Hjælpeorganisation: Kommuner skal turde stille forventninger til udsatte unge

Børnehjælpsdagen har hvert år kontakt med 8-10.000 anbragte og udsatte unge over hele landet. Ud fra vores samtaler med dem er det vores erfaring, at mange af disse unge klientgøres af systemet.

Det er næppe hensigten. Men paradoksalt nok ender den hjælp, som kommunerne tilbyder, ofte med at udelukke de unge fra det samfund, som man forsøger at gøre dem en del af.

Inddrager man ikke de unge selv og stiller positive forventninger til dem, opleves det af de unge, som at de bliver frataget deres medbestemmelse i at vælge uddannelse og job. Det sker for eksempel ofte med FGU. Her tvinges de udsatte unge ind i en uddannelse, som de ofte ikke ønsker. Og det påvirker naturligvis lysten til at lære.

Den såkaldte forventningsfattigdom betyder, at de unge ikke bliver støttet i egne jobdrømme, fordi mange kommuner på forhånd afskriver dem som en mulighed. De unge vurderes til ikke at kunne klare det. Det fører i sidste ende til en afhængighed af selvsamme system.

Kommunerne skal turde tro på de unge

American Psychological Association har et begreb for denne psykologiske tilstand: tillært hjælpeløshed, det vil sige en "manglende evne til at reagere på situationer, som forårsager lidelse".

Forventningspres bliver ofte forbundet med noget ubehageligt. Det skal vi gøre op med.

Ina Thorndahl og Sara Ellegaard Nielsen
Hhv. adm. direktør og projektleder, Børnehjælpsdagen

Gentagende negative begivenheder, som man ikke har nogen kontrol over, fører til handlingslammelse. Man mister troen på at man kan påvirke sit liv – og at det derfor ikke nytter at handle.

Derfor er den lille sætning, "du kan godt", så vigtig. Vi kender det fra vores privatliv. Her er vi vant til at blive mødt med kærlige forventninger. Tænk på glæden over babyens første skridt. Ønsket om "at lykkes" driver os frem.

Kommunerne skal turde lytte til og tro på de unge. De skal blive meget bedre til at støtte de unges egen drivkraft og bygge dem op, så de lærer at tro på sig selv. For hvis du ikke har nogen drømme eller forventninger til livet, er det svært at komme videre.

Det koster ikke kommunerne millioner at omlægge til denne effektfulde praksis.

Den positive forventning

I Børnehjælpsdagen har vi siden 2017 hjulpet udsatte unge på vej. Over 90 procent af de unge deltagere i indsatsen 'Empower4u', hvoraf mange forinden blot gik derhjemme, er kommet i uddannelse og job.

Deres handlekraft og handlingstillid er vokset – også efter, at vi har sendt dem videre ud i livet på egen hånd. Vi har hjulpet dem med selv at finde troen på at de kan klare livets udfordringer.

Tidligere deltager, 24-årige Tobias, udtrykker det tydeligt: "Ejerskab kan være game-changing. Jeg har altid været utrolig god til at manipulere og tage offer-rollen – det var lidt sådan, jeg kom igennem min barndom. Nu har jeg valgt at tage kontrol over mit liv, og er kommet tættere på mit drømmestudie". Tobias var anbragt i 12 år. I dag står han på egne ben og læser til pædagog.

Kommunerne kan gå samme vej. De kan støtte de udsatte unge, så de lærer at tage ejerskab over eget liv og tør drømme om en fremtid. Vi har flere års forskningsmæssig evidens for at det virker, og vi deler gerne vores viden til gavn for de unge.

Forventningspres bliver ofte forbundet med noget ubehageligt. Det skal vi gøre op med. For i den positive forventning ligger også kimen til dannelse og gensidig respekt. Uden opbakning og anerkendelse bliver alt lige godt og dermed ligegyldigt.

Pippi Langstrømpe sagde engang "det har jeg ikke prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert". Systemet kan aldrig erstatte forældres kærlighed. Men vi kan vise de unge tillid og støtte dem i at tro på egne muligheder og formåen, ligesom Pippi.