Debat

Borgmester: Landdistrikters løft af nationale socialproblemer er uholdbart

DEBAT: Landdistriktskommuner løfter en stor del af de nationale sociale problemstillinger. Det er uholdbart over for fattige børn, skriver Lollands borgmester, Holger Schou Rasmussen (S).

Vi skal sætte ind med alt, hvad vi har, for fattigdom i barndommen kan trække dybe spor ind i voksenlivet, skriver Lollands borgmester, Holger Schou Rasmussen (S).
Vi skal sætte ind med alt, hvad vi har, for fattigdom i barndommen kan trække dybe spor ind i voksenlivet, skriver Lollands borgmester, Holger Schou Rasmussen (S).Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Holger Schou Rasmussen (S)
Borgmester, Lolland Kommune

Antallet af fattige børn i Danmark stiger og stiger, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vedblivende dokumenterer.

I dag er der 64.500 børn under fattigdomsgrænsen, knap en tredjedel af disse er under fem år, og en uforholdsmæssig stor del af dem bor i Lolland Kommune.

Fattigdom kan defineres på mange forskellige måder, og det er et spørgsmål, der bruges megen politisk energi på.

Det giver tro på fremtiden endelig igen at se en politik, hvor vi i stedet for pisk løfter dem med det største behov. 

Holger Schou Rasmussen (S)
Borgmester, Lolland Kommune

Jeg har ikke nogen indvendinger til erhvervsrådets opgørelse, og en fattigdomsgrænse er vigtig, for kun på den måde kan vi måle, hvor mange der løbende kobles af samfundet – og sætte ind over for det.

Og vi skal sætte ind med alt, hvad vi har, for fattigdom i barndommen kan trække dybe spor ind i voksenlivet.

VLAK-regering bærer stor del af skylden
Vi har i Lolland Kommune om nogen oplevet konsekvenserne af den tidligere regeringsfattigdomsydelser, som bærer en stor del af skylden for de seneste års stigning i antallet af fattige børn.

Det gælder i form af egne borgere, der er ramt, men det gælder især for de borgere, der kommer til os fra andre kommuner.

Udsatte, som bliver presset ud af de dyrere boliger i de store byer og herud i landdistriktskommunerne, hvor huslejen er billigere. Ja, nogle gange ligefrem aktivt hjulpet af kommunerne, som de kommer fra.

Det må kræve en helt særegen logik at nå frem til, at den bedste hjælp til i forvejen udsatte er at behandle dem endnu dårligere, hvad enten det er i form af lavere ydelser, eller det er ved som kommune ikke at tage ansvar for sine borgere.

Positivt med mindre pisk
Derfor er det også rigtig positivt, at Christiansborg har gennemført et midlertidigt tilskud til de børnefamilier, som er ramt af kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen.

Det giver tro på fremtiden endelig igen at se en politik, hvor vi i stedet for pisk løfter dem med det største behov.

Det handler om kroner og ører, og derfor ser jeg frem til ydelseskommissionen, som skal se på niveauerne for integrationsydelse og kontanthjælp. Men penge gør det ikke alene.

Der skal også en bredspektret socialpolitisk indsats til. Fra sundhed, psykiatri og til investeringer i skole og dagtilbud, der hører til nogle af vores vigtigste værktøjer, når det kommer til at bryde den sociale arv.

Læs også

Store ubalancer i kommunerne
Tilsvarende nytter det ikke med så store ubalancer på det kommunale danmarkskort, som det er tilfældet i dag, hvor forskellen på rig og fattig bliver større og større.

I Lolland Kommune kan vi igennem de seneste fem år se, at mellem 17 og 36 procent af alle de børn, der årligt flytter til kommunen, har en børnesag med.

I lyset af, at tallet er tre procent på landsplan, så er det skræmmende høje tal. Det kan handle om andet end fattigdom, men fattigdom vil ofte være en faktor.

Vi påtager os på Lolland naturligvis vores kommunale ansvar med de redskaber, der er til rådighed. Det er klart. Men det er lige så klart, at landdistriktskommuner som Lolland i dag også løfter en uforholdsmæssig stor del af, hvad der er nationale sociale problemstillinger, og det er uholdbart.

Det er uholdbart over for vores borgere, som i forvejen betaler mere i skat for mindre velfærd end i andre kommuner.

Men det er ikke mindst uholdbart over for de udsatte borgere, voksne og børn, som fra de rige byområder presses ud i kommuner, hvor ressourcerne er færrest.

Dokumentation

Temadebat: Hvordan omsætter vi skåltalerne om børnefattigdom til virkelighed?

Børnefattigdom er igen kommet på den politiske dagsorden.

Nu giver Altinget i en temadebat ordet til en række centrale aktører. De vil give bud på, hvordan de vil bekæmpe børnefattigdom, om det er muligt at halvere børnefattigdommen i den nuværende regeringsperiode, og hvorvidt tidlig indsats kan være med til at løse problemet.

Her er aktørerne:
  • Brigitte Klintskov Jerkel (K), børne- og socialordfører
  • Holger Schou Rasmussen (S), borgmester, Lolland Kommune
  • Iben Nørup, lektor, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet
  • Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær, Red Barnet
  • Jørgen Sloth Bjerre Hansen, chefkonsulent, Cepos
  • Lars Andersen, direktør, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
  • Mads Bilstrup, formand, Dansk Socialrådgiverforening
  • Mia Nyegaard (R), socialborgmester, Københavns Kommune
  • Morten Ejrnæs, lektor emeritus, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet
  • Ninna Thomsen, direktør, Mødrehjælpen
  • Victoria Velasquez (EL), beskæftigelsesordfører

I Altingets temadebatter inviteres en række aktører til at skrive et debatindlæg om et aktuelt emne.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Holger Schou Rasmussen

Borgmester (S), Lolland Kommune, formand, Femern Belt Development
lærer (Vordingborg Statsseminarium 1992)

0:000:00