal bløde op for VLAK-regeringens fattigdomsskabende politik, mener AE.
Støttepartierne og regeringens midlertidige tilskud til børnefamilier, som er ramt af kontanthjælpsloftet, skal bløde op for VLAK-regeringens fattigdomsskabende politik, mener AE.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lars Andersen
Direktør, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE)

De seneste års reformkurs med lavere ydelser har sat sig i fattigdomsstatistikken. Børnefattigdommen voksede i 2017 til 64.500 ifølge Danmarks Statistiks indikator for relativ fattigdom.

Opgørelser af fattigdom i Danmark er jævnligt til debat, hvilket afspejler, at der er stor forskel på, hvilken betydning vi tillægger ordet fattig. Når Danmarks Statistik opgør fattigdom, så er der tale om en relativ grænse.

Der er gode grunde til en relativ fattigdomsgrænse. At leve i relativ fattigdom er udtryk for, at man ikke har mulighed for at føre en livsstil, der tilnærmelsesvis ligner, hvad der er almindeligt i samfundet.

Når udsatte familier i forvejen kæmper med problemer på andre fronter, medvirker den økonomiske fattigdom dog til, at problemerne tårner sig endnu højere op.

Lars Andersen
Direktør, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE)

Fattigdomsgrænsen er defineret som halvdelen af medianindkomsten. Det gør man også i forskningsverdenen. Danmarks Statistik ser på relativ fattigdom. Det gør EU, OECD og Vive også.

Derudover svarer den relative fattigdomsgrænse stort set til det minimumsbudget, som Rockwool Fonden har opgjort.

Tidligere regering skabte fattigdom
Regeringen har gennemført et midlertidigt tilskud til de børnefamilier, som er ramt af kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen.

Aftalen skal bløde op for den tidligere regerings fattigdomsskabende politik. Samlet hjælper aftalen målrettet omkring 28.000 børn. Børn, som blev ramt af den tidligere regerings fattigdomsydelser.

Det er første gang i mange år, at vi ser en politik, som ikke presser de fattigste yderligere. Det er opløftende og forhåbentlig første skridt i kampen mod ulighed og børnefattigdom.

Fattigdom i barndommen trækker spor
Flere studier har vist, at det at opleve fattigdom i barndommen kan trække spor mange år ind i voksenlivet og få konsekvenser for ens jobchancer og indkomstmuligheder senere i livet. Derfor er det vigtigt at bekæmpe den stigende børnefattigdom.

Derfor er det også helt afgørende at opgøre, hvordan antallet af børn under en relativ fattigdomsgrænse udvikler sig i Danmark. Det, som man vil måle med en fattigdomsgrænse, er netop, hvor mange vi kobler af.

Når vi løbende opgør børnefattigdom, så ved vi også mere præcist, hvor stor gruppen er, som skal have en ekstra indsats. Det er vigtigt at holde et politisk fokus på at bekæmpe børnefattigdom.

Fattigdomsmålet er indikator på, hvor mange mennesker samfundet har tabt eller er på vej til at tabe. Det er et stort ressourcetab for samfundet.

Læs også

Penge løser ikke alle problemer
Det er afgørende, at fattigdom ikke kommer i vejen for, at man kan komme videre i sit liv. Uforudsete hændelser må ikke sende familier og dermed børn på en permanent økonomisk deroute eller i en såkaldt fattigdomsfælde.

Der er et samspil mellem fattigdom og socialindsats, sundhed og psykiatri. Derfor kræver fattigdomsbekæmpelse en bredspektret socialpolitisk indsats. Vi skal ikke tro, at vi bare kan løse de problemer, der er i fattige familier, ved at give flere penge.

Når udsatte familier i forvejen kæmper med problemer på andre fronter, medvirker den økonomiske fattigdom dog til, at problemerne tårner sig endnu højere op. Så er det svært at have overskud til at hjælpe sit barn med eksempelvis skolen.

For børn i udsatte familier udgør både daginstitutioner og skoler en afgørende adgang til at bryde den sociale arv. Men det forudsætter, at vi også prioriterer investeringer i dagtilbud og folkeskole, så ressourcerne er der til at give ekstra støtte til de børn, der behøver det. Det kan blive dyrt at lade være.

Dokumentation

Temadebat: Hvordan omsætter vi skåltalerne om børnefattigdom til virkelighed?

Børnefattigdom er igen kommet på den politiske dagsorden.

Nu giver Altinget i en temadebat ordet til en række centrale aktører. De vil give bud på, hvordan de vil bekæmpe børnefattigdom, om det er muligt at halvere børnefattigdommen i den nuværende regeringsperiode, og hvorvidt tidlig indsats kan være med til at løse problemet.

Her er aktørerne:
  • Brigitte Klintskov Jerkel (K), børne- og socialordfører
  • Holger Schou Rasmussen (S), borgmester, Lolland Kommune
  • Iben Nørup, lektor, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet
  • Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær, Red Barnet
  • Jørgen Sloth Bjerre Hansen, chefkonsulent, Cepos
  • Lars Andersen, direktør, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
  • Mads Bilstrup, formand, Dansk Socialrådgiverforening
  • Mia Nyegaard (R), socialborgmester, Københavns Kommune
  • Morten Ejrnæs, lektor emeritus, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet
  • Ninna Thomsen, direktør, Mødrehjælpen
  • Victoria Velasquez (EL), beskæftigelsesordfører

I Altingets temadebatter inviteres en række aktører til at skrive et debatindlæg om et aktuelt emne.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Andersen

Direktør, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
cand.polit. (Københavns Uni. 1986)

0:000:00