Debat

DH: Uddannelsessystemet skal være mere fleksibelt og inkluderende for unge med handicap

Der er to områder, hvor der bør sættes særligt ind, hvis flere unge med handicap skal gennemføre en uddannelse: Inklusionen i grundskolen skal forbedres og ungdomsuddannelserne skal være langt mere fleksible og inkluderende, skriver Thorkild Olesen.

Regeringen har allerede taget gode skridt i forhold til at gøre uddannelserne mere fleksible, men uddannelsessystemet skal være mere inkluderende for unge med handicap, skriver Thorkild Olesen.
Regeringen har allerede taget gode skridt i forhold til at gøre uddannelserne mere fleksible, men uddannelsessystemet skal være mere inkluderende for unge med handicap, skriver Thorkild Olesen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Thorkild Olesen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der hersker desværre en blind vinkel, når gruppen af unge uden job og uddannelse skal hjælpes. Og det er enormt vigtigt, at regeringen har det for øje, når de skal forsøge af hjælpe dem i arbejde eller uddannelse.

Ud af de 45.000 unge, der hverken er i job eller uddannelse, har en stor del af dem nemlig forskellige psykiske, kognitive eller fysiske handicap. Statistikker viser, at det særligt er grupper af unge med ADHD, autisme og psykiske vanskeligheder, der fylder i dem.

Ser vi på andre og mindre handicap, er problemerne de samme, selv om de ikke fylder meget statistisk. Det er eksempelvis døve, blinde og svagtseende og mennesker med fysiske handicap.

Det bliver regeringen nødt til at have fokus på, når de forsøger at hjælpe de 45.000 unge ind på arbejdsmarkedet eller i uddannelse. Lige nu fejler systemet nemlig flere steder, når det kommer til at få unge med handicap i uddannelse og job. Og det starter tidligt.

Negativ dominoeffekt

Et eksempel på én af dem med problemer i sin skoletid er Signe. Hun beskriver den som skræmmende. Fra hun var helt lille mærkede Signe, at hun var anderledes end de andre børn i skolen. Det resulterede i, at hun tit var isoleret fra de andre i klassen.

Signe er autist, hvilket hun først blev udredt for og fik hjælp til at tackle som 13-årig. Først da hun var fyldt 20 år, blev Signe testet ordblind.

Sociale indsatser, sundhed, psykiatri, uddannelse og job skal tænkes sammen.

Thorkild Olesen, formand, Danske Handicaporganisationer

Det betød, at selvom lærere og støttepædagoger i folkeskolen ville Signe det bedste, havde de ikke de rigtige forudsætninger eller den rette viden om Signes udfordringer og behov til at inkludere hende bedre i klassen. Derfor fik Signe først den rette hjælp meget sent i sit uddannelsesforløb.

Det er en af grundene til, at hun i dag kæmper ekstra hårdt for at komme ind på arbejdsmarkedet.

Signes historie er ikke enestående. Alt for mange børn og unge med handicap oplever et lignende skoleforløb. Hvor inklusionen fejler, og de må kæmpe for at få den nødvendige støtte. Det skaber en dominoeffekt af negative konsekvenser for barnet – både fagligt og psykisk.

For nogle børn betyder det, at de udvikler tillægsdiagnoser som eksempelvis angst, depression og OCD. Det kan føre til ufrivilligt skolefravær, der giver store faglige huller i den viden og læring, der er nødvendig for at klare sig i skolen og komme godt videre i uddannelsessystemet og i livet.

Problemerne med at gå i skole, studere og suge læring til sig ophører desværre ikke, når karamellerne er kastet på sidste skoledag, og folkeskolen er afsluttet. Flere undersøgelser peger på, at der er store udfordringer med at få unge med handicap til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

En analyse fra AE viser, at kun 54 procent blandt unge med handicap har gennemført en ungdomsuddannelse som 25-årig. Til sammenligning er det 80 procent blandt alle 25-årige uden handicap.

Det handler om meget begrænset viden om adgang til støtte, at støtten kommer for sent og om manglende muligheder for at tage en ungdomsuddannelse på mere fleksible vilkår.

Komplekse problemer kræver komplekse løsninger

Regeringen har allerede taget gode skridt i forhold til at gøre uddannelserne mere fleksible. Det kvitterer jeg for. Men uddannelsessystemet skal være mere fleksibelt og inkluderende for unge med handicap.

Det er en gruppe, der ofte har komplekse problemer, som kræver komplekse løsninger. Sociale indsatser, sundhed, psykiatri, uddannelse og job skal tænkes sammen.

Temadebat

Hvordan hjælper vi bedst de 50.000 unge uden uddannelse eller job?
Knap 50.000 unge er hverken i gang med en uddannelse, har gennemført en eller er i beskæftigelse.

Statsministeren kalder det "en katastrofe", at gruppen er så stor. Så hvordan får man gjort gruppen mindre? Udfordringerne for de 50.000 individer er åbenlyst meget forskellige.

Altinget Uddannelse spørger i denne temadebat politikere, eksperter og interessenter, hvor og hvordan der bedst kan sættes ind fra et uddannelsesperspektiv.

Om temadebatter:
Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er oplagt, at handicaporganisationerne, der kender og repræsenterer mange af de unge uden job og uddannelse, bliver inddraget i det videre arbejde.

Jeg vil gerne nævne to områder, hvor der bør sættes særligt ind, hvis fremtiden skal byde på flere unge med handicap, som gennemfører en uddannelse og kommer i arbejde.

For det første skal inklusionen i grundskolen forbedres. Folkeskolen har brug for mere specialiseret viden og flere ressourcer i de enkelte klasseværelser for at lykkes med inklusionsopgaven. Det skal være langt lettere for børn at få den nødvendige støtte i den almindelige undervisning.

For det andet er der brug for, at ungdomsuddannelserne bliver langt mere fleksible og inkluderende. Det er et positivt skridt, at det nu bliver muligt at tage anden del af erhvervsuddannelsernes grundforløb på nedsat tid. Det skal dog være lettere at tage både hele erhvervsuddannelsen og praktikperioden på fleksible vilkår.

Det er en god investering i de unge mennesker. Men det er også en god samfundsøkonomisk investering, ifølge to nye rapporter fra Cowi. De viser, at der er milliarder at hente til statskassen, hvis vi både løfter uddannelsesniveauet for mennesker med handicap og får flere i job.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thorkild Olesen

Formand, Danske Handicaporganisationer, næstformand, Det Centrale Handicapråd
cand.mag. i historie og religionsvidenskab (Aarhus Uni. 2005)