Foreninger: Giv kommunerne større råderum til at løfte handicapområdet

DEBAT: Mennesker med handicap bliver mere udsatte, i takt med at kommunerne har svært ved at følge med økonomisk. Derfor skal der politisk handling til, mener foreninger.

Af Janus Tarp og Mads Bilstrup
Formand for Ulykkespatientforeningen og formand for Dansk Socialrådgiverforening

Der er et misforhold mellem politikernes forventninger til, hvad medarbejderne i landets kommuner kan udrette for udsatte mennesker med handicap, og de ressourcer, som kommunerne har. 

Ikke fordi der er noget i vejen med at have ambitioner for samfundets udsatte eller for de ansatte i kommunerne – tværtimod – men de nødvendige ressourcer skal følge med.

De seneste år har vi været vidner til, at en række serviceforringelser på social- og handicapområdet og kommunernes etårige budgetaftaler med staten harmonerer dårligt med flerårige sociale indsatser for mennesker med brug for hjælp.

Kortsigtede løsninger gavner hverken den enkelte eller samfundet.

Gør ikke op med sparedagsorden
Derfor skal kommunerne efter vores mening have et større råderum til at løfte handicapområdet.

De skal både have flere midler, og de skal have lov til at planlægge flerårige indsatser, hvis vi reelt ønsker en forskel i den måde, som vi behandler mennesker med behov for sociale indsatser.

Kommuneaftalen var et lille skridt i den rigtige retning, men langtfra nok. Og regeringens udspil til finanslov gør heller ikke op med den sparedagsorden, som socialområdet har været underlagt i alt for mange år.

Udover flere ressourcer er det også afgørende, at der i lovgivningen bliver bedre muligheder for at arbejde på tværs af sektorer. Skal en ulykkespatient med eksempelvis en rygmarvsskade hjælpes videre i livet, så kræver det ofte en indsats, der rækker ud over en enkelt forvaltning.

Kommunen kan få brug for at investere i blandt andet efteruddannelse/revalidering samt forskellige former for sundhedsfaglige tiltag, og herudover skal der også ydes hjælp i hjemmet, støtte til pårørende og indkøbes forskellige hjælpemidler og en handicapbil. 

Hvis vi giver kommunerne mulighed for at iværksætte længerevarende indsatser over for den enkelte borger, så vil resultatet alt andet lige blive bedre. Hvis kommunerne begynder at sætte borgeren i centrum, vil meget være vundet.  

Større incitament til kommunerne
På Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter, som Ulykkespatientforeningen driver sammen med Polioforeningen, har man allerede stor erfaring i de tværfaglige samarbejder, hvor patienten modtager én samlet plan for sit forløb, og hvor der er én tovholder i forløbet, som kan trække på forskellige faggrupper. 

Samme erfaringer findes i flere kommuner, der har arbejdet med forskelige indsatser på området.

Blandt andet er det lykkedes Hjørring Kommune at rykke en række borgere på kanten af samfundet ud i uddannelse eller beskæftigelse, ligesom Halsnæs Kommune tilsvarende har arbejdet på tværs af sektorer til gavn for den enkelte. Her har kommunerne fået lov til at tænke i helheder på tværs af sektorer og til at tænke langsigtet, og det har givet gode resultater.

Det bør inden for samme kommune være helt uproblematisk at anvende økonomi på tværs af forvaltninger og sektorer og på tværs af administrative konti og konti for indsatser. Der er høstet erfaringer fra dette i nogle kommuner – herunder kommuner, som er en del af frikommuneforsøg.

Målet må være, at en kommunal investering, der giver besparelser også på det statslige eller regionale budget over en årrække, også kommer den finansierende kommune til gode.

Ligesom at investering i en kommune af betydning for en anden kommune bør kunne udlignes bedre. Det vil give kommunerne større incitament til at investere i mennesker på både den korte og den lange bane.

Borgeren skal tilbage i centrum
Før valget var den tidligere regering sammen med et stort flertal i Folketinget ved at udarbejde en ny hovedlov, der skal skabe sammenhæng for mennesker med behov for hjælp.

Det arbejde gik lidt i stå i forbindelse med valget, men nu håber vi, at det kommer på skinner igen, for der er i den grad brug for det. 

Vi mener, at alle, der har brug for det, skal mødes af én koordinerende sagsbehandler, som kan hjælpe, støtte og koordinere de forskellige indsatser, så borgeren ikke selv skal tage ansvar for at holde overblikket.

Udgangspunktet bliver dermed det enkelte menneskes behov, som tænkes sammen i kommunen, fremfor de enkelte forvaltningers behov. 

For øjeblikket virker vores system ikke optimalt, og man kan komme i tvivl om, hvem systemet er til gavn for. Det sociale system skal være til gavn for borgerne, så vi skal have lavet om på den måde, som vi behandler mennesker med brug for hjælp.

Som det er i dag, oplever mennesker med handicap alt for ofte et system, som er udsultet og mangler ressourcer.

Fra vores side skal der derfor lyde en fælles opfordring til den nye regering om få sat fart på lovgivningen og få tilført ressourcer, så kommunerne kan få lov at planlægge langsigtet, og vi kan undgå kortsigtede spareøvelser.

På den måde bliver der igen plads til, at vi kan få borgeren i centrum. 

Forrige artikel Selveje Danmark: Nedbring antal ældre hjemløse med 360 graders eftersyn Selveje Danmark: Nedbring antal ældre hjemløse med 360 graders eftersyn Næste artikel Projekt Udenfor: De ekstremt udsatte gadesovere får ikke den rette hjælp Projekt Udenfor: De ekstremt udsatte gadesovere får ikke den rette hjælp