DI: Det frie valg tvinger det offentlige til at tilbyde bedre kvalitet

DEBAT: Med det frie valg i hjemmeplejen sikres kvaliteten og borgernes mulighed for selvbestemmelse. Derfor skal det frie valg af hjælp bestå, skriver Jakob Scharff fra Dansk Industri.

Af Jakob Scharff
Branchedirektør, DI

Dønningerne har lagt sig efter statsminister Mette Frederiksens (S) åbningstale til Folketinget.

Og så er der alligevel en enkelt kommentar, eller skal vi sige et alvorligt signal, som stadig rumsterer.

For satte statsministeren i sin tale faktisk lighedstegn mellem brugen af private aktører, danskernes frie valg, og øget bureaukrati og minuttyranni i det offentlige?

Ja, det lød umiskendeligt sådan. Hvis det er regeringens første signal om mindre frit valg til danskerne, så er det på høje tid at sætte foden i. 

Det frie valg er ønsket
Det frie valg giver eksempelvis danskere ret til selv at bestemme, hvem der skal komme i deres hjem for at assistere med den praktiske hjemmehjælp.

Det er en 20 år gammel ret, som næsten 50.000 hvert år benytter sig af og er glade for. Og mere end seks ud af ti mener, at det frie valg er vigtigt.

Vores opfordring er, at regeringen husker det, som statsministeren nævnte i selvsamme tale: Nemlig vigtigheden af at lytte til, hvad vi danskere faktisk ønsker. 

I dette tilfælde synes sagen at være ganske klar: Det frie valg er både ønsket og centralt for vores samfund.

Formålet med det frie valg er at øge borgernes tilfredshed med den offentlige service ved at sikre, at den så vidt muligt tilpasses den enkeltes ønsker og behov.

Indførelsen af det frie valg er altså en respekt for, at vi mennesker ikke alle er ens, men godt kan have forskellige ønsker og behov. 

Private aktører opper offentlige tilbud
Når danskerne får mulighed for selv at vælge, hvem der skal levere en skattefinansieret velfærdsservice, bliver de behandlet som myndige personer.

De er ikke bare en hyldevare, men selvstændige individer. Og så bidrager det til, at de, der skal levere servicen, holder fokus på kvaliteten og på den enkelte borger. 

Et eksempel: I 2014 fravalgte de ældre i København i udbredt grad den kommunale leverandør af ældrepleje, hvilket gjorde, at kommunen måtte lægge sig i selen for at kunne opnå den samme tilfredshed som med de private leverandører.

Tilstedeværelsen af private leverandører, der i de ældres øjne leverede en bedre ældrepleje end kommunen, medførte altså, at kommunen oppede sig.

På den måde er det frie valg og den sunde konkurrence med til at løfte kvaliteten i alle vores plejetilbud.

Statsministeren spurgte specifikt i sin åbningstale: ”Er det frie valg og tilstedeværelsen af private leverandører skyld i minuttyranniet i ældreplejen?” Her er svaret klart nej.

Mange af de dokumentationskrav, der i dag findes i ældreplejen, stammer fra 1990’erne – altså før indførelsen af det frie valg.

Formålet var blandt andet at styrke kommunernes interne styring og ikke mindst sikre, at de ældre får den hjælp, de har behov for.

Fokus på pleje og omsorg
Fra Dansk Industris side har vi længe peget på, at de mange proceskrav i eksempelvis ældreplejen bør erstattes af nogle få mål og indikatorer for den leverende kvalitet.

Vi bør have fokus på det vigtige – nemlig den pleje og omsorg, som vores ældre modtager og ikke så meget processen.

Og så skal vi huske at spørge borgerne. Præcis som statsministeren også selv kom frem til i forbindelse med sin refleksion over forslaget om bad hver dag.

Jeg er overbevist om, at regeringen og alle, der leverer pleje til vores ældre, ønsker det samme.

Nemlig at levere en værdig og god behandling af de ældre. Det frie valg er et uundværligt element til at opnå det.

Forrige artikel Udsatterådet: Sundhedsvæsenet er ikke indrettet til mennesker, der aldrig kigger i e-Boks Udsatterådet: Sundhedsvæsenet er ikke indrettet til mennesker, der aldrig kigger i e-Boks Næste artikel Forsker i handicap: Astrid Krag risikerer at love mere, end hun kan holde Forsker i handicap: Astrid Krag risikerer at love mere, end hun kan holde